Nye læseplaner med formål og frihed i fokus

Brug læseplanen

Hånden på hjertet - hvor tit har du “i gamle dage” haft læseplanen mellem hænderne og brugt den som udgangspunkt for din undervisning? Hvis du er, som lærere er flest, så er svaret nok, at det har du ikke ret tit. Færdigheds- og vidensmålene var en fin rettesnor for planlægningen for mange naturfagslærere, også selvom læseplanen jo er et bindende dokument, så snart den er vedtaget i kommunalbestyrelsen - og det er den for de allerfleste skolers vedkommende. Fremadrettet er situationen dog ændret, for med vejledende færdigheds- og vidensmål er læseplanen det højst bindende dokument, bortset fra de obligatoriske kompetencemål samt færdigheds- og vidensområderne. Derfor giver det god mening at studere læseplanen lidt nøjere, end det måske har været tilfældet tidligere. Den nye læseplan er formuleret med en række nye afsnit, fx identitetsbeskrivelser og nye kompetenceafsnit, og så er beskrivelserne af de faglige indholdsområder gjort kortere og meget mindre bindende end tidligere på baggrund af de pejlemærker, der blev formuleret af rådgivningsgruppen nedsat af den tidligere undervisningsminister Merete Riisager.

Fællesafsnit for alle naturfagene

Da de fire skrivegrupper for de naturfaglige fag har arbejdet tæt sammen om læseplanerne, er en række af afsnittene i den nye læseplan identiske for de fire fag; her kan især fremhæves beskrivelserne af de fire naturfaglige kompetenceområder, der desuden er blevet foldet ud og beskrevet noget mere i dybden, end det var tilfældet i den gamle læseplan. Afsnittene om naturfaglig kompetence støtter op om en samlet naturfagsundervisning, hvor eleverne udvikler naturfaglig kompetence og tilegner sig færdigheder og viden på en måde, der opleves sammenhængende for eleverne. Undervisningsministeriets evaluering har nemlig vist, at naturfagslærere nogle steder har haft tendens til at skille fx fysik/kemi ad i to slags undervisning: en fagopdelt andel af faget, hvor eleverne lærte “det faglige indhold”, og en fællesfaglig andel, hvor eleverne udviklede naturfaglig kompetence. Dette har ikke været intentionen, og derfor er der i læseplanen gjort en dyd ud af at samle beskrivelserne, så det bliver tydeligt, at eleverne udvikler naturfaglig kompetence og tilegner sig færdigheder og viden i både fællesfaglig og fagopdelt undervisning.

Problembaseret undervisning

Fælles for naturfagene er også en beskrivelse af problembaseret undervisning som en gennemgående metode fra 1.-9. klasse, ikke bare i de fællesfaglige undervisningsforløb, men også i den fagdelte undervisning i udskolingen og i natur/teknologiundervisningen. Det betyder ikke, at alt naturfagsundervisning nu udelukkende skal tilrettelægges som problembaserede undervisningsforløb. Det betyder, at der i løbet af elevernes skoletid skal undervises problembaseret, fordi det er en metode, der understøtter elevernes faglige udbytte af undervisningen, når det kommer til færdigheds- og vidensområderne. Samtidig er det en metode, der bidrager til deres udvikling af naturfaglig kompetence. Og lad os med det samme hamre en stor pæl igennem trist, sort, problemfokuseret naturfagsundervisning. For i læseplanen kan et naturfagligt problem lige så godt være “ved hvilke bølgelængder er fotosyntese mest effektiv?” som “hvordan kan vi nedbringe elforbruget på vores skole?” eller “hvordan kan landbruget effektiviseres med brug af robotter, så mulighederne for at brødføde en stadigt større befolkning bevares?”. Det handler om at stimulere elevernes nysgerrighed og undren over deres nære erfaringsverden såvel som deres fjerne omverden og vise dem, at naturfagene kan være med til at belyse deres spørgsmål.

Folkeskolens og naturfagenes formål

Et centralt pejlemærke for læseplanerne er formålsparagrafferne. Både folkeskolens formål med åndsfrihed, ligeværd, demokrati og lyst til at lære mere, og naturfagenes formålsbeskrivelser med naturfaglig kompetence, nysgerrighed, bæredygtighed og menneskets samspil med naturen. I læseplanerne er der som noget nyt formuleret tekster, der angiver, hvordan fagene peger op i folkeskolens formål, og det er beskrevet, hvordan de enkelte kompetenceområder bidrager til elevernes opnåelse af såvel folkeskolens formål som fagformålene. Her er der altså tale om en påmindelse om, at nok er der fortsat bindende kompetencemål (og de er uændrede!) samt færdigheds- og vidensområder, men fagenes og folkeskolens formål er også vigtige målkategorier for undervisningen. 

Det fælles og det fagopdelte

I læseplanen er bindingerne omkring de fællesfaglige undervisningsforløb i udskolingen løsnet i nogen grad, mens nye bindinger er indført. Der skal stadig gennemføres mindst seks fællesfaglige undervisningsforløb, men som noget nyt er der ikke længere bindende fokusområder, som skal danne udgangspunkt for undervisningen. I stedet er der formuleret tre kriterier, som alle fællesfaglige undervisningsforløb skal leve op til to af, foruden at forløbene skal være problembaserede. Som skridt på vejen mod udskolingen er der desuden indført et naturfagligt problembaseret undervisningsforløb i både 5. og 6. klasse baseret på det samme grundlag. Og så understreges det, at eleverne skal opleve undervisningen som fælles, fx ved at der foruden fælles formulerede mål for forløbet også er fx fælles materialer, undersøgelser, modeller, fagbegreber eller lignende. Det er altså ikke nok, at lærerne har talt sammen om forløbet - eleverne skal mærke, at undervisningen er anderledes tilrettelagt, og at den er fælles for de fag, der er med i det pågældende forløb.

Frihed og fagteamsamarbejde

Lærernes frihed og professionelle råderum er stærkt betonede i rådgivningsgruppens pejlemærker og i hele kommunikationen omkring lempelserne af bindingerne i fælles mål. Læseplanens beskrivelser af færdigheds- og vidensområderne er formuleret, så de giver en højere grad af frihed til at udvælge emner, aktiviteter, eksempler mv. Men det betyder også, at mindre er givet for den enkelte lærer, og det kan betyde, at kolleger rundt omkring i naturfagslokalerne kan stille sig selv spørgsmål som “hvordan vælger jeg rigtigt?”, “lever jeg op til intentionerne?” og “hvordan mon andre løser denne opgave?”. Friheden og det professionelle råderum kalder derfor også på et fagprofessionelt fællesskab, som læreren kan bringe sine problemstillinger ind i: fagteamet, PLF’et, naturfagsnetværket - kært barn har mange navne. I det fællesskab skal læseplanerne drøftes, forhandles, tilpasses lokalt og udvikles i overensstemmelse med alle de lokale erfaringer, muligheder, ressourcer og udfordringer, der er overalt på landets skoler.

Og hvorfor ikke starte denne erfaringsudveksling her? Hvordan griber du, kære læser (og dit team), mon fat i denne opgave? Hvad bider du mærke i i de nye læseplaner, og hvordan bliver jeres undervisning anderledes af dem? Hvordan samarbejder I på din skole om at gøre dem til jeres egne? Kom til tasterne og skriv i kommentarfeltet herunder.

Og god vind med arbejdet!

De fem pejlemærker fra rådgivningsgruppen kan læses her

Tilmeld dig til det nationale naturfagsvejledernetværk her

Find din kommunale naturfagskoordinator her