At gøre tænkningen i klassen fysisk. Samt kage. Rigtig mange begrebskager (første del)
Det er en udfordring at samle en hel klasses opmærksomhed og meddeltagelse i en dialog om et fælles emne. Samtidig er det en fantastisk fællesskabsfølelse, som kan ramme klassen, når det lykkes. Den der magiske fredag, hvor alle var lidt trætte sidst på dagen, og kiggede ud efter solen, og så endte vi alligevel i en fælles dialog om hvad lykken egentlig er. Det bringer energi, nærvær, salige smil. At gøre tænkningen fysisk er ikke hele løsningen, men et delelement ved siden af reglerne, bamser, legene, mindsettet, spørgeteknikkerne, historiefortællingen og den store kunstner, som holder det hele sammen med fingerspidsfornemmelse for hvad og der er vigtigt nu og her. Men lad os nu tage dykket ned i hvordan man kan gøre tænkningen fysisk og få flere dialogiske fredage.