Elever møder op uden idrætstøj for at slippe for omklædning og bad. Hvad stiller vi op? spørger dagens debattør.
Elever møder op uden idrætstøj for at slippe for omklædning og bad. Hvad stiller vi op? spørger dagens debattør.

Lærer: Når elever ikke vil klæde om og i bad, skal de så udelukkes fra idrætsundervisningen? 

Som idrætslærer står jeg dagligt over for et stort dilemma: Skal jeg gå på kompromis med omklædning og bad, hvis det betyder, at jeg kan få eleverne til at deltage i idrætsundervisningen?

Publiceret Senest opdateret

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

I sidste uge deltog jeg på et idrætskursus med dygtige og engagerede idrætskollegaer fra forskellige skoler. Samtalen faldt på den udfordring, vi dagligt står i, når elever bevidst glemmer skiftetøj og håndklæde, fordi hele omklædning- og badesituationen er sårbar for dem.

Flere kollegaer var gennem de seneste år blevet bevidste om, at det ikke var faget, men badesituationen, der pressede størstedelen af eleverne. De var i den grad klar til faget, men havde bekvemt glemt tøj igen og igen. Flere mødte i skole i joggingtøj og ville gerne deltage, og her forgrenede diskussionen sig blandt idrætslærerne. 

Folkeskolens idrætsrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Trine Hemmer-Hansen er Folkeskolens idrætsrådgiver. Hendes opgaver er at dele refleksioner om faget, deltage i debatten på det faglige netværk og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: 
trinehemmer@hotmail.com

En gruppe stod meget fast på de dannelsesmæssige værdier omkring faget vedrørende omklædning og bad. 

En anden gruppe var af den opfattelse, at hvis bad resulterede i, at der var elever, der aldrig ville deltage, så var det bedre at inkludere dem i deres til dagen udvalgte “streetwear” af idrætslig karakter.

Flere af de lærere, som stod fast på omklædning og bad - ellers ingen idræt - ville gerne vide, om de kollegaer, der lod ikke-omklædte elever deltage, havde taget deres leder med på råd i beslutningen. Det havde de.

Dannelse eller eksklusion?

Aspekterne i begge argumenter var velbegrundede, og fra begge sider var der bekymringer.

Hvis lærerne slækkede på omklædning og bad, kunne de risikere, at tendensen spredte sig til flere elever. Samtidig røg elementet af at opdage og acceptere kropslig forskellighed, og en endnu større kropsforskrækkelse kunne være under opsejling for en gruppe unge mennesker. 

Samtidig kunne den anden side berette om, at en større gruppe elever slet ikke ville deltage i idræt, hvis ikke lærerne rummede deres udfordringer. Nogle faste rutiner måtte falde, da de ellers ville miste en gruppe elever helt. Det føltes for flere lærere som et tungt kompromis.

Vi blev ikke enige i lærergruppen, men diskussionen var god.

Faktisk er jeg selv ret splittet i spørgsmålet. Jeg ligger nok lidt midt i mellem. Vi skal forsøge at støtte det enkelte barns udfordringer, men på den anden side er jeg også bekymret for, om det måske vil brede sig til andre elever og få flere til at modsætte sig omklædning og badning.

Det er et stort dilemma, og jeg har ikke den endelige løsning.

Men vi er nødt til - i fællesskab - at arbejde med udfordringen, så vi ikke ender med en kropsforskrækket generation.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk

Powered by Labrador CMS