Folkeskolens idrætsrådgiver
Blog
Corona-frikvartererne fremkalder frustrationer
”I må enten være i jeres egen klasse eller på det tildelte udeområde sammen med hele årgangen”. Ordene er blevet sagt rigtig mange gange i min 8. klasse her efter sommerferien - alligevel skal vi dagligt agere politibetjente, da eleverne ikke overholder reglerne.
Foto: privat/Trine Hemmer-Hansen
Der er en del frustrationer forbundet med Corona på vores skole. Frikvarterne er bestemt én af dem. For på den ene side vil vi lærere så gerne have, at vores elever går ud og får luft og bevæger sig – og på den anden side er der meget strenge krav til, hvor de må opholde sig udenfor og med hvem. Nu, hvor det langsomt bliver koldere og koldere, er lysten til at bevæge sig udenfor også blevet mindre. Derfor forsøger eleverne (især i udskolingen) at samle sig indenfor rundt på skolen i håbet om, at de ikke bliver opdaget.
I bund og grund vil de jo egentlig bare gerne være sammen med deres kammerater – også dem som de ikke går i klasse med. Problemet er bare, at det må de kun, hvis de er udenfor grundet Corona.
Frustrationerne opstår, fordi vi som lærere konstant skal være på vagt omkring, hvor de opholder sig. Corona-skrækscenariet er ikke nok til, at de unge ikke vil bryde reglerne.
Dialogen med eleverne er vigtig
Jeg kan også godt forstå eleverne. På vores skole har vi ikke mange attraktive udeområder. Hvad er det egentlig, de kan lave udenfor? Hvis vi vil have dem udenfor, så bliver vi også nødt til at kunne give dem nogle ordentlige faciliteter.
Vi skal have eleverne på banen til en god dialog, så vi sammen kan finde den bedste løsning. De må IKKE være sammen på kryds og tværs indenfor på skolen, men hvad kan inspirere til udendørs aktivitet? For lysten må drive værket her.
Vi må nemlig erkende at en stor del af de unge ikke har forstået alvoren omkring Corona-epidemien. En del af skolens unge opfører sig, som de altid har gjort, og en ansvarsfølelse er svær at få øje på. Derfor må vi se i øjnene, at en stor gruppe trods global pandemi-snak stadig skal inspireres til at gå ud. Advarsler om smittekæder og smittetryk bliver mødt med et træk på skuldrene, så derfor må vi mere konstruktivt til værks – dette er vores virkelighed i forhold til en del elever (som SKAL fungere bedst muligt).
Derfor må vi i dialog med de elever, der ikke formår at efterleve kravene. For politibetjent-rollen med tilhørende nej-hat er ikke holdbar i længden.