Folkeskolens idrætsrådgiver
Blog
Men vi skal længere ind...
Med reformens indtog kom der blandt andet meget fokus på bevægelsesbegrebet. Længere skoledage kræver variation og bevægelse i undervisningen, men vi må ikke glemme at få elevernes puls ned igen. Med et forløb i yoga under indholdsområdet kropsbasis, fik jeg øjnene op for vigtigheden i at træne afspænding med mine elever.
Foto: Privat
Der er drøn på elevernes hverdag. Der er mange ting at forholde sig til både for krop og hoved. Det kræver ro engang i mellem – en ro som jeg som lærer kan prioritere at give dem.
De sidste 10 minutter af yogaundervisningen i mandags på 8. årgang bestod af afspænding. Eleverne skulle ligge helt stille og blot lytte til stemmens anvisninger, som i et roligt og afslappende toneleje kom ud af hallens højtalere.
Det var tydeligt, at det at mærke sig selv gennem afspændingen var svært for en del af eleverne. Det er ikke udpræget noget, de unge praktiserer i hverdagen – og måske er det heller ikke det, vi lægger op til gennem den nye reform. Flere timer og mere bevægelse lyder det ofte på, men vi må også gå imod den strøm af konstant stimuli, de unge udsætter sig selv for.
En vigtig ro
Pulsen skal ned samtidig med at opmærksomheden på egen krop skal op. Jeg har gennem de senere år hørt flere og flere elever ytre, at de hader, når der er ro. Derfor falder de i søvn med tv’et tændt, er på mobilen til langt ud på natten, har musik på konstant osv.
At kunne mærke sig selv er en vigtig del af at kunne mærke andre. I samtlige fag danner vi eleverne mod at blive gode og socialt omgængelige borgere, og det bliver de bl.a. gennem øget selvbeherskelse.
Vi taler ikke terapeutisk klasseledelse eller mindfulness i strakt galop.
Men ind imellem trænger eleverne til ”at komme længere ind – helt ind i sindet”. (Rytteriet)