Folkeskolens idrætsrådgiver
Blog
Karakterer i idræt: Når faget har været lagt på hylden i to måneder
I over to måneder har mine elever i både 8.+9. klasse ikke haft idræt i nødundervisningen. Vores ledelse har valgt at prioritere mine lektioner anderledes under Coronatiden, men på hvilket grundlag skal jeg så afgive karakterer her i juni måned?
Foto: Pixabay.com
Om to dage skal jeg se min 9. klasse igen. Jeg har (som alle andre udskolingslærere) ikke set dem fysisk siden torsdag d. 18. marts, hvor de efter Mette Frederiksens opfordring på fornuftig vis blev hjemme fra skolen. Nødundervisningen har desværre ikke budt på idrætsundervisning fra vores skole, hvilket i mine øjne har været en skam. Stilheden i idrætsfaget kommer nemlig til at have betydning nu her, hvor jeg inden længe skal afgive de sidste karakterer i dette skoleår. For hvordan skal jeg vurdere mine elever i faget, når det sidste sprint udeblev?
Jeg har gennem årene generelt oplevet flere elever rykke og tage godt fra i netop den sidste tid, og selvom jeg har accepteret vilkårene, som de er, så ærgrer det mig på elevernes vegne, at de ikke fik mere tid.
Nu skal vi finde hinanden og faget igen, og den kontinuitet, vi kunne have haft, havde hjulpet en del ind i vurderingen og karaktergivningen.
Muligheder frem for begrænsninger
Det er ikke mine elevers valg, at de ikke har modtaget undervisning i idræt. Vi kunne godt have kørt idræt af i en form, der kunne have tilfredsstillet begge parter. Faktisk kunne jeg tænke mig til flere, der muligvis gennem video-afleveringer havde kunnet vise sig mere frit frem, end hvis vi havde stået samlet i den klassiske undervisning. Idræt er bl.a. et kropsligt fag, og i disse år kan flere og flere elever føle sig fremmedgjorte overfor det fysiske samvær, interaktionen og det performative krav. Der kunne Corona have givet flere en fordel, da gruppen og læreren ikke kigger ”live”.
Igen kan det så diskuteres, hvorvidt dette så havde været rimeligt, da undervisningen jo ikke normalt arter sig således, og så kunne vi køre i ring med for og imod.
På bundlinjen så jeg bare muligheder fremfor begrænsninger vedrørende nødundervisning i idræt. Vi nåede endda at trække indholdsområder virtuelt.
Jeg kender mine elever godt, og jeg har haft dem i fire år. Så hvorfor udfordre denne bagatel af en periode? Jo, det gør jeg fordi, jeg ikke aner, om en af mine elever ville have trykket på speederen i netop denne periode. Jeg har ingen anelse om, hvem der stod og fyldte benzin på, og med forventningens glæde sad og filede på koblingspunktet lige inden Corona.
Det, jeg ved, er blot, at alle biler blev kørt i garagen, så ingen fik lov at køre ræs!