Trine Hemmer-Hansen

Folkeskolens idrætsrådgiver

Blog

Ultimate – medbring fairplaykasketten

Efter ferien har vi kastet os ud i at undervise vores 7.+ 8. klasses elever i spillet ultimate. Et spil som indeholder så meget mere end blot konkurrenceelementet. Her gælder det om at have fairplaykasketten på – for spillet har ingen dommer.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Foto: Flickr.com/fw42

Spillet besidder de klassiske elementer fra sporten - to hold mod hinanden og flest scoringer vinder. Men spillet har også noget andet og mere værdifuldt end det evige konkurrenceaspekt. Ultimate kræver nemlig, at man for en stund kan lægge konkurrencegenet på hylden. Spillet sætter nemlig også fokus på mere dannelsesmæssige værdier.

To hold udelukkende bestående af teenagere, én bane, én frisbee – og så en kamp! Dette skriger jo nærmest på en dommer på sidelinjen.

Folkeskolens idrætsrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Trine Hemmer-Hansen er Folkeskolens idrætsrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: trinehemmer@hotmail.com

Men her på fjerde uge er jeg imponeret. Imponeret over hvor meget ansvar eleverne tager hver især, for at spillet kan lade sig gøre.

Fairplay og dannelsesmæssige værdier

Hver enkel elev er nødt til at være ærlig og fair i ultimate. Ærlig om hvorvidt man er ude eller inde, om kampens frisbee er rørt eller ej eller om man reelt holdt den meters afstand, som reglerne påpeger. For der er ingen dommer!

Afslutningsvis skal begge hold til sidst fortælle modstanderholdet, hvad de var gode til under kampen – altså sættes der igen fokus på en lidt anden vinkel end det sædvanlige sportslige narrativ om at vinde.

Som jeg ser det, mestrer dette spil mange dannelsesmæssige værdier. Elevernes selvbeherskelse og impulsstyring udfordres, da fokus i spillet handler om at være ”selvdømmende”. Det er det, der skal lykkes her, og det eleverne i mine timer får anerkendelse for. IKKE om de var gode til spillet, eller hvem der vandt.

Dette sætter en del sociale kompetencer i spil, for hvordan lykkes man som gruppe med sådan et spil/projekt?

Fællesskabet frem for individet

Ikke alle elever er lige gearede til et fairplay spil, og hvordan løser eleverne så selv den udfordring?

Det er vigtigt at evaluere på i undervisningen fra gang til gang.

At få eleverne til at se sig som en gruppe, der skal lykkes fremfor den mere individbaserede tankegang, kan tage tid, men den er godt givet ud. For eleverne får brug for denne tilgang, når de skal til prøve. Her skal der nemlig også tænkes kollektivt i, hvordan man lykkes sammen og får gjort alle gode – i en sammenhæng, hvor man selv har ansvaret for processen.

Powered by Labrador CMS