Udskolingselever: Disse udefaciliteter ønsker vi flere af

Jeg ser ikke mange udskolingselever bevæge sig meget i pauserne, medmindre de er på vej op til Brugsen efter lidt lækkert. Når jeg efterfølgende betragter skolens udearealer til de ældste elever, så kan jeg egentlig godt forstå dem - for hvad er det, vi som skole tilbyder af udefaciliteter, som evt. kan inspirere til mere bevægelse for eleverne? 

Jeg har talt med både drenge og piger om, hvad der skal til, for at de vil være mere udenfor i pauserne. Her er deres svar: 

• De fleste drenge udtrykker, at de ønsker flere fodboldmål eller basketkurve, som er tæt på skolens areal. Hvis de skal gå langt væk for at finde et mål eller en kurv, kommer de ikke afsted. Der behøver ikke være en hel bane, men enkelte kurve eller mål kan være med til at igangsætte små konkurrencer i pauserne, som ikke nødvendigvis kræver specielt tøj, fodtøj eller sved på panden. 

• Nødvendigheden i at der er fliser under en basketkurv bliver også nævnt. Det er knap så sjovt at spille et spil, hvor driblinger er en central del af spillet, hvis bolden ikke kan hoppe pga. græs eller ujævn jord. 

• Pigerne nævner et udendørs bordtennisbord. Bordtennis efterlader ikke ved moderat indsats elever storsvedende, hvilket kan være et væsentligt kriterium i udskolingen. Bordtennis kan spilles intensivt og i helt afslappet stil. Samtidig kan mange involveres omkring bordet, hvilket er væsentligt for pigegruppen. 

Drømmescenariet i forhold til pauser og bevægelse er, at vi havde en masse remedier frit tilgængeligt. Bolde, bat, ketchere mv. burde ligge fremme – frit tilgængeligt. Virkeligheden fortæller os bare, at tingene ikke bliver passet på. De bliver ødelagt og forsvinder hurtigere, end vi kan nå at købe dem ind. Derfor er tanken om faciliteter vanskelig, da der skal postes en del økonomisk i tanken samtidig med, at en del voksne skulle bruge en del tid på at låse ud og låse ind. Allerede her kan man tabe pusten. 

Det betyder dog ikke, at tanken om elevernes ønsker skal skrinlægges. Eleverne skal inddrages, og så håber jeg, at en form for ejerskab vil kunne materialisere sig og munde ud i, at vi fælles passer på tingene i skolegården.