Trine Hemmer-Hansen

Folkeskolens idrætsrådgiver

Blog

Er den kollektive ’straf’ løsningen?

Forleden da jeg spiste frokost på lærerværelset, gik snakken om min kollegas dreng, hvis idrætsundervisning langt fra fungerer optimalt. Idrætslæreren har over flere omgange valgt ikke at køre den normale idrætsundervisning, fordi flere i klassen simpelthen ødelægger de planlagte timer – hvilke tiltag skal iværksættes her?

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Foto: Anders Illum/Flickr.com

Er det rimeligt, at undervisningen omlægges for alle i klassen, når syv-otte elever ikke kan finde ud af at høre efter? Nej, er mit klare svar!

Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at 2/3 af klassen skal ligge under for, at en flok drenge i ottende klasse ikke har pli til at høre ordentligt efter eller følge de faglige spilleregler.

Folkeskolens idrætsrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Trine Hemmer-Hansen er Folkeskolens idrætsrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: trinehemmer@hotmail.com

Jeg ved, at både leder og forældre er blevet kontaktet, men også at undervisningen stadigvæk ikke fungerer. Derfor er den almindelige idrætsundervisning lige pt. erstattet af hardcore teori langt væk fra noget, der blot minder om omklædningsrum eller hal.

Er det optimalt? Nej! Men hvilke muligheder har en lærer, som står alene med en klasse, hvor der tydeligvis ikke er nok opbakning fra hverken ledelse eller forældre?

Skal klassekammerater sige fra?

Er vi ude i, at de unge mennesker på 14-15 år selv skal til at sige fra? At sige stop til deres klassekammerater, når det går for vidt, og dermed blive en hjælp for læreren og deres egen undervisning. Når der ikke kommer handlemuligheder oppefra, og når forældrene ikke kan trænge igennem og sende deres unge af sted med et passende værdisæt, så bliver det nok et samspil lærer og de læringsparate elever i samspil.

Men kan det passe, at vi ender på en smag af magtesløshed overfor elever, der slet ikke er undervisningsparate? Hvad gør vi i forhold til lærerens arbejdsbetingelser, klassens sammenhold som helhed og det læringsrum, der bliver ødelagt gang på gang, når en udfordring som denne melder sig?

Den kollektive afstraffelse er ikke optimal, men hvis gruppen ikke er medgørlig, og opbakningen ikke kommer fra de omgivende instanser, så kan det være der, det ender – og så står de læringsparate elever endnu engang som taberne.

Powered by Labrador CMS