Skal vi slække på reglerne?

Foto: Pixabay.com

I sidste uge beskrev jeg, hvordan vi agerede politibetjente i frikvarterne, da vores udskolingselever har svært ved at overholde reglerne på vores skole.

På vores skole har vi lavet et ’COVID-udvalg’, hvor hver klasse i udskolingen har én elevrepræsentant med til møderne. Her bliver eleverne taget med i en sparring omkring, hvordan voksne og børn fælles kan få det med de særlige rammer til at lykkes.

På vores skole bruger vi lærere meget af vores tid på at sørge for, at eleverne overholder restriktionerne ift., hvem de må omgås i pauserne, og hvor de må befinde sig i pauserne.

Enkelte skoler i nærområdet er begyndt at give efter med reglerne.

Men er det her vi er nået til? Er det den vej, vi skal gå, for at bibeholde en god relation til vores elever – og kommer det i sidste ende til at ramme os som skole set ud fra et sundhedsaspekt?

Eleverne skal i tale

Vores rolle som professionelle er under alle omstændigheder udfordret i og med, at eleverne slår sig i tøjret, og vi efterfølgende korrekser.

En stor flok af vores ældste elever tager ganske enkelt ikke pandemien alvorligt, og det betyder, at vi som voksne må følge hårdere og hårdere op – med en nedadgående relationskurve til følge.

Tilbage står spørgsmålet: Skal vi slække på reglerne?

For de bliver tydeligvis alligevel brudt, uanset hvor meget vi lærere følger op.

Vejen frem lige nu må være dialogen med gruppen. Den udfordrende gruppe må vi forsøge at få i dialog omkring rammerne, for vores korrigerende adfærd virker nærmere som en rød klud i ansigtet på dem.

Vores udvalgsarbejde kan via en undersøgende tilgang forhåbentlig åbne op for en løsning, vi alle kan leve med – uden at gå på kompromis med sundhedsaspektet.

Her kan du genlæse min blog om frustrationerne ved frikvarterne på min skole:

https://www.folkeskolen.dk/1858731/corona-frikvartererne-fremkalder-frustrationer