Blog

Er jeg nær kontakt til min smittede elev?

Sidste fredag tog en af mine elever syg hjem i det første frikvarter. Han havde nævnt allerede fra morgenstunden, at han var dårlig. Han så træt ud, og ærligt talt tænkte jeg mest, at han ikke havde fået sovet ordentligt natten forinden. Efter det første modul på en lang fagdag valgte han dog at smide håndklædet i ringen og tage hjem. Det skulle vise sig at være den rigtige beslutning.

Publiceret Senest opdateret

Folkeskolens engelskrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Maria Roneklindt er Folkeskolens engelskrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: roneklindt@gmail.com

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Foto: flickr.com/Marco Verch 

Søndag morgen modtog jeg en besked: Den elev, der fredag gik hjem fra skole, havde fået svar på sin PCR-test: Positiv. Klassen var blevet informeret og alle sendt til test og i isolation, så jeg afventede nu blot besked på Aula fra min skoleleder om, at jeg skulle gøre det samme. Beskeden kom dog ikke.

”Du skal selv vurdere, om du er nær kontakt”

Jeg skrev derfor til min skoleleder for at spørge, hvordan jeg skulle forholde mig. Og svaret overraskede mig: ”Du er ikke pr. automatik nær kontakt, selvom du har haft eleven i undervisningen. Du skal selv vurdere, om du har været inden for to meter af eleven i ti minutter. Vi respekterer fuldt ud din beslutning, uanset hvad du vurderer”.

Det passede mig egentlig bedst ikke at være nær kontakt til den omtalte elev. Bøvl med bøvl på. PCR-test på 4. og 6. dagen, vente på svar, vikardækning i mine andre klasser - og så den helt store joker: Min bonusdatters fødselsdag om tirsdagen. Restaurantbesøg ville være no-go, hvis jeg skulle i isolation.

Coronadilemma

Jeg tænkte. Mærkede efter. Havde jeg været indenfor to meter af den smittede elev i ti minutter? Eleven sad godt nok på første række - ikke langt fra, hvor jeg stod og underviste. Men var det to meter i ti minutter? Måske. Sikkert ikke. Jeg anede det ikke. Og jeg ønskede mig pludselig tilbage til efteråret, hvor beslutningen ikke skulle tages af mig, og hvor vi gik med livrem og seler og sendte alle hjem. Eller gjorde jeg? Dilemmaet var til at tage at føle på.

Mavefornemmelsen

Jeg endte med at tage chancen. Ja, sådan føltes det faktisk lidt. Især da jeg fik besked om endnu en smittet i samme klasse. Men ingen symptomer og en negativ kviktest dagen efter overbeviste mig om, at jeg med ro i sindet kunne tage både på job og restaurant. Som sagt, så gjort. Jeg fulgte min mavefornemmelse, men jeg skal være den første til at indrømme, at den mavefornemmelse måske havde været anderledes, hvis jeg ikke skulle have fejret min bonusdatters fødselsdag på restaurant.

Powered by Labrador CMS