Læs mere fra Folkeskolens idrætsrådgiver:
Da jeg gik forbi klasselokalet, så jeg elever fra tre forskellige klasser danse sammen
Der er en følelse af fællesskab i december. En samhørighed hvor alle lidt gør de samme ting. Dette kan åbne for nogle sociale sluser, som måske rodfæster sig i vores sociale strukturer.
Offentliggjort
I julemåneden spiller musik en stor rolle. Julemusik er en kategori og genre helt for sig selv, og den bevæger en del sjæle i december måned.
Både børn og unge på min skole er i julehumør for tiden, og selvom det ikke altid er en glædens stund for alle med jul, så har de fleste, som jeg ser det, et godt forhold til denne særlige tid på året.
Der er noget specielt over, at en hel måned bygger op til en begivenhed. Det findes kun i december.
Det samme gør julemusikken.
Forleden stødte jeg på en “Just Dance”-session i et klasselokale, der inspirerede mig. En stor flok elever spredt på tre klasser havde sat en youtube-video i gang fra spillet “Just Dance”. Det vil sige, at eleverne ikke spillede og tjente point, men i stedet blot fulgte dansen på skærmen.
Den meget uformelle aktivitet, hvor børn hoppede ud og ind efter for godt befindende, viste mig, hvad en simpel skærm og et youtube-klip kombineret med december måned kan udrette.
Der' noget i december
Jeg er ikke sikker på, at disse elever havde gjort det her i januar, august, marts eller oktober. Der er en følelse af fællesskab i december. En samhørighed hvor alle lidt gør de samme ting. Det kan åbne for nogle sociale sluser, som måske rodfæster sig i vores sociale strukturer.
Fællesskabet, som ellers nemt kan have trange kår i en stærkt individualiseret tid, bliver pludselig meget synlig, hvad flere ting angår.
Mange går med nissehuer, flere følger med i samme julekalender, børnene åbner julekalenderlåger derhjemme, der er adventspakker, risengrød og mange andre ting, som lægger som en kulturel dyne over julemåneden.
Det gør måske, at børn og unge mennesker sænker paraderne en smule, hvor en uformel aktivitet som at stå og danse sammen pludselig kan opstå.
Det gjorde indtryk på mig at se så stor en gruppe finde sammen uden nogen form for lærerhjælp. Jeg vil den næste tid gå på opdagelse i, om der er flere steder, hvor et lille skub eller facilitering fra min side kan være medvirkende til flere uformelle bevægelsesfællesskaber.
