Folkeskolens idrætsrådgiver

Hvad kommer der nu til at ske med idrætsfaget?

Hvad sker der med et fag, når det ikke længere afsluttes med en prøve? Det vil vise sig snart, og idræt må lægge ryg til en forventelig devaluering.

Trine Hemmer-Hansen

Om Trine Hemmer-Hansen

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Trine Hemmer-Hansen er Folkeskolens idrætsrådgiver. Hendes opgaver er at dele refleksioner om faget, deltage i debatten på det faglige netværk og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: trinehemmer@hotmail.com

Gruppedannelse til idrætsprøven: Hvem skal lave grupperne?

Sådan faciliterer jeg gruppedannelsen til idrætsprøven

Når du læser vejledning til folkeskolens prøve i idræt i 9. klasse, står der på side 7, at det er klassens elever, der selv skal danne grupperne til idrætsprøven (med lærerens facilitering og hjælp). Hvordan sikrer vi, at alle elever gennem vores vejledning både får en god proces og kommer i en gruppe frem mod prøven?

Trine Hemmer-Hansen

Når elevernes spontane fællesskab opstår i idrætsundervisningen

Sådan kan det spontane fællesskab opstå i idrætsundervisningen

I dag havde jeg en af de gode undervisningslektioner, hvor jeg tog mig selv i at stoppe op og bare observere mine elever for en kort stund. For idrætsfaget kan samle eleverne og skabe et ret unikt fællesskab på ganske kort tid – også nogle gange inden selve lektionerne rigtig er gået i gang.

Trine Hemmer-Hansen

Faglig rådgiver - Idræt

Denne rekvisit er en sikker vinder i min idrætsundervisning

Sådan bruger jeg min favorit rekvisit i min idrætsundervisning

Trine Hemmer-Hansen

Faglig rådgiver - Idræt

Lærer: Når elever ikke vil klæde om og i bad, skal de så udelukkes fra idrætsundervisningen?

Trine Hemmer-Hansen

Faglig rådgiver - Idræt

Gårdvagt: Sne er smukt, men det kan få det værste frem i eleverne

Trine Hemmer-Hansen

Blog

Fra to til tre idrætslektioner om ugen

Trine Hemmer-Hansen

Blog

Fra Instagram til idrætshallen

Trine Hemmer-Hansen

Blog

Det kan være svært at få mine fodboldglade elever til at danse, men det ændrede én sang på

Trine Hemmer-Hansen

Blog

Trivselsarrangementer efter skoletid kan have stor værdi for eleverne

Trine Hemmer-Hansen

Blog

Når selv en fodboldspiller begynder at danse

Trine Hemmer-Hansen

Blog

Hvis idrætsfaget fremover ikke skal være et prøvefag, så...

Jeg håber ikke, at Tesfaye kigger i retning af idrætsfaget, når kniven skal svinges over prøvefagene

Trine Hemmer-Hansen

Blog

Hvad bruger du den ekstra idrætslektion på?

Sådan bruger jeg den ekstra idrætslektion

Trine Hemmer-Hansen

Blog

Udskolingselever: Disse udefaciliteter ønsker vi flere af

Trine Hemmer-Hansen

Blog

Hvordan er du gårdvagt?

Trine Hemmer-Hansen

Blog

Når økonomien spænder ben for brug af hal i idrætsundervisningen

Når økonomien spænder ben for brug af hallen i idræt

Trine Hemmer-Hansen

Blog

Det afgørende relationsarbejde

Trine Hemmer-Hansen

Blog

SPIF-22 # 2: Idrætsprøven ses stadig som en hindring

Teori og praksis bør smelte sammen i idræt - men mange adskiller det

Trine Hemmer-Hansen

Blog

SPIF-22 # 1: Sæt et nyt fagdidaktisk mål årligt

Trine Hemmer-Hansen

Blog

Sidste skoledag: Kampen over dem alle

Trine Hemmer-Hansen

Blog

Skal udskolingseleverne have to eller tre idrætslektioner til næste skoleår?

Skal jeres udskolingselever have to eller tre idrætslektioner til næste skoleår?

Trine Hemmer-Hansen

Blog

Udtræksfag: Bliver sidste fredag med 9.c faglig eller festlig?

Jeg venter i spænding på, om sidste fredag med 9.c bliver faglig eller festlig

Trine Hemmer-Hansen

Blog

Har du helt styr på kravene til de enkelte indholdsområder i idrætsprøven?

Trine Hemmer-Hansen

Idrætsprøven er fortsat usikker grund for en del lærere

At så mange lærere ikke ønsker den udtrukket til prøven er måske mere et udtryk for, at en del mangler erfaringer med prøven, skriver faglig rådgiver på folkeskolen.dk/idræt Trine Hemmer-Hansen.

Trine Hemmer-Hansen

Hvordan følger du udviklingen i idrætsfaget?

Det er efterhånden en del år siden, at jeg blev uddannet idrætslærer i Aarhus. Siden hen er der sket meget med udviklingen af faget, men hvad med mig som lærer - hvordan følger jeg med?

Trine Hemmer-Hansen

“Jeg kan sagtens – jeg gør det hver mandag aften til træning”

Som idrætslærer i udskolingen møder jeg ofte elever, som spørger mig, om de ikke godt må udføre forskellige udfordrende spring, som de mestrer i deres fritid.

Trine Hemmer-Hansen

Lærergalleriet kan være vigtigt for elevers læring

Når vi har idræt i udskolingen har alle tre klasser undervisning på samme tidspunkt. De relationer, som vi lærere opbygger til eleverne ved at have idræt på tværs af årgangen, er væsentlige i mange andre sammenhænge end blot i de enkelte idrætslektioner.

Trine Hemmer-Hansen

Fri leg eller rammesat pause?

Frikvarteret kan være lidt en akilleshæl for både elever og voksne, for så snart det ringer ud, forsvinder strukturen og de kendte arbejdsgange.

Trine Hemmer-Hansen

“Er det ikke en fejl, at du har givet mig 10 i idræt?”

I fredags kom en af mine 9. klassespiger hen til mig og udtrykte undren over, at hun havde modtaget et 10-tal i idræt. Hun tænkte tydeligvis sig selv lavere karaktermæssigt, men efter en konstruktiv samtale om vurderingskriterier fik jeg givet hende mine begrundelser.

Trine Hemmer-Hansen

Adventsoverraskelser i idrætsundervisningen

Her i december måned holder vi advent lidt forskudt i 6.b. Klassen bliver delt i fire grupper, som hver skal stå for én gang med undervisning. Overraskelsen består i, at eleverne ikke ved, hvad de andre har i støbeskeen.

Trine Hemmer-Hansen

Har I styr på springsikkerheden på jeres skole?

Er der helt styr på, hvilke spring der må laves i folkeskolen – og hvordan er det lige, at vi tager imod en forlæns rulle, en salto eller et strakt overslag?

Trine Hemmer-Hansen

Idrætsundervisningens mange udfordrende arenaer

Mange skoler vælger, naturligligt nok, at flytte idrætsundervisningen indenfor her efter efterårsferien. Det kan være ekstra sårbart for sensitive elever.

Trine Hemmer-Hansen

Skolernes Motionsdag: Når kommende elever også løber med

På fredag er der rigtig mange skoler landet over, som afholder Skolernes Motionsdag. Vores skole er ingen undtagelse. Vi har de sidste par år inviteret de ældste børnehavebørn fra byen med til dagen. På den måde får de en smagsprøve på skolen i en form, hvor de kan være aktive og selv styre tempoet i aktiviteten.

Trine Hemmer-Hansen

“Hvorfor holder du dog med Liverpool?”

Det kan have stor betydning for den enkelte elev, hvilken fodboldtrøje han/hun vælger at tage på i skole. Sådan bør det bestemt ikke være.

Trine Hemmer-Hansen

Når kollektivet lider, så bør alarmklokkerne lyde

Det er en hårfin balance, når kollektivet og enkelte individer skal håndteres med lige mulighed for undervisning, udvikling og læring. Særligt hvis man i en klasse oplever disharmoni i både den faglige og sociale trivsel.

Trine Hemmer-Hansen

Når læringen fortsætter derhjemme

Mange elever kan i undervisningen være udfordrede på særlige områder, som de bliver præsenteret for. Det kan der være mange grunde til, men hvis vi som forældre hjælper med at sætte fokus på det udfordrende, kan vi hjælpe dem med at opnå de vigtige små succeser.

Trine Hemmer-Hansen

Hvor lang tid giver du dine elever til at spise madpakken?

Gårdvagter, ekstra møder og den daglige frokostpause for lærerne kolliderer ofte med indskolingselevernes tid til at få spist deres madpakke.

Trine Hemmer-Hansen

“I er som lærere alt, hvad man ønsker for sit barn”

Forleden dag fik min teammakker og jeg en besked på Aula fra et forældrepar, som fik mig til at reflektere over mit job som lærer.

Idrætsundervisning - klasse eller årgangsvis?

Hvilke fordele og ulemper er der forbundet med, at idrætsundervisningen bliver slået sammen med hele årgangen?

Udtræksfagene: Vi bør ramme inden for samme skive

Når et udtræksfag aflyses kan der blandt lærere være vidt forskellige holdninger til, hvordan faget bør afsluttes. Eleverne kan pludselig stå med forskellige versioner af, hvordan de næste måneder skal gå, og det kan skabe en disharmoni i elevgruppen på en årgang.

Afgangsprøver er med til at inspirere læreren

Der er i min optik ingen tvivl om, at det at føre op til en afgangsprøve er hårdt arbejde. Der er mange ting, som jeg som lærer skal sætte mig ind i. Heldigvis oplever jeg, at afgangsprøverne også giver en masse retur til mig.

Idræt skal være for alle

Når jeg underviser i idræt, så er jeg ekstremt opmærksom på, hvordan jeg tilrettelægger undervisningen. Idræt er et fag, hvor man nemt kan føle sig udstillet som elev, og det stiller specifikke krav til, hvordan jeg griber undervisningen an.

Lad os fjerne fokus fra de 45 minutters bevægelse

Vi skal arbejde hen mod en kultur, der dyrker glæden ved bevægelse i stedet for at have bevægelse for bevægelsens skyld. Didaktikken bag undervisningen skal være meningsfuld for både lærere og elever, og der skal i min optik tales om alsidighed fremfor minutter.

På vej mod en miniafgangsprøve i idræt

Selvom min 9. klasse ikke skal op til idrætsprøven i år, arbejder vi hen imod en miniudgave af en hel afgangsprøve. Det er tydeligt, at det er med til at bibeholde motivationen i faget.

Lærerstuderende ønsker at udvikle bevægelsesglæde

Lørdag var jeg inviteret til Metalskolen Jørlunde af Lærerstuderendes Landskreds for at tale med lærerstuderende om bevægelsesglæde i undervisningen. Mødet med de studerende samt deres motivation og nysgerrighed i forhold til det kommende job var inspirerende.

Tredje år i træk at idrætsprøven aflyses

Så kom endnu en melding! Afgangseleverne skal igen i år ikke op i udtræksfagene og dermed heller ikke idræt. Som lærer mister jeg også vigtig inspiration.

Idrætsundervisningen - efter ophævede restriktioner

Corona-restriktionerne er ovre for denne gang - i samfundet såvel som på skolerne. Alligevel er der stor forskel på, hvordan de forskellige skoler har grebet idrætsfaget an efter den massive pandemi har lagt sig.

Differentierer vi i elevernes pauser?

Især i indskolingen er det vigtigt for eleverne at få et frirum i frikvartererne. De faglige lektioner med de klare og faste strukturer er i pauserne byttet ud med leg, fantasi, bevægelse, kreativitet og ikke mindst frihed til selv at få lov til at bestemme. Skal der pilles ved det frirum, hvis enkelte i klassen ikke kan finde momentum i pauserne?

Afgangselever kan mærke, at lærerne føler sig presset

Virtuel undervisning hvor enkelte fag ikke har været prioriteret, begynder for alvor at tære på lærernes kræfter. Følelsen af manglende tid med eleverne kan have stor betydning for arbejdsglæden, og det begynder at smitte af på eleverne.

Virtuel undervisning: Der er vigtigere ting på spil end en årsplan

Der er stor forskel på, hvordan den enkelte skole vælger at organisere online undervisning på. Nogle skoler kører med helt normalt skema, mens andre udelukkende prioriterer klasselærerens fag, generelt færre lektioner og fokus på bevægelsesdelen.

Hvad er elevernes ønsker til den virtuelle undervisning?

Om et par dage sidder de fleste elever atter hjemme bag skærmen klar til at modtage virtuel undervisning, men hvad er elevernes ønsker, nu hvor vi igen skal sidde hjemme bag skærmen?

Hvad er elevernes ønsker til den virtuelle undervisning?

Om et par dage sidder de fleste elever atter hjemme bag skærmen klar til at modtage virtuel undervisning, men hvad er elevernes ønsker, nu hvor vi igen er sat på standby?

Har vi retningslinjer nok i kampen mod smittetryk?

Covid-19 kommer i øjeblikket buldrende på skolerne med så voldsom en kraft, at stederne næsten ikke kan følge med. Skolelederne er i den grad sat på ekstra arbejde ift. flere og flere henvendelser vedr. retningslinjer, bekymrede forældre samt smittede. Hvilke tiltag gøres der på din skole, så både medarbejdere og elever kan føle sig trygge i skolens rammer?

Udskolingselever: “Vi keder os i frikvartererne”

Jeg oplever i dagligdagen flere og flere konflikter i frikvartererne, nu hvor vejret bliver koldere. Eleverne i udskolingen trækker mere indenfor, og det giver udfordringer i pauserne. For hvilke tilbud er der til de elever, som ikke er gamle nok til udgangstilladelse, men som alligevel er blevet for store til fangeleg i skoven?

Når kroppen mangler sin faste dagsrytme

Den sidste uge har jeg observeret flere elever, som i den grad har haft svært ved at komme tilbage til den almindelige døgnrytme med skolegang fra 8-15. De er ekstra trætte og har svært ved at holde koncentrationen - specielt i de sene ydertimer.

Skolernes motionsdag er forbundet med tradition

På fredag er der mange skoler, som traditionen tro afholder motionsdag. Dagen er betydningsfuld for mange elever og løber af stablen på et utal af måder.

Idrætsundervisning uden en hal

Hvordan laver vi den optimale idrætsundervisning med tre klasser samtidig uden en hal indtil 1. december? Spørgsmålet ligger på alle idrætslærernes læber på min skole, da der endnu engang er kommet udsættelse af kommende hal.

Legegrupper i frikvartererne – go eller no go?

Vi lærere har fra omverdenen en indbygget forventning til struktur i vores undervisning. Men hvordan forholder vi professionelle os til, når struktur, aftaler og organisering også gør sit indtog i pauserne?

Svømning på bekostning af idrætsundervisning?

På vores skole får 4. og 5. klasses eleverne svømning på skemaet. Det betyder dog, at idrætsundervisningen bliver sat på standby imens. Jeg ville ønske, at prioriteringerne var anderledes.

Idræt med hele årgangen udvider klassefælleskaber

Restriktionerne er nu i skoleregi heldigvis lempet over hele landet, og det mærker vi især i idræt, som har været hårdt ramt af Covid-19. Nu må vi heldigvis mødes og have undervisning på tværs af årgangen, hvilket i mine øjne er med til at udvikle vigtige kompetencer.

Idræt med hele årgangen udvider klassefælleskaber

Restriktionerne er nu i skoleregi heldigvis lempet over hele landet – og det mærker vi især i idræt, som har været hårdt ramt af Covid-19. Nu må vi heldigvis mødes og have undervisning på tværs af årgangen, hvilket i mine øjne er med til at udvikle vigtige kompetencer.

Idræt: Hvilket forløb skal du med sikkerhed genbruge til næste skoleår?

Eleverne er nu sendt på sommerferie og tilbage er arbejdsdage for os lærere, hvor blandt andet årsplanerne til næste skoleår skal udarbejdes. I år er jeg ikke i tvivl om, hvilket forløb der med garanti igen er at finde på årsplanen i idræt til min kommende 9. klasse.

”Tak for lyden af glade elever og nærværende lærere”

I sidste uge var jeg tre dage på lejrtur med min 8. klasse. Det var en fantastisk aktiv tur, hvor strålende vejr og elevernes enorme hjælpsomhed toppede med en besked fra en fastligger på campingpladsen, hvor vi overnattede.

Ekstra midler sætter fokus på trivsel

I Aarhus kommune er der givet midler til, at den enkelte skole får mulighed for at sætte fokus på trivsel gennem alternativ undervisning. Hvordan midlerne genererer trivsel, har skolerne forskellige bud på…

Idræt er fortsat vigtigt – selv uden en prøve

Eleverne i 9x har, helt naturligt, rettet deres fokus mod de mundtlige prøver i dansk og engelsk. Jeg vil dog stadig gerne fastholde undervisningen i idræt, da jeg mener, at faget har så mange dannelsesmæssige værdier.

Idrætsundervisning – uden hal, omklædning og bad

Fra i dag vender vi tilbage til normalt skema på vores skole. Det betyder, at idræt er tilbage på skemaet i de uger, hvor vi må være fysisk tilbage på skolen. Alligevel bliver undervisningen noget amputeret, da vi hverken har adgang til hal, må klæde om eller bade efter endt undervisning.

De virtuelle pauserum er også afgørende for trivsel

I sidste uge havde jeg fornøjelsen af at være tilbage på skolen med mine to klasser. Eleverne havde specielt savnet hinandens samvær i pauserne.

Fællesskabsfølelsen kan genskabes gennem deltagelse i Skole OL

I år er det store Skole OL finalestævne virtuelt. Det ændrer dog ikke på, at jeg især i år mener, at mine elever i den grad har brug for den fællesskabsfølelse, som denne begivenhed blandt andet kan give.

Kære vejrguder: ”Lad solen skinne de næste 14 dage”

På tirsdag skal jeg møde min 8. klasse og på onsdag min 6. klasse efter nedlukningen. Det er snart tre måneder siden, at vi har været samlet som klasse. Det er dog med blandede følelser, at jeg kigger på næste uges program. For al undervisning SKAL foregå udenfor…

Unges inaktivitet er et fælles ansvar

Sidste uge spurgte jeg min 6. klasse, hvor mange der havde været ude i deres store pause. Det kunne tælles på en hånd – og det er bekymrende.

Ingen idrætsprøve til sommer – ”Må vi så bare spille bold?”

Datoen plejer at være sidst i april, før vores leder offentliggør, hvorvidt vi skal op i idræt eller ej. I år er alt anderledes, for vi ved allerede, at eleverne ikke skal op i udtræksfagene. Elevernes højeste ønske er, at de får lov til at få et par timers frirum om ugen i idrætstimerne indtil sommerferien, hvor timerne ikke er så lærerstyret.

”Giv mig 15 minutters mor-tid”

Jeg begynder at kunne mærke på min krop, at jeg sidder meget foran en computer hver dag. Det er jeg ikke vant til i mit job som lærer. Men det kræver koordinering at få tid til mig selv, når jeg er alene hjemme med mine to små skolebørn. Derfor har jeg indført den såkaldte ’mor-tid’ hver dag.

Idræt: Brug yoga i nødundervisningen

De sidste to uger har vi haft yoga på programmet i idræt i min 6. klasse. En aktivitet som kan laves hjemmefra, ude, inde, alene eller sammen med resten af familien…

Sænk ambitionsniveauet omkring hjemmeundervisningen

Efter pressemødet med Mette Frederiksen her til aften er jeg spændt på, hvilken hverdag som møder mig på mandag - for jeg skal både køre virtuel undervisning med mine elever og samtidig hjælpe mine egne børn, som går i 1. og 3. klasse.

”Idræt i ørerne” – brug podcast i fjernundervisningen

Idræt er ét af de fag, som kan være vanskelig at tilgå virtuelt. En måde at kombinere bevægelse og idrætsfaglig viden kan være brugen af podcast.

Skal vi slække på reglerne?

Corona-restriktionerne er ved at gå ud over relationen mellem elever og lærere. Skal vi begynde at slække på reglerne, for at genvinde den vigtige interaktion – eller skal vi fastholde de stramme rammer?

Corona-frikvartererne fremkalder frustrationer

”I må enten være i jeres egen klasse eller på det tildelte udeområde sammen med hele årgangen”. Ordene er blevet sagt rigtig mange gange i min 8. klasse her efter sommerferien - alligevel skal vi dagligt agere politibetjente, da eleverne ikke overholder reglerne.

Når kroppen udviser faglig styrke

Idræt kan være et fag, hvor elever kan blive set på en anden måde. De kropslige fag kan være åndehuller for elever og kan være med til at give et mere nuanceret billede af et barns udviklingspotentiale.

Bader du med dine elever efter idræt?

Der er intet i mig, der ikke ser de dannelsesmæssige aspekter i at bade med eleverne – alligevel gør jeg det ikke.

Når idrætsgulvet føles som linegang

Idrætsfaget indeholder så mange positive sider af det dannelsesmæssige perspektiv, men samtidig kan det også være et sårbart fag for nogle elever. De kan føle sig udstillet gennem kropsidealer, via omklædning, manglende kropskontrol samt det at blive ydmyget i det store forum.

Kan udsatte klasser miste flow ved implementeringen af bevægelse?

Undervisningsministeren har igen ekstra fokus på de 45 minutters bevægelse. Men hvad gør man som lærer, hvis man føler, at bevægelse og variation i timerne fører til mere uro i klassen?

Coronaen udfordrer især min idrætsundervisning

Som skole er der mange restriktioner at tage hensyn til her i denne tid. Der skal sprittes af, vaskes hænder mange gange i løbet af dagen, tænkes over afstand og ingen undervisning på tværs af årgangen. Især det sidste punkt udfordrer min idrætsundervisning.

Menstruationssnakken kan bidrage til mental parathed

Som idrætslærer i udskolingen starter jeg altid året op med en snak med alle pigerne på hele årgangen. Vi laver aftaler i fællesskab om badekulturen og tager herunder også menstruationssnakken. Men indskolingslærerne skal også have disse snakke, og de skal afholdes meget tidligere, end man regner med.

Tag dansk og matematik med på sommerferie

Sommerferien står for døren. Der skal være tid til afslapning, badeture, familietid og det at komme helt ned i gear. Men seks uger er også lang tid at være væk fra dansk og matematik, så her er et eksempel på, hvordan fagene kan komme med på sommerferie.

Kommer Corona til at ændre idrætsundervisningen?

Skal vi som lærere til at ændre vores didaktiske vinkler i forhold til den berøring, som idræt har haft som en af styrkerne i faget?

Jeg savner mine kollegaer

Regeringen fjernede – med god grund ganske vist – flere ting jeg kunne lide, da Danmark lukkede ned. Mit behov for at se mine kollegaer igen har kørt om kap med min lyst til bland-selv-slik. Ingen af delene er tilfredsstillende tilbage endnu.

Karakterer i idræt: Når faget har været lagt på hylden i to måneder

I over to måneder har mine elever i både 8.+9. klasse ikke haft idræt i nødundervisningen. Vores ledelse har valgt at prioritere mine lektioner anderledes under Coronatiden, men på hvilket grundlag skal jeg så afgive karakterer her i juni måned?

Kan vi lære noget af den tvungne variation?

Det har været nødvendigt at planlægge undervisningen på andre måder, da Corona har sat dagsordenen på de danske skoler. Vi skal mere ud, og det har tvunget de didaktiske overvejelser i nye retninger.

Gode tips til virtuel trækning i idrætsfaget

I dag har vores to 9. klasser trukket indholdsområder til en evt. idrætsprøve til sommer. Ved hjælp af god struktur lykkedes det uden problemer at få hele seancen fuldført online. Her er et par gode idéer fra oplevelsen i dag.

Corona-karantænen er både givende og opslidende

Efter blot fire dage med fjernundervisning satte min 9-årige datter en tegning op på døren til sit værelse med bogstaverne L-O-R-T. Da vi samme aften sagde godnat til hinanden, og jeg spurgte ind til tegningen, kiggede hun på mig med tårer i øjnene og sagde: ”Jeg savner, at alt er som det plejer…”

Tænk bevægelse og variation med ind i fjernundervisningen

Midt i den nuværende udfordring, hvor arbejde og undervisning af egne børn skal gå hånd i hånd, gør vi brug af en del bevægelse og generel variation i vores hjemmeundervisning. Det giver luft til både hoved og eget arbejde.

Idrætskurser til næste skoleår

Hvad enten du mangler inspiration indenfor idrætsfaget, bevægelse i undervisningen, motorik eller noget helt fjerde, så er der rig mulighed for at få udviklet dine kompetencer med hjælp fra næste skoleårs mange idrætskurser.

Feedback i idrætsundervisningen – gør brug af eleverne

Når vi er samlet tre klasser til idrætsundervisning i én stor hal, er det nærmest en umulig opgave at nå at give alle elever feedback. Brugen af feedback-grupper har vist sig at have en positiv effekt på vores undervisning.

Hvad vil du vægte at få frem ved høringen om bevægelse på Christiansborg?

På torsdag er der åben høring i Børne- og Undervisningsudvalget om udfordringerne med implementering af lovkravet om de 45 minutters bevægelse i løbet af skoledagen. Hvad ville du fremhæve, hvis du fik fem minutters taletid?

Idræt: Disse emner var i fokus i 2019

Begreber som kropsforskrækkelse, idrætsprøven og bevægelsesbegrebet dannede i høj grad et fundament for idrætsbloggen igennem 2019.

Idrætsstævner på tværs af skoler styrker elevernes sammenhold

Det er så fantastisk at opleve elevernes gejst, når skolens hold skal dyste mod naboskolen. Der heppes både på og udenfor banen, når f.eks. skolens fodboldhold er klar til årets skolefodboldturnering. Udover kampen for at gå videre i turneringen, så ser jeg også vigtigheden i at stå sammen som skole.

Bad efter idræt er stadig en udfordring – hvad gør lærerne?

Undersøgelsen ’Bevægelse i skoledagen 2019’ skildrer stadigvæk at badet efter idrætstimerne er et stort problem – især i de ældste klasser. Det fik mig til at kontakte idrætslærere rundt om i landet for at høre, hvad de gør for at komme udfordringen til livs…

Gamle lege indeholder vigtige værdier

Min søn er startet i 0. klasse efter ferien. Favoritdagen er fredag, for der har de idræt. Det sjove er, at de lege, som de bliver præsenteret for, er mange af de samme lege, jeg lærte i min barndom.

Bevægelsesbegrebet: Få eleverne på banen

Bevægelsesbegrebet er atter på dagsordenen. Målinger fra Sundhedsstyrelsen viser, at en del skoler stadig ikke lever op til kravene om de 45 minutters bevægelse dagligt. Det ender nu i en høring på opfordring fra undervisningsministeren. Få eleverne på banen, er mit råd.

Motionsdag bygger bro mellem skole og daginstitution

På vores skole er det efterhånden blevet en tradition, at de ældste børn i områdets daginstitutioner bliver inviteret med til vores motionsdag. Her oplever kommende skolebørn aktiviteter på tværs af kendte og fremtidige pædagoger.

Idrætsfaget: Vidensdeling på de sociale medier

For mig er de sociale medier ikke blot lig med læsning af venindernes updates. Det er i lige så høj grad et værktøj, hvor jeg kan hente meget inspiration til min undervisning. Idrætsfaget er bestemt ingen undtagelse.

Idræt kan som fag noget, ingen andre kan...

Idrætsfaget kan noget helt særligt, som mange af de andre fag ikke kan mestre på samme måde. Det oplevede jeg med 7. årgang i fredags, hvor en særlig form for samhørighed opstod.

Ultimate – medbring fairplaykasketten

Efter ferien har vi kastet os ud i at undervise vores 7.+ 8. klasses elever i spillet ultimate. Et spil som indeholder så meget mere end blot konkurrenceelementet. Her gælder det om at have fairplaykasketten på – for spillet har ingen dommer.

Intro-samtale i idrætsfaget danner fra start fundament for kulturen

I år har jeg fået en ny klasse til idræt – en 8. klasse. Vores første idrætstimer handlede i sidste uge ikke blot om årsplan og indholdsområder, men i lige så høj grad om vigtigheden af at vi alle er forskellige. Om at alle skal tage bad efter idrætstimer, om at menstruation ikke udelukker at have idræt – og at der skal være plads til alles niveauer.

Idrætsprøven: Mangelfuld vejledning går ud over de dygtigste elever

Alle elever kan eller skal på ingen måde levere fremragende præstationer til afgangsprøverne, men nogle har dog potentialet til det, hvis de var klædt ordentlig på til det af deres lærere. Det kan der dog være mange årsager til.

Idrætsprøven: Mangelfuld vejledning går ud over de dygtigste elever

Alle elever kan eller skal på ingen måde levere fremragende præstationer til afgangsprøverne, men nogle har dog potentialet til det, hvis de var klædt ordentlig på til det af deres lærere.

Idrætsprøven og skader: Viljen baner vejen

Idrætsprøven kræver især samarbejde, tålmodighed og hårdt arbejde. Den enkelte er afhængig af sin gruppe – og gruppen afhængig af den enkelte. Derfor rammer det ikke kun den enkelte elev, men hele idrætsgruppen, når der opstår en skade kort før prøven.

Tidligere folkeskoleelev: ”Det er en gave at skulle op i idræt”

For over en måned siden fik mine elever og jeg at vide, at klassen skulle op i idræt. Vel vidende at denne prøve er tidskrævende, var de meget glade. Flere af eleverne fra klassen har søskende, som har været oppe i idræt , og deres fortællinger om forberedelsen op til idrætsprøven er positive.

Idrætsprøven: Tjekliste inden du afleverer til censor

Som beskikket censor de sidste fem år har jeg efterhånden oplevet en del idrætsprøver. Inden prøverne går i gang, er der et stort forarbejde for læreren. Her kommer en liste med de hyppigste mangler, som jeg har oplevet som censor.

Synlig læring i hallen

Et af ønskescenarierne for idrætslærere rundt om i landet må være det, som Holluf Pile Skole i Odense nu har fået. 12 af de mest brugte modeller i idrætsundervisningen er forstørret og hænger nu rundt på hallens vægge klar til undervisningsbrug.

Fit in?

I 2018 lancerede Dansk Fitness og Helse Organisation et gratis undervisningsforløb, hvor formålet var at skabe rum til at diskutere kropsidealer og det pres, mange unge oplever i deres hverdag.

Til indskoling og mellemtrin: Gratis undervisningsmateriale om ’Idræt og køn’

Gennem det sidste års tid har jeg fået muligheden for at bidrage og afprøve et helt nyt undervisningsmateriale – både gennem et kompetenceforløb afholdt af Aarhus kommune, og da min 6. klasse og jeg skulle filmes i forbindelse med afprøvning af materialet.

Pigernes fokus på egen krop

Der er meget på spil for især pigerne i 6. klasse. Det er her, der for mange sker rigtig meget med deres krop. Samtidig er der også stor forskel på drengene og pigernes modenhed, og på baggrund af dette kan jeg mærke en efterspørgsmål på opdelte samtaler.

Idrætsgrupper: Deadline nærmer sig

Med snart fem års erfaring med idrætsprøven i ryggen er min klare anbefaling nu, at eleverne ikke selv skal stå med ansvaret for gruppering til prøven. Det primære ansvar skal ligge hos læreren og processen skal kickstartes nu.

Mobiltelefoner i omklædningen: Er et totalforbud vejen frem?

Flere ledere landet over har lavet forbud mod at medbringe mobiltelefoner i omklædningsrummene til idrætstimerne – men er det den rette vej at gå?

Uge sex: Kunsten at nærme sig elevernes ståsted

Uge sex nærmer sig, og seksualundervisningen skaber en forventning i klasserummet. Eleverne ved, det kommer, men hvordan kommer jeg som lærer af sted med det på den bedst mulige måde?

Men vi skal længere ind...

Med reformens indtog kom der blandt andet meget fokus på bevægelsesbegrebet. Længere skoledage kræver variation og bevægelse i undervisningen, men vi må ikke glemme at få elevernes puls ned igen. Med et forløb i yoga under indholdsområdet kropsbasis, fik jeg øjnene op for vigtigheden i at træne afspænding med mine elever.

Piger og præstationskultur

En artikel fra DGI om at pressede piger kan lære meget i idrætsforeningerne, fik mig til at tænke over vigtigheden af de to tilstedeværelser - skole og byens idrætsforening. Hvordan får man det bedste trukket ud af de to vigtige miljøer, og hvordan komplimenterer de hinanden?

Valgfag på tværs af årgangene kan fremme de sociale kompetencer

På vores skole har de ældste elever valgfag på kryds og tværs af årgangene. Det udløser en positiv stemning rundt på skolens udskolingsarealer. Det, at eleverne kommer til at kende andre elever end blot dem på egen årgang, er godt for vores lille lokalsamfund.

Teoridelen i idræt kan også styrke de sociale kompetencer

I sidste uge var min 6. klasse og jeg prøvekaniner til et nyt undervisningsforløb omhandlende temaet ’idræt og køn’. Et forløb som vekslede mellem praksis og teori. Ud over forløbets kvalitet faldt jeg over en vigtig detalje ved teoriens spørgsmål. Eleverne kom simpelthen til at lære hinanden endnu bedre at kende i klassen.

Teoridelen i idræt kan også styrke de sociale kompetencer

I sidste uge var min 6. klasse og jeg prøvekaniner til et nyt undervisningsforløb omhandlende temaet ’idræt og køn’. Et forløb som vekslede mellem praksis og teori. Ud over forløbets kvalitet faldt jeg over en vigtig detalje gennem den mundtlige samtale. Eleverne kom simpelthen til at lære hinanden endnu bedre at kende i klassen.

Når faglighed og dannelse smelter sammen

De mest succesfulde undervisningslektioner er, når jeg kan mærke på mine elever, at stoffet har rørt sig så meget i dem, at det trækker spor ind i andre sammenhænge. Én af de oplevelser havde jeg i fredags, da jeg ’patruljerede’ på min gårdvagt.

Jeg skal som lærer turde slippe kontrollen

Et idrætskursus med fokus på temaet ’idræt og træning’ fik mig til at fundere over spørgsmålet: ”Hvor åben en opgave kan jeg give mine elever, uden jeg selv føler, at jeg ikke er i kontrol?” Jeg skal som lærer engang i mellem turde give eleverne mere løse rammer – og det kan til tider være grænseoverskridende.

”Har du vinkearme, mor”?

Min datter i første klasse kom forleden hjem en bevidsthed rigere. Jeg var dog personligt meget lidt begejstret.

Danmark skal være verdens mest idrætsaktive nation

Regeringen har en mission. Flere borgere skal dyrke mere motion og være aktive i idrætsforeninger. Tre arbejdsgrupper er efter flere måneder kommet frem til fire nye idrætsinitiativer – initiativer som bliver bakket op af 35 millioner fra satspuljen.

Bordopstillingen har betydning for en varieret undervisning

Er hesteskoen, gruppeborde eller enkelte borde den bedste opstilling i klasselokalet, når ét af mine fokuspunkter i undervisningen handler om en varieret undervisning? På vores skole er definitionen af bevægelse, når eleverne kommer op fra stolen – men er der så egentlig plads/rum til en varieret bevægende undervisning?

Er bevægelseskulturen dømt inde eller ude?

Hvad er det egentlig, vi er oppe imod, når vi ser på bevægelse og ungdomskulturen i samspil?

Lad eleverne lave klassens egen bevægelsesjulekalender

Der er noget særlig hyggeligt ved december måned. Der er ofte mange traditioner rundt om på skolerne, som skaber en speciel fællesskabsfølelse. I år vil jeg være med til at starte en ny tradition op. Mine elever skal sammen lave klassens bevægelsesjulekalender fordelt ud på alle klassens fag.

Elever til elever: ”Gå glad i bad”

Badeproblematikken blusser op igen – eller også har den aldrig helt aftaget. Undersøgelser viser stadigvæk, at rigtig mange unge mennesker, især pigerne, ikke ønsker at bade efter idræt. Nu har pigerne på Grenaa gymnasium forsøgt at tage sagen i egen hånd.

Dans og udtryk: Ramt af dansuenza?

Jeg har mange positive oplevelser med indholdsområdet ’dans og udtryk’. Musikken gør noget ved os mennesker generelt. Vi kommer i godt humør samtidig med, at vi kommer hinanden ved. Når vi danser i idrætsundervisningen, skal vi kombinere det at have det sjovt med at lære flere sekvenser udenad – og det kan udfordre en del elever…

Video som notatteknik i idræt

Vores idrætsundervisning foregår som ofte udenfor eller i en hal. Dermed udelukker vi også eleverne for at lave de klassiske skriftlige notater på computeren, som kan være guld værd til en evt. kommende afgangsprøve. Det har vi i år sat fokus på. Eleverne skal derfor aflevere en kort video elektronisk efter hvert indholdsområde.

Idræt: Stort fag – lille prioritering

Sammen med engelskfaget er idræt det tredjestørste fag eleverne har gennem hele deres folkeskoletid. Det er et vigtigt fag, som ikke får den prioritering det burde, mener jeg.

Idrætsundervisningen duftede pludselig af OL

På det internationale sejlsportscenter på Aarhus havn fik min idrætsklasse endnu en ”gratis omgang” af ULF-midlerne, og før vi vidste af det, var et topprofessionelt OL guld-miljø helt nært.

”At lege er at leve”

Vi skal ikke glemme at lege med de større elever i skolen. Det fik et forløb om gamle lege i idrætsundervisningen på 6. årgang bekræftet mig i. Jeg så, hvordan de forskellige lege samlede eleverne i stedet for at opdele dem i deres sædvanlige grupperinger.

Når læreren (ikke) brænder for sit fag

Hvert år er det ofte svært at få fagfordelingen til at gå op. Ud over medarbejdernes egne ønsker og kompetencer, så skal ledelsen også tage hensyn til, at fagene er dækket af linjefagsuddannede lærere. Dette betyder, at man som lærer kan komme i klemme i en kabale, som skal gå op i den sidste ende.

Husk tilmelding til aktiv året rundt

Der er mange bolde i luften især for nye lærere. Ud over nye elever, kollegaer, ledelse, faglige udfordringer – ja, så er der også en bevægelsesdel, der ikke må glemmes. Hjemmesiden ’aktiv året rundt’ kan hjælpe dig godt på vej…

Glemt tøj skal ikke være lig med sidelinjen

Jeg er sikker på, at mange idrætslærere står med det evige problem med elever, som gang på gang glemmer idrætstøjet. Hvilke rolle kan vi lærere give eleverne, så de stadig bliver en del af idrætsundervisningen, og hvilke betydninger kan elever på sidelinjen få for de aktive elever?

Idrætsundervisning i udskolingen: Klasse- eller årgangsvis?

På min skole har idrætsundervisningen i udskolingen altid foregået sammen på hele årgangen. Det giver os idrætslærere mulighed for at supplere hinanden, så vi sammen kan være så alsidige som muligt. Men kan der være fordele ved at have sin egen klasse alene som lærer?

Mine tre mest læste idrætsblogs…

Efter 160 indlæg på 20 måneder som rådgiver på Folkeskolen.dk er det tid til at stoppe op og se tilbage på de mest læste blogs. Hvilke emner kom for læserne til at fylde mest i og omkring folkeskolen? Her er min top tre over mine mest læste blogs som idrætsrådgiver:

Leder til censor: ’Hvordan kan mine medarbejdere blive endnu bedre?’

Fire dage som beskikket censor i idræt er igen veloverstået. Under den ene frokost kom skolens pædagogiskeleder hen til vores bord med en kop kaffe og satte sig ned. Han var interesseret i at høre, hvordan hans medarbejdere kunne blive endnu skarpere på faget idræt.

Censorarbejde og den digitaliserede udfordring

Mange lærere gør brug af digitale platforme fra diverse forlag. Udfordringen kommer, når tekstopgivelser inklusiv multimodale tekster skal videresendes til censor. For ikke alle skoler har adgang til samme portaler, og så opstår problemet.

Webinar om rapporten ’Status på idrætsfaget 2018’

D. 12. juni kl. 14:15 kan du få den nyeste forskning om idrætsfaget. UC SYD inviterer til webinar om rapporten ’Status på idrætsfaget 2018’.

Webinar om rapporten ’Status på idrætsfaget 2018’

D. 12. juni kl. 14:15 i år kan du få den nyeste forskning om idrætsfaget. UC SYD inviterer til webinar om rapporten ’Status på idrætsfaget 2018’.

Sådan bidrager idrætsdage til fællesskabet

I slutningen af næste måned afholder vi på skolen vores idrætsdage. Skønt vi har delt det i to – indskolingen den ene dag og udskolingen den anden - så generer dagene en fællesskabsfølelse på vores sted, som vi i andre sammenhænge drager stor nytte af.

Idræt: Kampen for faget

Forleden læste jeg et opslag på de sociale medier, hvor en lærer søgte hjælp til, hvordan idrætslærere får italesat fagets status overfor andre lærere, ledere og forældre. Læreren føler, at det er svært at trænge igennem med det, han mener, faget kan tilbyde.

Er variation lig med bevægelse i undervisningen?

I fredags afsluttede vi en anderledes uge på vores skole. En uge hvor elevernes almindelige skoleskema er sat på standby, og hvor mulighederne for ture ud af huset og undervisningsdage på tværs af årgangene bliver en realitet. Variationen af ugens indhold kan mærkes på motivationen hos eleverne.

Opvarmningsdelen skal KUN finde sted i indholdsområdet ”Fysisk træning”

Med tolv censordage på bagen ift. idrætsprøven, føler jeg, der specielt er ét element i prøven, som gang på gang fejlagtigt dukker op i praksisdelen – opvarmning. I mange af tilfældene skal der slet ikke vises opvarmning. Dette skal kun ske ved træk af indholdsområdet fysisk træning.

Idræt ikke i udtræk – hvad så nu?

I mandags fik vores elever beskeden om, at de ikke skal op i idræt. Hvordan bruges idrætstimerne så mest optimalt fra nu af og frem til læseferien? Her er planen for vores elever…

God inspiration at hente til den kommende idrætsprøve

På mandag får både elever og lærere at vide, om deres klasse skal op i idræt. Hvis det er første gang du skal have nogle op i idræt, er her en god hjemmeside at hente inspiration og materialer fra.

Idrætsfagets status version 2.0

I november måned 2016 skrev jeg en blog omkring idrætsfagets manglende status i skolen. Her halvandet år efter synes jeg, at faget har oparbejdet en noget anden status. Hvilke elementer ser jeg er i spil, nu hvor idrætsfaget i dag ses med andre øjne?

Den mulige idrætsprøve blev kickstartet i går

I går var den første lovlige dag for 9. klasserne at trække indholdsområder til den måske kommende idrætsprøve. Ikke alle skoler gør brug af muligheden for, at eleverne allerede kan trække indholdsområder nu – men hvorfor ikke hjælpe eleverne?

Den mulige idrætsprøve blev kickstartet i går

I går var den første lovlige dag for 9. klasseeleverne at trække indholdsområder til den måske kommende idrætsprøve. Ikke alle skoler gør brug af muligheden for, at eleverne allerede kan trække indholdsområder nu – men hvorfor ikke hjælpe eleverne?

Idrætslærerne kan hjælpe de små idrætsgrene

Jeg søger ofte mod kendte idrætsgrene, når jeg underviser i idræt. Både fordi det er der, jeg har mine egne kompetencer, men også fordi, skolen har investeret i den retning. Et kursus inden påskeferien fik mig på andre tanker. Muligheden for at få fagmænd ud på egen skole er et alternativ, som jeg i den grad vil gøre brug af til næste skoleår.

Gruppedannelse: Elevernes samarbejdsvanskeligheder

Tiden er igen inde til at danne idrætsgrupperne. Sidste år ved denne tid var mit fokus på, hvem der egentlig skal danne grupperne – lærerne eller eleverne selv? I år handler det om de elever, som vi ved får vanskeligheder ved at bidrage konstruktivt til samarbejdet i grupperne. Hvilken gruppe skal de i? Skal de overhovedet i en gruppe?

Skolernes udearealer appellerer ikke til bevægelse

For lidt over 20 år siden forlod jeg folkeskolen. Når jeg tænker tilbage på min tid på min daværende skole er det bestemt med gode minder i rygsækken. Jeg mindes især to gode ting. Lærernes kolossale betydning for min trivsel samt leg og bevægelse i frikvarterne. Derfor gør det blandt andet ondt at se, hvilket forfald skolernes udeområder efterhånden er i.

De beskikkede censorers tid til idrætsprøven

Som lærere råber vi alle på manglende tid til forberedelse. I fredags var tiden til diskussioner, vidensdeling og fordybelse, da læringskonsulenterne fra UVM havde indbudt de kommende beskikkede idrætscensorer til kursus i Odense. Målet for dagen var et fælles sprog og forståelse for prøvens indhold – både før, under og efter selve afholdelsen.

Elitesport og idrætsundervisning – hvordan kombineres det?

På vores skole findes der ikke de såkaldte ESAA-klasser, som har fokus på de elever, der bruger ekstra meget tid på deres sportsgrene. Derfor kan jeg blive i tvivl om, hvad jeg stiller op med mails fra forældre, som ønsker deres børn fritaget fra den obligatoriske idrætsundervisning over den næste måned pga. et kommende stævne? Her er ikke en sportslig linje, hvor man som en del af tilbuddet dyrker idræt på højeste hylde.

Skal læreren selv være aktivt deltagende i idrætsundervisningen?

Som idrætslærer i udskolingen fristes jeg ofte til at deltage i undervisningen sammen med mine elever. I hvilke situationer skal jeg agere udenfor praksis – og hvornår kan jeg ’tillade’ mig, at være på lige fod med eleverne?

Når idrætsundervisningen bliver for stor en mundfuld

Over den sidste måneds tid har jeg kredset om det samme emne i mine idrætsblogs – nemlig omkring det at få undervisningen til at fungere. Om det at være en omstillingsparat lærer, om de elever der signalerer ’Nej tak’ til idræt og om de elever, som gang på gang er med til at spolere undervisningen for de andre i klassen. I dag handler det om de udfordrede elever, som af forskellige årsager slet ikke kan magte at deltage i idrætsundervisningen.

Er den kollektive ’straf’ løsningen?

Forleden da jeg spiste frokost på lærerværelset, gik snakken om min kollegas dreng, hvis idrætsundervisning langt fra fungerer optimalt. Idrætslæreren har over flere omgange valgt ikke at køre den normale idrætsundervisning, fordi flere i klassen simpelthen ødelægger de planlagte timer – hvilke tiltag skal iværksættes her?

De forberedte elever taber

Jeg tror, at de fleste lærere har oplevet at have undervisningslektioner, som ikke går som forventet. To af de timer havde jeg i fredags. Fokus blev desværre ikke på mit indhold i lektionerne, men i stedet på de uforstående mange elever, som havde ’glemt’ deres idrætstøj.

Omstillingsparate lærere søges

Idrætslektionerne er nøje planlagt til fredagens undervisning. Tre 8. klasser, tre baner i naboskolens hal, tre lærere, tre forskellige boldspil. Men netop som vi (for en gangs skyld) føler os rigtig godt forberedt, støder vi ind i udfordringer...

Idræt og samarbejde er et must

Idræt er et fag, hvor eleverne er afhængige af klassekammeraterne. De kan ikke gå op alene til en afgangsprøve (medmindre der er helt specifikke grunde til det). Det kræver, at jeg som lærer sætter meget fokus på samarbejdet og relationerne i min daglige undervisning.

Udskolingen: Giv mere ansvar til eleverne i idrætsundervisningen

Lad kreativiteten blomstre i idrætsundervisningen. Giv eleverne få instrukser og lad dem derefter selv arbejde med aktiviteten. Vi skal ’turde’ give mere ansvar fra os og uddelegere det til eleverne. Det gjorde vi i går med vores to 9. klasser.

Succes til bevægelse i skoledagen: Disse to parametre skal være opfyldt

I dette efterår har jeg som ekstern konsulent for Det nationale Videncenter KOSMOS været rundt på flere skoler for at holde oplæg om de 45 minutters bevægelse i elevernes skoledag. Det er tydeligt, at der er to vigtige parametre som skal være på plads, før skolerne kan lykkes med bevægelsesdelen.

Nej tak til idræt!

Som idrætslærer og idrætsudøver har faget altid haft en positiv klang i mine ører. Kroppen i bevægelse, sved på panden, pulsen oppe samt kropskontrol er udelukkende ord, der skaber både rare minder og samtidig tanker om kommende gode oplevelser. Sådan er det bare langt fra alle, der har det – hvordan tackler vi det som idrætslærere?

”Skal vi ikke bare spille kamp i dag?”

Der er betydeligt længere mellem det evige spørgsmål, som rubrikken antyder, for mine elever er begyndt at forstå, at det gør de meget sjældent i vores timer. Idrætsfaget i udskolingen har, efter min mening, ændret form og indhold efter faget er blevet et prøvefag.

Motorik-lektier i idræt

Efter min blog om lektier i idræt fik jeg en henvendelse fra Brian Rasmussen, som er lærer i Horsens kommune. Han vil gerne dele ud af sine gode erfaringer med at give eleverne i indskolingen motorik-lektier for. Følgende er Brians eget skriv:

Teknologi, læring og bevægelse

For børn i dag er teknologien en selvfølgelighed, og de kender simpelthen ikke til tiden uden, som os der er vokset op med telefonbokse, postkort og en tv-kanal gør. Det er en verden af muligheder, der har åbnet sig, og i denne blog sætter jeg fokus på gratis apps fra DGI SMARTsport til bevægelsesbrug i undervisningen.

Podcast om prøven i idræt

Selvom der stadig er lang tid til gruppedannelse og trækning af indholdsområder i idrætsfaget, er der her en inspirerende podcast fra EMU, hvor både idrætslærere og læringskonsulenter deler ud af erfaringer før og under selve idrætsprøven.

Hvilken karakter vil du give dig selv?

Om en uges tid skal vi give vores 8.+9. klasser deres første standpunktskarakter i dette skoleår. Jeg har altid prioriteret at snakke med mine elever om, hvor jeg ser deres niveau. Nogle gange flere måneder inden en standpunktskarakter, andre gange lige efter de har modtaget deres grønne ark. I år har jeg gjort det anderledes - jeg har bedt mine elever om at bedømme dem selv.

Lektier i idræt – hvordan?

Efter idræt er blevet et udtræksfag – og dermed også har fået den mundtlige dimension med i faget - giver vi jævnligt lektier for. Vi prioriterer at bruge alle minutter i hallen – både til det mundtlige og praksisdelen.

Gratis undervisningsforløb i idræt

Hvad enten du underviser i 1., 5., eller 9. klasse, så er her rig mulighed for at blive inspireret. Det nationale videnscenter Kosmos har lavet tre fantastiske undervisingsforløb i ‘Roller og bold’, ‘Kropsbasis’ og ‘Redskabsaktiviteter’, som er lige til at gå til.

Dans og udtryk: Kast jer ud i 'Jumpstyle'

Dans kan noget helt ekstraordinært. Det medfører en positiv energi og en glæde, som er svær at finde mange andre steder. Dansen kan samle os – helt fra indskolingen til udskolingen.

”Min mor har ikke pakket mit tøj”

I fredags havde jeg idræt med min 7. klasse, og som ofte er der elever, der har glemt deres tøj. Da jeg spørger nærmere ind til det, viser det sig, at flere af dem undskylder sig med, at deres mor ikke havde pakket tøjet eller sat det frem til dem. I 7. klasse?? Jeg er målløs!

Brug lokalsamfundet i din undervisning

Jeg har rigtig god erfaring med at inddrage lokalsamfundet i min undervisning. Der findes mange gratis tilbud, som både kan gavne skolen og samfundet. Det handler blot om at finde på ideerne – og her kan eleverne også hjælpe til.

Tag boldspilstrappen med på halgulvet

Motoriske grundbevægelser, kaosspil, formel og funktionel træning samt den dynamiske boldspilstrappe var blot nogle af de fagbegreber min klasse og jeg fik italesat i dag i idrætsundervisningen. Det hele foregik midt på halgulvet – det teoretiske og det praktiske sammen i ét.

Badekulturen i børnehøjde

Allerførste år i skolen. Idræt på skemaet. 25 elever blandet drenge og piger. Én lærer. Det giver sig selv: omklædning og badning foregår sammen – drenge og piger.

Hvor er tiden til bevægelsesdelen?

Bevægelsesdelen i folkeskolen har været på manges læber lige siden der blev sat fokus på de 45 minutters bevægelse gennem den nye skolereform. Alligevel er der meget, der stadig tyder på, at bevægelsen ikke er blevet implementeret i skolen. Nu vil ministeren støtte lærerne endnu mere med en ny kampagne, som blev lanceret her til morgen.

Læring kræver bevægelse

Aarhus Idrætslærerforening kæmper lige nu for at komme ud af deres ’hviletilstand’. Nyt initiativ og samarbejde med ESAA vil forhåbentlig få idrætslærerne på banen igen. Målet er at give idrætslærerne ideer til samarbejde både på tværs af skolerne og ud til foreningslivet – i det hele taget at skabe et netværk for idrætslærerne.

Idræt og køn

Efter at idræt har fået mere fokus på den teoretiske dimension i faget, ses forskellen på drenge og piger mere tydeligt i den daglige undervisning. Når jeg implementerer teorien midt i hallen og afbryder aktiviteten for en kort stund ses en markant forskel på reaktionen mellem kønnene.

Karakter i idræt – en fælles forståelse

De første to idrætslektioner på 8. årgang afholder vi i klasselokalet. Vi byder eleverne velkommen med en dagsorden, som blandt andet indeholder badekultur, teori og praksis, deltagelse i faget samt karakter. Sidstnævnte udløste en god konstruktiv debat om, hvordan vi som lærere vurderer eleverne i dette praktiske fag.

Den mundtlige dimension skal også prioriteres i indskolingen

Forberedelsen til det nye kommende skoleår starter op i denne uge. Én af de problemstillinger, jeg vil tage op i mit idræts-fagteam, handler om, hvordan indskolings- og udskolingslærerne bør arbejde tættere sammen, så eleverne bliver præsenteret for samtalen og dialogen allerede fra de første år i idrætsundervisningen.

Bevægelse skal mærkes på egen krop

Der er efterhånden mange portaler og hjemmesider, der kommer med gode bud både på generelle øvelser og på at få bevægelsen implementeret i undervisningen. Jeg må blot erkende, at den mest effektive måde at blive inspireret på er at mærke det på egen krop, inden eleverne skal prøve dem.

”Hvorfor skal min søn op i idræt”?

Sådan et spørgsmål fik én af de lærere, jeg var censor for, i forbindelse med, at deres klasse var blevet udtrukket til idrætsprøven. ”Hvad får han dog ud af sådan en prøve”, var den næste linje i mailen. Det fik mig til at reflektere over prøven med nu tre års levetid. Hvorfor kom en idrætsprøve egentlig på tale – og hvilke dannelsesmæssige kvaliteter får eleverne med sig i bagagen?

En beskikket censors beretning

Der var det hele. Faklen til det fiktive OL, eleven der jublede over 02, inspirationen til egen praksis, fem-mandsgruppen med en samlet praksisdel på lige knap 20 min. samt forstyrrelsen fra pedellen og hans hjælper midt i den teoretiske prøve.

Med eleverne i baghovedet

Når jeg de sidste tolv år pænt har ringet rundt til de lærere, jeg skal være censor for og talt det sendte materiale igennem, så er det hele tiden med eleverne i baghovedet. Især i idrætsfaget har jeg ind i mellem været nødt til at kommentere på de valgte øvelser til de to trukne indholdsområder. Kommentarerne er ikke kritik af lærernes undervisning eller godkendelse af disposition – men min måde at støtte eleverne på, inden de går op til prøven.

Move Aarhus – sociallæring med kroppen i fokus

Slå rødder! Voks! Inspirer andre! I dag har 8. årgang på min skole haft besøg af to konsulenter. De repræsenterer Move Aarhus, som i disse år især har fokus på bevægelse i skolen. Dette forløb behandler dog også begreber som fysisk, personlig, faglig og social bearbejdelse.

De passive faglige foreninger

Den er der stadig – passionen for idrætsfaget. Jeg oplever den dagligt blandt mine kompetente kollegaer i udskolingen samt på kurser. Tiden er dog knap til de mere frivillige fagforeninger som f.eks. for idrætslærerne, hvilket i sidste ende rammer eleverne.

Udfordringerne skal også til høring

Endnu engang har bevægelsesdelen været til debat, og igen må vi konstatere, at rigtig mange elever ikke får de 45 minutters bevægelse hver dag, som de har krav på. Inspirationen til denne blog kom efter at have læst artiklen ”Bevægelse i undervisningen: Fem lektioner ekstra idræt om ugen” fra Folkeskolen.dk

Quidditch – et spil med plads til differentiering

Er du lige så god som Harry Potter til at fange det gyldne lyn? Quidditch er et spil med tempo, action og taktik – og så er det genial at udvikle på ved hjælp af spilhjulet. Her til morgen præsenterede vi spillet for vores 7. klasseelever…

Bevægelsesdukse kan hjælpe læreren

Som et led i udviklingen omkring mere bevægelse på vores skole vil vi fra næste år indføre dukse, hvis fokus udelukkende bliver på bevægelsesdelen i fagene. Mine to klasser bliver forsøgskaniner indtil sommerferien – for hvordan bruges duksene på den bedste måde?

Idræt som udtræksfag – velkommen, igen!

Tredje år i træk ud af tre mulige. Vi hilser endnu engang idrætsprøven velkommen på vores skole. Her kommer nogle fif til andre lærere, som evt. skal have elever op for første gang.

Halgulvets finurlige opdelinger – kosmos eller kaos?

Både i min egen barndoms idrætsundervisning og nu i mit virke som idrætslærer har den planlagte aktivitet i faget idræt ofte været noget, en hel klasse kunne lave sammen. Men hvad sker der, hvis samme spil foregår på seks forskellige baner rundt om i hallen – bliver der tale om kosmos eller kaos?

Indholdsområderne i idræt er trukket – hvad så nu?

D. 1. april var det i år tilladt at trække indholdsområder til idrætsprøven i 9. klasse – også selvom eleverne endnu ikke ved, om de skal op i idræt eller ej. Hvordan bruger eleverne og lærerne tiden bedst indtil de d. 24. april reelt ved, om de skal op i idræt eller ej?

Fokus på idrætskultur gennem løb, spring og kast

I juni måned i år afholdes der Skole OL her i Aarhus. I den anledning har Aarhus kommune valgt at poste penge i endnu et nyt projekt – en lærebog til eleverne på mellemtrinnet med fokus på idrætskultur gennem løb, spring og kast.

Inspiration til idrætsundervisningen – ’Skolen i Virkeligheden’

Ud over forskellige kurser, bogsystemer og erfarne kollegaer kan hjælpen nogle gange komme fra hjemmesider, som enten ”serverer” et fedt forløb til din klasse eller endnu bedre - de kommer ud til dig med nye alternative inputs. Men hvordan vælger jeg mellem det utal af links, som jeg konstant præsenteres for og selv opsnapper?

De beskikkede censorer i idræt er klædt på

37 nye som gamle beskikkede censorer blev i fredags klædt godt på til de kommende idrætsprøver rundt om i landet i juni måned. Der blev både diskuteret helhedsvurderingen af prøven, gode råd når man har censorkasketten på for første gang samt for og imod en fast tidsramme af den praktiske og den teoretiske del.

Skolernes bevægelsespolitik

Hvad gør jeres skole for at opfylde kravet om de 45 minutters bevægelse dagligt for eleverne? Har jeres skolen overhovedet en bevægelsespolitik på området – og i så fald hvordan ser den ud?

Mesterhjerner

Jeg underviser et valghold på vores skole, som vi kalder ”Let’s move it”. Det er et hold, hvor kroppen er i centrum – både fysisk og psykisk. Holdet består af elever i 8.+ 9. klasse, som selv har valgt holdet – altså elever som kan lide at bruge deres krop, diskutere kroppens indre psyke samt udforske nye alternative sportsgrene.

Grupperne til idrætsprøven skal laves nu!

D. 1. april 2017 må eleverne i 9. klasse trække indholdsområder til en evt. kommende idrætsprøve i juni måned. Ca. 3 uger efter får eleverne besked om de skal op eller ej. Min erfaring siger mig, at det med fordel kan hjælpe den kommende proces, at arbejde med temaet samarbejde i grupperne inden de reelt skal til at udføre det i praksis.

Nyttige links til bevægelse og idrætsundervisning

Kære alle idrætslærere! Lige meget om du underviser i indskolingen, mellemtrinnet eller udskolingen findes der mange muligheder for at blive klædt godt på som idrætslærer. Nogle af disse links kræver mere tid end andre (og nogle få kræver også betaling) – men rigtig mange gode hjemmesider er med til at hjælpe, inspirere og komme med nye input til undervisningen. Her har jeg udvalgt en del links, som i den grad er med til både at inspirere mig og samtidig give mig mulighed for at være up-to-date med den nyeste videnskab inden for idrætsverdenen.

Fra verdens største til verdens mindste…

I 10 år arbejdede jeg som efterskolelærer på en idrætsefterskole. En af landets største – og dermed også med en rigtig fornuftig økonomi. Skolen havde rådighed over mange haller af forskellige arter her i blandt verdens største parkourhal samt et væld af nyt indkøbt udstyr. Så på det punkt var det en drøm at være idrætslærer.

Samarbejde på flere planer – del 2

For et par uger siden skulle mine elever i idræt vise deres opvarmningsprogram. Temaet for både gruppens arbejde samt selve opvarmningsprogrammet var samarbejde. Det blev et forløb med både sved, seriøsitet samt frustrationer.

En idrætskulturel ændring skal der til - helt ned i indskolingen!

Jeg er en heldig lærer. Det er jeg, fordi Aarhus kommune er så fantastiske til at udbyde en række kursuser med dygtige kompetente undervisere i idræt. Jeg er også heldig med min ledelse, da de gang på gang prioriterer at sende mig af sted for at dygtiggøre mig. Det kursus, jeg nu er på, løber over de næste tre år, og det handler i høj grad om at kunne se udvikling i de processer faget udsættes for i skolerne. Målet er, at skolerne skal blive bedre til at få tydeliggjort en linje, der løber fra de yngste klasser og op gennem årgangene, hvor idrættens indhold begrebsliggøres i langt højere grad end tidligere.

Samarbejde på flere planer

Vores to 8. klasser skal i idræt sætte fokus på begrebet ’samarbejde’ på flere forskellige niveauer. Indholdsområdet er fysisk træning – temaet er samarbejde. Dvs. at alle øvelser skal tage deres afsæt i en form for samarbejde, hvor man er flere om aktiviteten. Her er mit bud på, hvordan man for eleverne via en praktisk samt refleksiv opgave kan introducere et tema, som kan lægges ind under flere forskellige indholdsområder.

Du krænker min datters blufærdighed…

Jeg modtog forleden i min indbakke en meddelelse, hvor en mor til en pige i min klasse problematiserede, at eleverne skal i bad efter idræt.

Uge sex: ’Kroppen i centrum’

Årgangsmødet i dag havde ét punkt på dagsordenen. Undervisningsindhold, mål og rammer for uge 6 med vores 7. årgang. Efter massiv mediedækning omkring badekulturen og den generelle forskrækkelse over kroppen i både folkeskolen og gymnasierne blev vi hurtig ret enige om det overordnede emne: ”Kroppen i centrum”.

Det forskrækkede idealbillede af kroppen

I starten af december måned havde Gymnasilærernes Idrætslærerforening fokus på gymnasielevers manglende badning efter idrætsundervisningen. I sidste uge prøvede jeg at sætte fokus på det blandt mine elever i udskolingen. Specielt i min 8. klasse fik vi en god snak om deres opfattelse af egen og andres kroppe.

Eleverne på sidelinjen

Fire dage ud af fem har jeg idræt med elever fra udskolingen. Jeg har efterhånden hørt mange forklaringer på, hvorfor diverse elever ikke lige kan deltage i idrætsundervisningen, og sjovt nok er det ofte de samme elever, som gang på gang enten er skadet eller har glemt tøjet. Jeg har forsøgt, at bringe de elever, som sidder ude på sidelinjen, i spil på en konstruktiv måde – både så de føler, at de stadig er en del af undervisningen, men også fordi det ikke bare skal være to lektioner med mobilen for enden af hallen.

90.000 minutters bevægelse – men hvordan?

Med den nye reform fulgte der også en forpligtelse på 45 minutters bevægelse pr. dag for samtlige elever. Her 2 ½ år efter indførelsen er det stadig meget forskelligt hvordan skolerne tackler den udfordring det er, at integrere bevægelsen i den faglige undervisning.

Idrætsfagets status

Som beskikket censor i idræt har jeg via samtaler med lærere og ledere på diverse skoler oplevet, at der er stor forskel på, hvilken status idrætsfaget har på de respektive skoler rundt om i landet.

Gruppedannelse til idrætsprøven: En proces for læreren eller eleverne?

I dette skoleår må man trække indholdsområder til idrætsprøven d. 1 april 2017. Eleverne kender altså til deres to indholdsområder, før de ved, om de skal op i faget eller ej. Selvom det kun er tre uger før sidste år, ser jeg det som en stor fordel for eleverne. Det store spørgsmål er, hvordan idrætsgrupperne skal sammensættes. Skal læreren dele fem lige stærke grupper, hvor de dygtige/ambitiøse elever skal blandes sammen med de elever, som evt. ikke møder op og ikke har lysten til det kropslige? Eller skal man dele efter ambitionsniveau?