Folkeskolens idrætsrådgiver

Blog

Karakter i idræt – en fælles forståelse

De første to idrætslektioner på 8. årgang afholder vi i klasselokalet. Vi byder eleverne velkommen med en dagsorden, som blandt andet indeholder badekultur, teori og praksis, deltagelse i faget samt karakter. Sidstnævnte udløste en god konstruktiv debat om, hvordan vi som lærere vurderer eleverne i dette praktiske fag.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

”Hvilke værdier vægter I højest, når I skal give os karakter i idræt?”.  

Et godt spørgsmål fra en fornuftig dreng på 8. årgang og samtidig også et spørgsmål, som jeg ser vigtigt at drøfte allerede i opstarten af 8. klasse.

Spørgsmålet gav anledning til at få eleverne på banen, for hvad tænker de egentlig om det at få karakter i idrætsfaget?

Folkeskolens idrætsrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Trine Hemmer-Hansen er Folkeskolens idrætsrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: trinehemmer@hotmail.com

Skal eleven have en høj karakter, fordi han/hun mestrer det færdige spil på et højt niveau? Skal motivation og engagement i timerne hæve ens karakter? Hvad med fravær/manglende tøj til omklædning – hvilken betydning skal det have?

Eleverne blev hørt og kom selv med gode bud på, hvad de syntes var rimelige. Sammen fandt vi ud af, hvilke værdier vi følte var givende og gav god mening i forhold til en standpunktskarakter i idræt.

I mine øjne er karakteren et helhedsindtryk af mange forskellige elementer. Pludselig er det at møde op og være skarp kropsligt og retorisk i faget bare ikke nok. Der er mange forskellige værdier på spil, som skal ruste eleverne i andre kontekster, og de tæller også med.

Din evne til at indgå i gruppeprocesser, din kreative sans i udtryksformerne samt evnen til at udvikle på andres kompetencer (væk fra egen zone) er blot noget af det, som vægtes og tæller med.

Sammen er vi rustet til karakterræset – velkommen 8. årgang.