Er variation lig med bevægelse i undervisningen?

Foto: Pixabay/google.com

Når jeg evaluerer forskellige forløb og anderledes uger med mine elever, så hører jeg hver gang ordet variation blive nævnt. Det betyder meget for mine elevers motivation, at vi lærere er gode til at variere vores undervisning.

Er det ikke i virkeligheden også det, bevægelsesbegrebet handler om? Når vi er gode til at bruge forskellige undervisningsmetoder, så har vi lettere ved at få vores elever til at bevare motivationen i de (alt) for lange skoledage.

Variation har altid været på skemaet

Der findes mange forskellige definitioner af bevægelsesbegrebet rundt om på skolerne – men én ting er sikker – når bevægelsen indtræffer i lektionerne, er der tale om en variation af den helt almindelige og klassiske ’røv-til-sæde’ undervisning.

Mine elever er begejstret for de anderledes uger, vi har på vores skole. Det er her vi har mulighed for at have en hel dag væk fra skolen og fordybe os, mens vi sidder med tingene i hænderne i stedet for blot at læse om stoffet i grundbøgerne.

Eleverne skal røre sig, og de skal væk fra klasselokalet og ned til åen for at finde haletudser eller måle PH-værdi. Men er det ikke det, vi altid har gjort og som fungerer godt?

Variation eller bevægelse?

Min pointe er, at vi ikke må glemme variationen i vores undervisning. Det har stor betydning for elevernes motivation og dermed læring.

En del lærere har de seneste år følt en frustration omkring bevægelsesbegrebet og dets introduktion i folkeskolen. Vi behøver ikke at tænke det så stort og uoverskueligt, for flere lærere har gennem mange år praktiseret at komme ud af rammen og konformiteten. At bede eleverne gå en tur i grupper fremfor at sidde i klassen eller at få eleverne til at bytte plads for at diskutere med en ny sidemakker er en variation i undervisningen, som skaber et brud og et opmærksomhedsskift. Vi kan jo ikke have anderledes uge hver 14. dag, men vi kan skabe små brainbreaks, der sammenlagt gør det nemmere at samle opmærksomhedstrådene fra eleverne op igen til en større samlet score.

Når vi varierer vores undervisning, er der for manges vedkommende også samtidig tale om bevægelse. Enten bevæger vi kroppen, eller også flytter hjernen sig. Begge dele vækkes. Så er spørgsmålet blot, om vi skal kalde det variation eller det ind imellem ”frygtede” begreb bevægelse?