Hvordan er du gårdvagt?

Når jeg har pause, skal jeg indimellem passe min gårdvagt. På vores skole er der kommet en ny 'legeplads', hvor en del af aktiviteterne foregår. Her opholder jeg mig oftest, da det giver det bedste blik i forhold til flest elever. For en god ordens skyld skal det nævnes, at jeg også opsøger krogene, hvor alskens aktivitet ligeledes kan eskalere.

Gårdvagten giver i min optik mulighed for både at møde kendte og ikke kendte ansigter. De elever, jeg til dagligt underviser, møder jeg i en ny arena. Frikvarteret. Her kan jeg få et andet billede af dem, da de er i en helt anden ramme end klasseværelset. Nogle elever, der ellers kan sidde og hænge i mine timer, kan pludselig komme stormende med det største smil og råbe “HEJ”. Andre gange kan jeg falde i snak med en gruppe piger eller drenge, hvor konteksten gør, at vi kan tale mere frit. Om andet end det skolefaglige.

Relationen styrkes også i pauserne

På det seneste er jeg blevet udset af nogle elever fra 9. klasse, som jeg har til idræt. De står og venter ved en basketkurv, hvor spillene “gris” eller “knock out” er på menuen. Det er sjovt for både dem og jeg, og mit forhold til disse elever udvides i den relationelt positive retning.

Samtidig støder jeg også ind i mange andre ansigter, som jeg ikke har timer med. Alt fra indskolingsbørn, der gerne vil have min hjælp til snørrebånd eller løsning af konflikter til de lidt ældre, der nogle gange bare gerne vil snakke.

Jeg kan også sagtens være den der henvender mig, hvis jeg ser enkelte stå for sig selv. Ikke alle ser pausen som et frirum, da den lidt ustrukturerede tid kan føles lang. Disse børn og unge kan have lige så meget glæde af en gårdvagt, som dem der spiller basket eller skal have løst problemer.

 Et tættere bånd til eleverne

Jeg har gennem min tid som gårdvagt talt med mange forskellige børn og unge. Jeg prøver at docere mine minutter på udeområderne ligeligt. Selvom jeg elsker basket og har spillet det i mange år, så er jeg helt bevidst om, at der er brug for en voksen mange andre steder i frikvarteret.

I min optik er pausen en gylden mulighed for at komme tættere på børnene. Selvom jeg sjældent er motiveret for gårdvagt, så skal jeg bare lige gennem døren, før jeg kan mærke, at der er rigtig mange helt fra indskoling til udskoling, der gerne vil bruge mig på forskellige måder.