Læs mere fra Folkeskolens idrætsrådgiver:

Lærer: Vi skal tage livtag med frygten for badet efter idræt
Det handler om at skabe et indbydende omklædningsrum, hvis vi skal komme frygten for idrætsbadet og nutidens kropsidealer til livs, mener Trine Hemmer-Hansen.
Trivselskommissionen blev i 2023 dannet af regeringen med henblik på at nedbringe mistrivsel og sårbarhed blandt børn og unge. Gennem en række anbefalinger skulle en gruppe af professionelle forsøge at gøre op med den stigende mistrivsel. Der er lagt op til, at deres forslag og handlingsanvisninger skal skabe grobund for en styrkelse af robustheden for den enkelte.
En af tingene, som kommissionen sætter under lup, er badesituationerne i folkeskolen. Det er en evigt tilbagevendende debat i alle former for medier de senere år, hvorvidt børn og unge skal bade efter idræt.
Faktum er, at badning efter idræt bliver mere og mere sporadisk. Flere steder helt udelukket. Selv i sportsklubberne er blufærdigheden, utrygheden eller hvad, der nu trykker børn og unge så, fremherskende, at mange sportshold ikke længere tager bad sammen efter kamp.
Jeg har gennem en del år agiteret for, at børn og unge skal bade efter idræt. Der er noget omkring verificeringen af kropsbilledet, der trænger til at blive drejet på. Jeg vil ønske, at vi kan opnå en tankegang omkring kroppen, der ikke er så præget af idealer. Det er den ene ting.
Et indbydende omklædningsrum
En anden ting er, at badefaciliteterne ikke altid er optimale. Det handler både om indretning, hygiejne og måske også nogle forhold, der kunne gøre det nemmere for en gruppe unge, hvor netop kropsidealer sætter en stor kæp i hjulet for det frygtede bad.
Når jeg ser på omklædningsrum rundt om på skoler fra 70’erne og 80’erne, så er der meget få, der har fået lavet noget særligt om. Det er de samme bænke bestående af to brædder, de samme klinker og nogle bastante metalknager, der kunne have fungeret som udstyr på en kampvogn fra 1940’erne.
Jeg ved, at renovering af netop badefaciliteter er dyrt. Men måske behøver det ikke at være så vildt. Bænkene kan uden større omkostninger gøres bredere, så eleverne sidder bedre. Der kan blive malet og måske hænges noget nyt på væggene. Eleverne kan sagtens inddrages i den proces.
Det med opdeling i fællesbadene er mere tricky. Bruserne er jo placeret, hvor de er. Det er vanskeligt at ændre på. Man kan uden større omkostninger installere forhæng eller båse. Det kræver ikke alverden. Laves der en bås, kan der også installeres en krog, så eleverne kan beholde sit håndklæde om livet, indtil de står i boksen.
Det kan måske være den smule differentiering, badefaciliteterne trænger til i en folkeskole, hvor disciplinen “bad” er ved at uddø.