Teoridelen i idræt kan også styrke de sociale kompetencer

Foto: Privat

Hvilken idrætsgren dyrker du?

Hvor mange gange om ugen går du til din idrætsgren?

Hvilke følelser får du i din krop, når du dyrker din idrætsgren?

Disse spørgsmål var blot et udpluk af dem, som mine elever skulle besvare. Spørgsmål som efterfølgende kickstartede andre nye og gode samtaler eleverne imellem.

Selvom de fleste af mine elever har gået i klasse sammen i snart seks et halvt år, så ved de ikke nødvendigvis alt om hinanden – især ikke på tværs af kønnene. Pludselig handlede snakken på gangen i frikvarteret om fritidsdelen og de forskellige elevers erfaringsverden. Eleverne åbnede op individuelt, og nye perspektiver på den enkelte blev skabt.

Brug elevernes hverdag

De ovenstående spørgsmål blev krydret med forskellige statistikker om, hvilke idrætsgrene der er de mest gængse i Danmark – både set i lyset af køn og alder. Det gav anledning til nye snakke om vores klasses normalitet ift. andre unge på deres egen alder.

Temaets teoridel blev desuden krydret med diverse plakater til ophæng i gymnastiksalen/hallen samt ’gæt et køn’-elevkort. Her skulle eleverne gætte et køn på baggrund af forskellige udtalelser eliteudøvere har ytret. Her drejede samtalerne hen imod, hvilke antagelser vi har om de to forskellige køn.

Min pointe er, at de samtaler vi tager med vores elever, ikke kun behøver handle om fysiologi eller anatomi. Lad nogle gange teorien tage udgangspunkt i eleverne selv og deres hverdag. På den måde virker den del lettere for eleverne at forholde sig til.

Vi skal have mere dialog med i idrætsundervisningen. Eleverne skal lære, at idræt ikke blot er et praksis fag. Det kan vi blandt andet lære dem ved at tage udgangspunkt i eleverne selv, og den hverdag de bevæger sig i.