Trine Hemmer-Hansen

Folkeskolens idrætsrådgiver

Blog

Er variation lig med bevægelse i undervisningen?

I fredags afsluttede vi en anderledes uge på vores skole. En uge hvor elevernes almindelige skoleskema er sat på standby, og hvor mulighederne for ture ud af huset og undervisningsdage på tværs af årgangene bliver en realitet. Variationen af ugens indhold kan mærkes på motivationen hos eleverne.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Foto: Pixabay/google.com

Når jeg evaluerer forskellige forløb og anderledes uger med mine elever, så hører jeg hver gang ordet variation blive nævnt. Det betyder meget for mine elevers motivation, at vi lærere er gode til at variere vores undervisning.

Er det ikke i virkeligheden også det, bevægelsesbegrebet handler om? Når vi er gode til at bruge forskellige undervisningsmetoder, så har vi lettere ved at få vores elever til at bevare motivationen i de (alt) for lange skoledage.

Folkeskolens idrætsrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Trine Hemmer-Hansen er Folkeskolens idrætsrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: trinehemmer@hotmail.com

Variation har altid været på skemaet

Der findes mange forskellige definitioner af bevægelsesbegrebet rundt om på skolerne – men én ting er sikker – når bevægelsen indtræffer i lektionerne, er der tale om en variation af den helt almindelige og klassiske ’røv-til-sæde’ undervisning.

Mine elever er begejstret for de anderledes uger, vi har på vores skole. Det er her vi har mulighed for at have en hel dag væk fra skolen og fordybe os, mens vi sidder med tingene i hænderne i stedet for blot at læse om stoffet i grundbøgerne.

Eleverne skal røre sig, og de skal væk fra klasselokalet og ned til åen for at finde haletudser eller måle PH-værdi. Men er det ikke det, vi altid har gjort og som fungerer godt?

Variation eller bevægelse?

Min pointe er, at vi ikke må glemme variationen i vores undervisning. Det har stor betydning for elevernes motivation og dermed læring.

En del lærere har de seneste år følt en frustration omkring bevægelsesbegrebet og dets introduktion i folkeskolen. Vi behøver ikke at tænke det så stort og uoverskueligt, for flere lærere har gennem mange år praktiseret at komme ud af rammen og konformiteten. At bede eleverne gå en tur i grupper fremfor at sidde i klassen eller at få eleverne til at bytte plads for at diskutere med en ny sidemakker er en variation i undervisningen, som skaber et brud og et opmærksomhedsskift. Vi kan jo ikke have anderledes uge hver 14. dag, men vi kan skabe små brainbreaks, der sammenlagt gør det nemmere at samle opmærksomhedstrådene fra eleverne op igen til en større samlet score.

Når vi varierer vores undervisning, er der for manges vedkommende også samtidig tale om bevægelse. Enten bevæger vi kroppen, eller også flytter hjernen sig. Begge dele vækkes. Så er spørgsmålet blot, om vi skal kalde det variation eller det ind imellem ”frygtede” begreb bevægelse?

Powered by Labrador CMS