Afgangselever kan mærke, at lærerne føler sig presset

Foto: Firesam/Flickr.com 

Om under tre måneder er det muligt for lærerne at lade eleverne trække indholdsområder til udtræksfagene - herunder idrætsfaget. De seneste Corona-år har sat sine spor i forhold til enkelte fag, som langt fra har haft det timeantal, som de plejer. Det ved både ledere, lærere og elever godt, men alligevel ved jeg, at mange lærerne gerne vil præstere, som de plejer – og det kan blive vanskeligt. 

Forleden dag fik vi en mail fra vores leder, hvor han beskrev en samtale med en elev fra elevrådet. I samtalen havde eleven beskrevet, hvordan flere af eleverne i afgangsklasserne kan mærke på lærerne, at de føler sig presset over ikke at have nået det, som de plejer på nuværende tidspunkt. 

Lærerne forsøger forhastet at indhente de forsømte lektioner fra nedlukningen, og det kan mærkes på eleverne. De føler, at der bliver skøjtet hen over diverse emner for at nå det hele. Dermed kan den enkelte sidde med en følelse af ikke at være klædt godt nok på.  

Den følelse er ikke rar at stå med som lærer. Alle i systemerne har stor forståelse for situationen, men har man bare et gran af faglig stolthed, så er det vanskeligt “bare” at nøjes med, at “vi gør vores bedste”. 

En ny øvebane for mange lærere 

Det bliver vi nødt til at slippe en smule, for i visse fag har forholdene ikke været til mere. Gennem min tid som lærer har jeg også oplevet, at undervisere har haft udfordringer med, når klasser svingede i fagligt niveau. Ind imellem kan lærere godt blive ramt af selv at skulle præstere, selvom det er eleverne, der er til prøve. Det kan være uhensigtsmæssigt! Hvis man gør det for egen vinding og anerkendelses skyld, er man på afveje, mens hvis man blot ønsker det bedste for de unge – er det nok meget naturligt. 

Det føles i disse tider for mig udfordrende, at alt ikke er som det plejer. Jeg har det bedst med, at eleverne har fået den bedst mulige forberedelse.  

Måske er dette en øvebane, som jeg må vænne mig til. For situationen kommer nok til at opstå igen. 

Hermed ligger så min opgave – at kunne levere undervisning, der forbereder eleverne godt trods manglende timer.  

Og lidt højere op – at være tilfreds med min og elevernes indsats, selvom alt ikke går perfekt!