Nyuddannet lærer til leder: Du må ikke nedprioritere idrætsfaget, selvom det fremover ikke bliver et prøvefag

Under censorfrokosten faldt snakken på idrætsfaget og dets store betydning - både for ens elever og for en selv. Jeg kunne tydeligt mærke en stor passion og lyst til faget fra denne lærer. Han var, ligesom mig, ærgerlig over at idræt ikke længere bliver en del af udtræksfagene efter næste skoleår, da han delte min holdning om fagets vigtige betydning for elevernes lyst til sundhed og bevægelse. 

Det var positivt at møde en lærer, som så en masse muligheder i faget i stedet for begrænsninger.

Vikarerne skal ikke ‘bare’ dække idrætsfaget 

Specielt én ting varmende mit erfarne idrætshjerte. Læreren fortalte, at han havde taget en snak med sin leder omkring idrætsfagets status på skolen. Han ønskede ikke, at faget skulle nedprioriteres, nu hvor det snart ikke længere skal være en del af udtræksfagene. 

Han kunne frygte, at ved evt. sygdom så blev de faste lærere brugt i andre fag, mens vikarerne lettere kunne dække et fag som idræt. Lederen var lydhør, og betragtningerne blev til et fælles fokus mod fortsat at prioritere faget. 

Det positive syn på idrætsprøven 

Det var en god oplevelse at møde en anden fagperson, der generelt delte mit idrætssyn. Efter den seneste tids idrætsdiskurs, hvor faget er lidt tilbage ved start, har jeg savnet stemmer, der fortsat talte faget op.

Jeg bliver glad, når jeg hører lærere beskrive idrætsprøven som en god oplevelse. Der er nemlig rigeligt med perspektiver på, hvor uoverskuelig den er, hvilket jeg bestemt ikke er enig i. Prøven kan som ingen andre sætte gruppedynamikker i spil på både den fysiske og mentale bane.

De fleste elever husker deres idrætsprøve. Bl.a. som noget der også var sjovt. Jeg kommer til at savne den om et år, men jeg har forhåbninger om, at skolerne rundt omkring fastholder de gode elementer, vi netop brugte et årti på at bygge op.