Læs mere fra Folkeskolens engelskrådgiver:

Lærer: Jeg har ikke været på kursus i engelsk i 17 år - Her er de tre, jeg gerne vil på
Muligheden for at søge støtte til faglig efteruddannelse gennem Den Kommunale Kompetencefond er kommet som sendt fra himlen. Jeg har allerede besluttet mig for, hvilke kurser jeg vil søge.
Hej, jeg hedder Maria. Til sommer har jeg været engelsklærer i 17 år. Jeg har aldrig fået et kursus i faget.
Det lyder næsten for utroligt til at være sandt. Men jeg tror ikke, jeg er den eneste. Vi sproglærere står bare ikke forrest i køen, når det handler om at få tilbudt kurser. De fleste af os vælger selv at søge viden, så vi holder os opdateret inden for vores fag, mens andre stort set ikke udvikler sig. Det er synd for folkeskolen - og for børnene. Hvis man ønsker en stærk folkeskole, er det vigtigt at prioritere faglig udvikling hos lærerne. Det giver bedre mulighed for fastholdelse og tiltrækning samt en langt bedre undervisning og dermed læring hos eleverne. Det er klart.
Engelskfaget står over for en massiv forandring de kommende år. Den skriftlige prøve afskaffes, den mundtlige prøve bliver en udtræksprøve, og timetallet fordeles anderledes med flere timer på mellemtrinnet og færre i 8. og 9. klasse. Og så er der AI, som vi er nødt til at forholde os til, men som mange lærere simpelthen ikke ved nok om. Mig selv inklusiv.
Muligheden for at søge midler hos Den Kommunale Kompetencefond er, for mig, kommet som sendt fra himlen. Nu skal jeg bare have overbevist min skoleleder om, at skolen vil dække de sidste 20 %.
Jeg vil søge følgende kurser på CFU Absalon (Region Sjælland):
Jeg ønsker alle held og lykke, og pøj-pøj med søgningen. Lad os gøre engelskundervisningen i folkeskolen endnu bedre med et kompetenceløft til lærerne.