Læs mere fra bloggen: Folkeskolens idrætsrådgiver
Blog
Når økonomien spænder ben for brug af hal i idrætsundervisningen
Nogle skoler ejer ikke deres egen hal, og derfor kan de være nødsaget til at undervise halvdelen af året udenfor grundet økonomi. Men hvilke betingelser efterlader det idrætsundervisningen med?
På vores skole ejer vi ikke en hal. Vi bruger byens multihal, som skolen skal leje sig ind i. Skolen får et tilskud til lejen af kommunen, men det dækker ikke hele beløbet. Derfor er det besluttet, at vi skal afvikle al idrætsundervisning udenfor her i sommer- og forårsperioden.
Jeg er tilhænger af at kunne være udenfor i idrætsundervisningen, så længe det er muligt, HVIS faciliteterne er gode nok til undervisningen. Hvis en skole hverken har sandgrav, løbebane, madras til højdespring eller en brugbar græsplæne, så kan det være svært at give eleverne den idrætsundervisning, som de har krav på.
Savner lokalets muligheder
I idræt benytter jeg mig enormt meget af lokalets muligheder. Blot det at have vægge at hænge plancher/modeller op på, som vi kan samles omkring, giver noget til den teoretiske integrering i faget.
Jeg arbejder stærkt på, at idræt som fag ikke adskiller teori og praksis. I stedet forsøger jeg at få de to ting til at følges ad. Derfor er rammerne for mig ganske vigtige. Efter en våd sommer er en meget mudret græsbane vanskelig at fungere optimalt i, når tre lektioners idræt er på skemaet. Hvis det ovenikøbet regner, så kommer der endnu mere tryk på udfordringerne.
Dette er ikke skolens skyld. Vores tilskud er ifølge min ledelse blot reduceret, hvilket gør, at vi må finde alternative løsninger.
I dag stod jeg på banen i mudder til anklerne. Det er ærgerligt for alle. Det er klart, at det gør noget ved undervisningen, at hallen først er til rådighed igen omkring efterårsferien.
Det handler om at finde løsninger
Jeg er i fin dialog med min ledelse, der er lydhør overfor behovene for afgangseleverne. Det er også således, at vi kan gå i et klasselokale, hvis vejrguderne er imod os en dag.
Den næste tid vil jeg bruge på at finde logistiske løsninger omkring undervisningen. Måske må praksis og teori blive adskilt over en periode, selvom jeg ønsker det anderledes. Måske kan vi søge mod alternative steder i byen med faciliteter, der kan bruges til specifikke aktiviteter.
Måske kan jeg planlægge mig ud af det værste. Men der er ingen tvivl om, at savnet af en hal er stort for tiden. Men som med så mange andre ting omkring skoleliv handler det om at finde løsninger.
Det bliver bare ikke helt optimalt for eleverne.