Folkeskolens idrætsrådgiver
Blog
Når læreren (ikke) brænder for sit fag
Hvert år er det ofte svært at få fagfordelingen til at gå op. Ud over medarbejdernes egne ønsker og kompetencer, så skal ledelsen også tage hensyn til, at fagene er dækket af linjefagsuddannede lærere. Dette betyder, at man som lærer kan komme i klemme i en kabale, som skal gå op i den sidste ende.
Foto: Pixabay.com/google
Vi kender det fra mange forskellige sammenhænge. Vi præsterer bedre, hvis vi brænder for det, vi laver. Det kan ikke skjules, hvis vi mildest talt bliver pålagt at undervise i et fag, som vi ikke selv har ønsket. Ét er egne ønsker til evt. andre fag – noget andet er manglende kompetencer til at kunne udføre arbejdet tilstrækkeligt. Dette kommer der sjældent noget godt ud af.
For hvor er det vigtigt, at en lærer kommer med en lyst til at lære fra sig. Det smitter af på eleverne med det samme.
En mekanisk undervisning er på ingen måde fordrende for hverken eleverne eller læreren selv.
Den anderledes arena
Idrætsfaget skiller sig ud fra de boglige fag, da vi er i en helt anderledes arena. I de boglige fag, føler jeg, man nemmere kan adaptere ny undervisning ind i en færdig ramme, som kan trækkes med sig fra andre fag.
Idræt er bare nyt land for mange, og faget har en ramme, hvor man hurtigt kommer på glat is, hvis ikke man kender rummet og faldgruberne.
Idræt kan være et ret så polariserende fag – også for lærerne. Enten kan man lide det – eller også kan man ikke.
Her har faget en særlig udfordring, for den undervisning, som eleverne har krav på, er måske den mest sårbare i skoleregi, hvis ikke der er en engageret og fagkompetent lærer, der træder ind i arenaen!