Gentænkning af elevplansfunktionen på læringsplatformene

De autogenererede elevplaner skaber kvantitative opsamlinger på et usikkert datagrundlag, da de selvrapporterede data ikke har en kvalitet, der gør det pædagogisk brugbart at akkumulere dem. Konsekvensen er en meget lang opremsning af mål, som ikke blot er uoverskuelig, men også kræver et større oversættelses- og sorteringsarbejde. Den autogenererende funktion kan ved uhensigtsmæssig brug trække evalueringerne i en kvantitativ og summativ retning. (Tema 4 i arbejdsgruppens, som undervisningsministeren nedsatte, anbefalinger. Du kan læse anbefalingerne om Fælles Mål på læringsplatforme: www.uvm.dk/folkeskolen/fag-timetal-og-overgange/faelles-maal/faelles-maal-paa-laeringsplatforme

Dét er status. Og det er ikke mine ord, det er langt klogere mennesker, der har gransket, undersøgt og evalueret elevplansfunktionen på læringsplatformene. Det er fagprofessionelle, videnspersoner, skoleledere og kommuner (“kommuner”, som altid bliver omtalt som om, det er en person: Hvem er du? Jeg er kommunen…). Jeg er glad for, at de er nået frem til det samme, som jeg (og mange mange andre).

Lad os bryde det op: 

De autogenererede elevplaner skaber kvantitative opsamlinger… Ja, det kommer jo helt an på, om læreren har lavet undervisningsforløb på læringsplatformen - og lavet mål - og evalueret hver enkelt elev i forhold til de udvalgte mål (som ikke længere behøver at være færdigheds- og vidensmål). Hvis ikke det bliver gjort, genererer læringsplatformen ingenting. I den kommune jeg arbejder i, skal vi lave fire forløb i MeeBook. Det er gjort, men heller ikke mere. Det betyder, at elevplanen for dansk i min - og mange andres - klasser fx kun afspejler eventyr, reklamer, det moderne gennembrud og en kulturdag.

Pædagogisk ikke brugbar

Mine forløb munder ud i, som rådgivningsgruppen meget rigtigt skriver: data der “ikke har en kvalitet, der gør det pædagogisk brugbart at akkumulere dem.” Elevplanen kommer således til at består af ca. 12 mål, som ingenting har med hinanden at gøre - og absolut ingenting siger om eleven generelt, elevens udvikling eller trivsel. 

Selvevaluering

Jeg prøvede sidste år at få eleverne til at evaluere dem selv via den dertil indrettede funktion i MeeBook. Det skulle gøre i starten af forløbet - og sidst i forløbet. Elevernes viden skulle de selv evaluere og pin-pointe på en “videns- eller forståelseslinje”. Polerne på denne linje kan bestå af “kan - kan ikke”, “forstår - forstår ikke” osv. Gæt hvordan eleverne evaluerede sig selv i begyndelsen af forløbet - og prøv også at gætte hvor de lagde sig efter endt forløb… Rigtigt! Først lagde de sig i “kan ikke/forstår ikke”-enden - efter forløbet i modsatte ende. Det er der vel ikke rigtig evaluering, som vi kan bruge til så meget…

De nye anbefalinger foreslår, at eleverne i højere grad skal inddrages aktivt i deres egne læreprocesser. Men sku´ vi så ikke finde på en anden måde…?

Uoverskuelig

“Konsekvensen er en meget lang opremsning af mål, som ikke blot er uoverskuelig…” Jeg vil blot henvise (endnu engang) til mit blogindlæg: https://www.folkeskolen.dk/615265/anders-foraeldre-kan-nu-faa-at-vide-om-anders-kender-til-folkeeventyrs-oprindelse---og-288-andre-ting Det bliver vitterligt uoverskueligt og irrelevant for forældre og andet godtfolk. 

Prospektiv?

Den autogenerende funktion kan trække elevplaner i retning af summativ evaluering. -Og her kunne jeg ønske, at vi en gang til tager diskussionen om, hvad en elevplan skal indeholde, hvem en elevplan laves til og hvad den skal bruges til. Hvis det er en “plan” - tænker jeg prospektiv - og det står i skærende kontrast til summutiv evaluering. 

I det hele taget har jeg vist svært ved at helt at forstå, hvorfor på læringsplatform…?  For hvis skyld - og med hvilket formål?