Formaning fra lægen: ”Du bliver syg, hvis du ikke drosler ned!”

Det er mandag. Klokken er 9.40. Om lidt skal jeg til undervisning. Alt er normalt, men så alligevel ikke. Jeg føler mig svimmel. Tager en dyb indånding. Mit hjerte hamrer, mine hænder snurrer. Jeg hyperventilerer. Hovedet ned mellem benene. Bange.

”Du får diagnosen ’hypertension’”, sagde hun. Jeg var blevet undersøgt grundigt den sidste uge. Blodprøver, urinprøve, EKG, blodtryk og depressionsskema. Alt var fint, bortset fra blodtrykket, som var skyhøjt. Du skal tage disse piller, og så ses vi til kontrol om et år. ”Men skal jeg så bare fortsætte mit liv som hidtil?”, spurgte jeg undrende. ”Det er jo op til dig”, sagde hun, ”men jeg foreslår, at du sætter dig ned og finder ud af, hvad du kan drosle ned på”.

Sygdom, travlhed og pres

Jeg vidste det jo godt. Det har været benhårdt at starte igen efter barslen. Min datter har været meget syg. Jeg har selv været syg. Jeg har løbet forvirret rundt ude på skolen, og end ikke min ugentlige fridag, som jeg selv betaler med nedsat tid, har jeg tilladt mig at holde fuldt ud. Den dårlige samvittighed raser i mig, når jeg igen må erkende, at noget arbejdsrelateret må nedprioriteres, fordi tiden ikke er der. Har aldrig før følt mig så presset.

"Du skal arbejde mindre"

Folkeskolens engelskrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Maria Roneklindt er Folkeskolens engelskrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: roneklindt@gmail.com

Jeg bliver sygemeldt i knap to uger. Min leder er som sædvanlig sød og støttende - og bekymret. Vi snakker sammen et par gange i telefonen. Beskeden er klar: ”Du skal lære kun at arbejde de timer, du bliver betalt for”. Ja, men skal vi ikke alle det? Jeg starter igen i lidt reduceret skema. Så kan jeg indhente noget af det forsømte, tænker jeg. Suk, hvornår lærer jeg det?

Tid og opgaver hænger ikke sammen

Nu har jeg juleferie. Min datter er rask. Julegaverne næsten købt. Jeg har ikke forberedt mig til efter jul. Måske bliver det nemmere med tiden? Måske lærer jeg at slippe den dårlige samvittighed og nå det, jeg når? Jeg ved det ikke. Men jeg ved, at jeg ikke kan være den eneste, der ikke kan følge med. Og vi må hjælpe hinanden og blive ved med at gøre opmærksom på, at tid og opgaver ikke hænger sammen. 

Mit medicinsk-tilpassede blodtryk og jeg ønsker jer alle en dejlig, rolig og afslappende jul 😊