Folkeskolens idrætsrådgiver
Blog
Glemt tøj skal ikke være lig med sidelinjen
Jeg er sikker på, at mange idrætslærere står med det evige problem med elever, som gang på gang glemmer idrætstøjet. Hvilke rolle kan vi lærere give eleverne, så de stadig bliver en del af idrætsundervisningen, og hvilke betydninger kan elever på sidelinjen få for de aktive elever?
Foto: Pixabay.com/google
Flere forskellige lukkede idrætsgrupper på de sociale medier har gang i vidensdeling omkring elever med manglende idrætstøj. Nye lærere søger råd og vejledning fra mere erfarne lærere om gode tiltag, de har benyttet sig af i deres undervisning. For hvad stilles der op med de mange elever, som sidder på sidelinjen – nogle af dem endda med en mobiltelefon i hånden.
Nedenstående er et udpluk med gode ideer, som nogle lærere med fordel har benyttet sig af:
- ”På vores skole har vi samlet brugt sportstøj ind blandt forældrene. Dem, der har glemt tøj, låner fra vores kurv og kan på den måde deltage alligevel. Læreren har et godt samarbejde med rengøringsdamerne på skolen, som hver 14. dag hjælper med at få vasket tøjet igen. Det har gjort, at vores elever meget sjældent glemmer idrætstøjet”.
- ”Vi giver vores elever (fra 7. klasse og opefter) nogle bevægelsesanalyser, de skal sidde og arbejde med. Nogle gange tillader undervisningen, at jeg kan gå lidt fra og høre eleverne i dem mundtligt – ellers laver de det skriftligt på google drev, som de så deler med mig.”
- ”Jeg lader mine elever med glemt tøj hjælpe til med diverse poster, holde, støtte eller noget lignende. Så sidder de ikke bare og snakker eller for den sags skyld er på deres mobil. Det skal ikke være ’fedt’ at glemme sit tøj.”
Selvfølgelig kan der være forskellige grunde til, at eleverne glemmer deres tøj – men nogle gange kan andre alternativer være med til, at den glemsomhed hurtigt forsvinder igen.
Det er vigtigt at lærerne fra start gør det klart, at alternativet i faget ikke er slendrian, når eleven er skadet eller har glemt tøj. Det er en energi, der i idrætsrummet smitter mere end noget andet sted.
Som aktiv i idræt er eleverne langt mere synlige end de eksempelvis er som aktiv i et bogligt fag. Det skaber en sårbarhed for udefrakommende energier fra ikke-deltagerne. Da eleverne sjældent har faste pladser i idræt, har ikke-deltagere det med at gruppere sig, og den situation skal man væk fra.
De aktive skal have mulighed for at fortabe sig selv i undervisningen uden at bruge energi på, om de bliver vurderet fra sidelinjen.