Er den kollektive ’straf’ løsningen?

Foto: Anders Illum/Flickr.com

Er det rimeligt, at undervisningen omlægges for alle i klassen, når syv-otte elever ikke kan finde ud af at høre efter? Nej, er mit klare svar!

Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at 2/3 af klassen skal ligge under for, at en flok drenge i ottende klasse ikke har pli til at høre ordentligt efter eller følge de faglige spilleregler.

Jeg ved, at både leder og forældre er blevet kontaktet, men også at undervisningen stadigvæk ikke fungerer. Derfor er den almindelige idrætsundervisning lige pt. erstattet af hardcore teori langt væk fra noget, der blot minder om omklædningsrum eller hal.

Er det optimalt? Nej! Men hvilke muligheder har en lærer, som står alene med en klasse, hvor der tydeligvis ikke er nok opbakning fra hverken ledelse eller forældre?

Skal klassekammerater sige fra?

Er vi ude i, at de unge mennesker på 14-15 år selv skal til at sige fra? At sige stop til deres klassekammerater, når det går for vidt, og dermed blive en hjælp for læreren og deres egen undervisning. Når der ikke kommer handlemuligheder oppefra, og når forældrene ikke kan trænge igennem og sende deres unge af sted med et passende værdisæt, så bliver det nok et samspil lærer og de læringsparate elever i samspil.

Men kan det passe, at vi ender på en smag af magtesløshed overfor elever, der slet ikke er undervisningsparate? Hvad gør vi i forhold til lærerens arbejdsbetingelser, klassens sammenhold som helhed og det læringsrum, der bliver ødelagt gang på gang, når en udfordring som denne melder sig?

Den kollektive afstraffelse er ikke optimal, men hvis gruppen ikke er medgørlig, og opbakningen ikke kommer fra de omgivende instanser, så kan det være der, det ender – og så står de læringsparate elever endnu engang som taberne.