Jeg holder af den traditionelle motionsdag

På vores skole har vi fastholdt ideen med løberuter fredagen inden efterårsferien. Vi har to forskellige ture den dag. Den ene rute er for de yngste elever (0.-3 klasse). Den foregår rundt om byens boldbaner og er derfor også uden risiko for biler. Den anden rute er for skolens ældste elever (4.-8. klasse). Her løbes en mindre rute op gennem byen og retur igen. 

På begge ruter står vores 9. årgang og hepper med musik og udklædning. Den ældste årgang står i øvrigt også for opvarmningen. 

Sådan har skolernes motionsdag været på vores skole i mange år. En tradition som er kærkommen for langt de fleste elever. 

I forhold til motionsdagen er det dog således, at eleverne, selvom de ikke er noget kondifænomen, godt kan få en hyggelig dag sammen med andre ved blot at gå ruten. 

Motion skal være en del af bevidstheden 

Motionsdagen er dog mere end bare en dag, vi skal igennem. Gennem idrætsundervisningen får eleverne gennem hele deres skoleliv en indføring i, hvad bevægelse kan i samspil med konkurrence, samarbejde, fordybelse, æstetik, flow og meget andet.

Alt dette skulle gerne føre til en glæde og lyst til motion i dagligdagen. Idræt er bare ofte begrænset til klasse- eller årgangsundervisning, mens motionsdagen er noget vi gør alle sammen. Hele skolen er involveret og agerer fællesskaber på projektet. 

På den måde sender vi som sted et vigtigt signal i forhold til vigtigheden af bevægelse. Pulsen kommer i omdrejninger uanset, om man går eller løber, og den følelse må helst ikke blive fremmed for nogen. Derfor er jeg også tilhænger af den lidt mere traditionelle tilgang til dagen. 

Jeg hører om en del rundt omkring i landet, der ændrer hele præmissen for dagen og laver samarbejdsøvelser og så videre fremfor at løbe eller gå. Det er også helt fint, hvis det giver mening for de enkelte steder, men hvis elever kommer hjem fra en motionsdag uden at have mærket et pulsslag hele dagen, så tænker jeg, at dagen måske skulle omdøbes. 

Det står alle frit for, om den enkelte skole vil lave en motionsdag, men jeg føler, at vi har forpligtelse overfor vores børn og unge af denne tid. 

Skærmtiden stiger mens pulsen falder 

Der er i vid udstrækning mulighed for slet ikke at bevæge sig længere med alle de tilbud, børn og unge efterhånden har i form af telefoner, computere og konsoller. Skærmtiden stiger i takt med at pulsen falder, og derfor mener jeg, at motionsdagen stadig har sin berettigelse. 

Hos os forsøger vi at gøre dagen sjov og god for alle. Der er minimal fokus på konkurrencedelen, og langt mere på opmuntring og anerkendelse til det at deltage. 

Vi vil så gerne have en god dag i bevægelsens tegn. Vi gør os umage for, at alle elever kan rummes bedst muligt på en dag, hvor overskuelighed er vigtig.

Jeg synes, vi lykkes, og en stor portion glade børn kommer tilbage efter vidt forskellige indsatser fysisk.

Præcis som det skal være.