Idrætsundervisning i udskolingen: Klasse- eller årgangsvis?

Foto: Google/Pixabay.com

Mine kollegaer og jeg arbejder godt sammen om idrætsundervisningen. Efterhånden kender vi hinanden ret godt – og især hinandens styrker indenfor faget.

Idræt er et fag, hvor jeg som lærer skal være meget alsidig. Vi bevæger os indenfor mange forskellige felter og aspekter i idrættens verden, så der byder jeg også mine kollegaers kompetencer varmt velkommen. Vi har forskellige forcer, og det styrker i den grad vores samarbejde.

Vi kan supplere hinanden og samtidig på forskellige tidspunkter byde ind som primus motor for et kompetenceområde. Dette ser jeg klart som en fordel ved det at arbejde sammen om undervisningen på hele årgangen.

Her i ferien var jeg sammen med en gammel kollega, som fortalte mig om sit nye job. På deres skole foregår al idrætsundervisning udelukkende klassevis – og dermed står læreren også alene med planlægning og udførelse af undervisningen.

Hun savner sine kollegaers kompetencer til de forskellige færdigheds- og vidensmål, og derfor gør hun meget brug af elevernes egne kompetencer.

Som fordele nævner hun især karaktergivning (fra 8. klasse). Har man klassen alene, er der kun de elever at forholde sig til, og på den måde kommer man til at kende hver enkel elevs kompetencer rigtig godt.

Fordele og ulemper

Idræt på tværs af årgangen giver for mig at se også noget socialt. Eleverne bliver ofte blandet på kryds og tværs i undervisningen, og på den måde udvider vi elevernes horisont.

Der kan være klasser, hvor elever får mere ud af faget idræt, netop fordi der er flere end blot en enkelt klasse. Har man en ”idrætsdød” klasse, så kan den være vanskelig at trække i gang. Her er samspillet årgangene imellem essentielt.

Til gengæld kan disse energier også fremture i negativ form, for hvem siger, at sammensætningerne altid passer. Her er det dog en fordel at kunne splitte grupper og rykke rundt i nye konstellationer.

I min optik giver flere klassers samarbejde om idræt bedre og mere fleksible muligheder for faglighed, mens det efter min mening godt kan blive lidt låst med en enkelt klasse.

Samtidig er lærerenes multisyn på undervisningen også at foretrække. Flere didaktiske overvejelser, inputs til pædagogiske tiltag samt større generel vifte af lærerkompetencer udvider efter min mening fagligheden omkring den enkelte elev.