Blog
Kære lærer, det er ikke din skyld
Mange lærere føler det som et personligt nederlag ikke at kunne magte den opgave, de er uddannet til. Derfor er dette blogindlæg tilegnet alle os, der indimellem skammer os over ikke at slå til. Så vi kan huske hinanden på, at det ikke er vores skyld.
Foto: flickr.com/Ged Carroll
En dag overhørte jeg en samtale mellem nogle kollegaer. Den ene lærer var meget fortvivlet over en elev, der – trods flere forskellige indsatser – fortsat ikke trivedes i klassen. Og mens jeg sad dér på sidelinjen og lyttede til min kollega, gik det op for mig, at hun skammede sig. Hun skammede sig, fordi hun følte, at det var hendes skyld, at hendes elev endnu ikke var i trivsel. At hun kunne have gjort mere. At hun burde have gjort mere. Hun vendte det indad.
Kære lærer, der tror, det er din skyld
Nu skal jeg fortælle dig noget. Det er ikke din skyld, at din elev endnu ikke er i trivsel. Jeg er sikker på, at du allerede har gjort alt, hvad du kunne for at hjælpe. Jeg er også sikker på, at du vil fortsætte med at forsøge, men husk at det ikke er din skyld, hvis det ikke lykkes.
Kære lærer, du er ikke en fiasko, fordi det ikke er lykkedes dig at lære Emma at gange med brøker. Du har sikkert prøvet alt, hvad du kunne. Det er ikke din skyld, at Emma er talblind. Det er heller ikke din skyld, at Mads bliver voldelig og sparker og slår og vælter stole, når han bliver presset. Mads har ADHD og trives slet ikke i en normal folkeskoleklasse. Men det er ikke din skyld, at Mads alligevel skal inkluderes. Det er synd for både Mads, hans klasse og også for dig.
Kære lærer, du skal vide, at du allerede gør alt, hvad du kan inden for de vilkår og rammer, du arbejder under. Du får ikke mere forberedelsestid. Du kan heller ikke få flere ressourcer til de elever i din klasse, der tydeligvis har brug for det til at kunne udvikle sig. Du kan heller ikke få flere penge til inventar og materialer, selvom du sagtens kan se, at det ville gøre det langt nemmere at lykkes med din undervisning. Og nej, du får sandsynligvis heller ikke de kurser og den efteruddannelse, du føler, du har brug for til fortsat at være opdateret på faglig og pædagogisk viden. Det er sådan, det er, og det er ikke din skyld.
Det, du kan gøre, er at sige det højt, når det er svært. Kun ved at være åbne og ærlige kan vi få politikernes øjne op for, at folkeskolen sejler, og at de må tage affære. Det burde være dem – og ikke dig – der skulle skamme sig.
Kærlig hilsen en kollega, der også indimellem tror, det er hendes skyld