Hvad kommer der nu til at ske med idrætsfaget?

Hvad sker der med et fag, når det ikke længere afsluttes med en prøve? Det vil vise sig snart, og idræt må lægge ryg til en forventelig devaluering.

Publiceret Senest opdateret

Vores undervisningsminister mener, at vi fremadrettet skal have færre prøver, og et af de udvalgte fag er idræt.

Det er i min optik ærgerligt. Jeg har været underviser i idræt gennem mange år, og da faget for godt ti år siden blev gjort prøveegnet, skete der, som jeg så det, en stor udvikling.

Folkeskolens idrætsrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Trine Hemmer-Hansen er Folkeskolens idrætsrådgiver. Hendes opgaver er at dele refleksioner om faget, deltage i debatten på det faglige netværk og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: 
trinehemmer@hotmail.com

Idrætsprøven har hele vejen delt vandene, og enkelte har gennem de ti år ytret, at elevernes glæde ved idræt var væk med prøven som slutmål.

Min oplevelse har været det modsatte. Mange af mine elever har gennem årene tilkendegivet at opleve et større engagement fra den samlede gruppe end tidligere. Flere elever tog faget mere seriøst, når de vidste, at de arbejdede mod en prøve. Flere af dem ønskede endda at trække faget for at få lov at gå op.

 

Er prøven i idræt blevet prioriteret på skolen?

Jeg ved, at oplevelsen på andre skoler kan have været anderledes. Det anerkender jeg fuldstændigt. Når jeg har været rundt som idrætskonsulent ved siden af mit lærerjob, så har det været tydeligt for mig, hvor skoen trykkede. Mange idrætslærere har følt sig dårligt klædt på fagligt til prøven, og flere af dem har været i tvivl om alt fra indholdsområder til prøveform og teoridel.

Hvis en opgave bliver uoverskuelig, og ingen rigtig står med svar – som ingen jo fra start gjorde, da prøven var helt ny - så kan man ganske sikkert føle sig efterladt på perronen. Reaktionen herefter kan udmønte sig i afmagt, hvilket er forståeligt.

 Idrætsprøven har inspireret mig som idrætslærer

Heldigvis nåede jeg aldrig at havne i den tilstand. Min oplevelse af idræt gennem årene - både som lærer, konsulent og beskikket censor – har været fantastisk. Selvom jeg følte mig godt inde i stoffet, tog jeg altid fra andre idrætsprøver, hvor jeg eksempelvis var censor, med ny inspiration.

Et åbent og opsøgende sind har givet mig gode oplevelser med idrætsprøven. Jeg siger ikke, at det modsatte kendetegner de, som aldrig fik glæde ved det, for mange sammenhænge kan spille ind.

Jeg er dog ked af på fagets vegne, at man nu påtænker at destruere, hvad så mange har arbejdet hårdt på at bygge op gennem ti år.

Hvor skal faget nu lande?

Jeg ved, at der før prøvens tilblivelse blev lavet god undervisning i faget rundt omkring på mange skoler. Jeg ved til gengæld også, at der andre steder blev kørt rundbold, stikbold og høvdingebold i et væk. Det har også været virkeligheden i mange af de yngre klasser, mens prøven har kørt disse år.

Jeg håber, at idræt for mange lærere fortsat vil være et fag, hvor der på trods af en manglende prøve vil være rum for undervisning i alt fra teori til gruppedynamik, boldspilstrappe, samskabelse, bevægelseslære mm.

Idræt må aldrig blive et fag, hvor vi ikke taler om både kultur, bevægelse, leg og læring. Der er ikke meget læring i blot at starte en aktivitet og så få en enkelt eller en dobbelttime til at gå på bedste beskub.

Eleverne må i min optik gerne blive bevidste om, hvorfor idræt er så vigtigt et fag for deres almene dannelse og evne til at kommunikere og sameksistere med andre.

Færre prøver er ikke lig med trivsel for mig. For det forudsætter, at vi ser prøverne som et onde. Sådan har jeg aldrig opfattet afslutningen på skoleåret - og særligt ikke idrætsprøven.