Blog

Dengang – og nu. En historisk beretning om lærerlivet anno 2008

I 2008 tog jeg som færdiguddannet lærer hul på mit første år som fuldtidsansat i den danske folkeskole. Jeg var fuld af forventning og slet ikke vidende om, at folkeskolen på bare et årti skulle forandre sig drastisk. I 2008 havde vi såmænd nok at se til, men vi var ikke stressede og havde både tid og overskud til os selv og hinanden. En skarp kontrast til virkeligheden i folkeskolen anno 2020.

Offentliggjort Sidst opdateret

Folkeskolens engelskrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Maria Roneklindt er Folkeskolens engelskrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: roneklindt@gmail.com

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Foto: flickr.com/Grid Engine - 2008 er kun lidt over et årti væk, men alligevel føles det som en fjern fortid 

Som nyuddannet lærer i 2008 bestod mit skema af 21 undervisningslektioner. Om tirsdagen havde jeg et par timer hver eftermiddag til teamsamarbejde og fælles info. Et par gange om året havde vi sociale arrangementer for os lærere. Jeg husker en teaterforestilling, en sjov kanotur og overnatning på hotel med treretters menu og underholdning – alt sammen betalt af skolen. Sammen med sommerferiefrokosten og julefrokosten styrkede de fællesskabet og gav overskud i hverdagen.  

Lærerlivet anno 2008

Mit første år i lærerjobbet var udfordrende og spændende. Alle havde nok at se til, men alle havde tid til at hjælpe. Ingen var stressede. Vores tirsdagsmøder startede altid med en fælles (sen) frokost kl. 13.30. Klokken 16.00 var vi færdige og kunne tage hjem. Efterår og forår havde vi skole-hjem-samtaler og forældremøder til kl. 21. Det var ok. Jeg tilpassede det bare, så jeg arbejde mindre en anden dag i ugen. Vi mødte på arbejde, når vores undervisning begyndte, og vi tog hjem, når den var slut. Vi forberedte os hjemme, når det passede. Jeg var hjemme (aller)senest kl. 14.30 hver dag, så tid manglede jeg ikke. Jeg elskede fleksibiliteten, og jeg elskede mit arbejde som lærer i den danske folkeskole.

Lærerlivet anno 2020 – en skarp kontrast

Lærerlivet anno 2020 står i skarp kontrast til det, jeg lærte at kende i 2008. Vores ugentlige mødedag er nu ofte til kl. 17.00, og der er ikke tid til fælles hygge og spisning først. Vi har fem-seks aftener om året til kl. 19.15 med pædagogisk udvikling med et tema bestemt af kommunen. Derudover kommer skole-hjem-samtaler og forældremøder, som skal presses ind uden mulighed for at arbejde mindre andre dage (medmindre man undlader at forberede sig). Alle har travlt. Alt skal dokumenteres. Flere er stressede og bagud med alt og lider af konstant dårlig samvittighed. Sociale arrangementer er der ikke længere penge til. Tilbage er nu kun den selvbetalte julefrokost og sommerferiefrokost, som mange ikke orker at komme til.  

Jeg har taget konsekvensen og er gået på deltid

Måske lyder jeg som en sur, gammel dame, der syntes, at ’alting var bedre i gamle dage’. Men det er ikke dér, jeg vil hen. Jeg vil blot gøre opmærksomhed på, at på bare ét årti, er virkeligheden som lærer i folkeskolen drastisk ændret – og ikke til det bedre! Jeg selv har taget konsekvensen og er gået på deltid. Det fungerer for mig, men jeg er bevidst om, at jeg selv betaler gildet, og at alle ikke har den mulighed. Og hvad gør man så?