Folkeskolens idrætsrådgiver

Blog

Bad efter idræt er stadig en udfordring – hvad gør lærerne?

Undersøgelsen ’Bevægelse i skoledagen 2019’ skildrer stadigvæk at badet efter idrætstimerne er et stort problem – især i de ældste klasser. Det fik mig til at kontakte idrætslærere rundt om i landet for at høre, hvad de gør for at komme udfordringen til livs…

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Foto: Alexander Kelly/Flickr.com

Som idrætslærer i udskolingen støder jeg nærmest på udfordringen dagligt. Jeg oplever, at det især er pigerne, som ikke vil bade efter idrætstimerne.

Hvilke tiltag bliver der gjort rundt om på skolerne? Jeg har været i kontakt med syv forskellige lærere fra syv forskellige skoler.

Folkeskolens idrætsrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Trine Hemmer-Hansen er Folkeskolens idrætsrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: trinehemmer@hotmail.com

Her er nogle af deres kommentarer:

  • Jeg bader sammen med mine elever – det gør jeg for at vise, at det at være nøgen er en helt naturlig ting (mandelig idrætslærer i udskolingen)
  • Vi er to kvindelige idrætslærere i udskolingen, som står ude i omklædningsrummet, når eleverne skal bade. Det har en stor effekt på, at de kommer i bad. Jeg ved, at hvis jeg ikke står derude, så vil en del af eleverne ikke komme i bad. Hvis jeg opdager, at en pige snyder, så beder jeg hende om at gå tilbage i bad. Vi kører en stram politik på det område, og eleverne kender til reglerne.
  • På vores skole har vi vores badekultur/politik med som punkt på forældremødet fra 6. klasse og op. På den måde hører forældrene om skolens politik fra os lærere, og ikke gennem deres eget barn. Det føler vi har en større effekt. Vi skal have en seddel/mail fra forældrene, hvis deres barn ikke skal bade efter idrætstimerne. Det har fungeret positivt på antallet af elever, som ikke bader. (kvindelig idrætslærer fra 6. – 9. klasse)
  • På vores skole inddrager vi altid eleverne. Vi tager en snak i de første idrætstimer efter sommerferien (fra 5. klasse og op til 9. klasse). Her får eleverne selv lov til at sætte ord på, hvad de synes der skal til, for at badekulturen bliver en naturlig ting efter idræt. Vi laver særordninger med særlig udfordrende elever, om at de må gå ud at bade 5 minutter før de andre. Det gør, at de rent faktisk møder op til timerne – og det synes vi, er det vigtigste. (kvindelig idrætslærer i 5.–9.- klasse)
  • En del piger havde efterspurgt forhæng i skolens omklædningsrum. Det har et udvalg af tre idrætslærere sammen med ledelsen diskuteret frem og tilbage. Til sidst gav vi lov og har fået sat to forhæng op (ud af seks bade). Det har klart hjulpet på statistikken. Det er stadig ikke alle, vi kan få til at bade, men en del flere går under bruseren nu. (kvindelig idrætslærer i udskolingen).

De unges lettere kropsforskrækkede ageren er et symbol på den tid, vi lever i lige nu. Men vi kan ikke blive ved med blot at konstatere tingenes tilstand med efterfølgende irritation som endestation. Derfor må vi handle og drage erfaringer ud fra vore tiltag. Derfor kunne det være interessant med input fra andre skoler i forhold til handleplaner på området.

Hvorledes handler I på udfordringen ude i landet?

Her er to tidligere blogs, hvor jeg belyser udfordringen omkring badekulturen:

https://www.folkeskolen.dk/615009/badekulturen-i-boernehoejde

https://www.folkeskolen.dk/600979/du-kraenker-min-datters-blufaerdighed