Det afgørende relationsarbejde

I denne uge har jeg haft to børn på to forskellige fodboldskoler. De kom fra starten af ugen hjem med helt modsatrettede oplevelser. 

Den ene var glad for sine trænere, der havde en tydelig plan for træningen, var i godt humør og havde overskud til hvert enkelt barn. Hver morgen blev der hilst med en high five, og i løbet af dagen var de unge i tæt kontakt med børnene hele tiden. Alle fik positive kommentarer under øvelser, og gik noget skævt, var trænerne hurtige til at korrigere, så tingene igen gled. 

Den anden kom hjem som en tordensky de første par dage. Træningen var ustruktureret og nærmest overladt til børnene selv, og træneren satte øvelserne i gang, hvorefter han gik sin vej. Konstant var han væk og sætte kegler op, stod og kiggede i sin mobil eller gik med hænderne i lommen uden opmærksomhed på, hvad børnene foretog sig. Han signalerede ikke en glæde ved at være til stede.

Det at blive set og samtidig føle et socialt og fagligt overskud fra en professionel er alt afgørende.

Brug teamet til snak om relationsarbejdet 

Relationsarbejde er en svær størrelse, for det er ret betinget af, hvem vi er som personer. Er man parat til at give noget af sig selv, eller er man ikke? Spørgsmålet herefter er så: Hvor meget skal vi give af os selv? 

Netop relationsarbejdet har altid været et tema i mit skolearbejde. Vi gør som lærere ikke tingene ens, men hvis en kollega halter i sin relation med eleverne, kan det hurtigt blive en udfordring, der kan skylle over på andre professionelle også. 

Hvis relationen med klassen generelt knækker for en lærer, så er det meget svært at finde en vej tilbage, og andre lærere vil uden tvivl blive inddraget. Derfor kan man med fordel bruge hinanden i et klasseteam, selvom det kan være sårbart at skulle korrigere andre i deres relationsarbejde. 

Stil nysgerrige og åbne spørgsmål 

Jeg mener godt, man kan skabe et rum for diskussion og sparring omkring noget som relationer. De gange jeg har lykkedes med det, har jeg holdt de gode råd “på min side”. Med det menes, at jeg har rådgivet ud fra, hvad der har fungeret for mig i en klasse.

Jeg tror, det er hjælpsomt, hvis man kan stille nysgerrige spørgsmål til hinanden i en sparring. 

Har du forsøgt andet, end det du gør nu? 

Hvad tror du, der ville ske, hvis du gjorde dette? 

Føler du selv, der er noget du kan ændre på? 

Samtidig mener jeg, at det er vigtigt, at man stiller så åbne spørgsmål som muligt i en sparring, og så skal de gode råd lægges på hylden i forhold til vedkommende, der søger vejledning. Man kan sige, hvad der fungerer for en selv, men vedkommende skal selv i forhold til egen praksis finde frem til de nye tiltag. 

Afgørende relationelle behov 

I forhold til fodboldskolen så fik det ene sted korrigeret på tingene, så børnene igen oplevede faglighed, struktur, nærhed, opmærksomhed og glæde ved fremmødet. 

Fodbold er jo ikke bare fodbold. Det er ligesom alt andet interaktion mennesker imellem, og derfor kan en sammenhæng være magisk god og samtidig falde helt på gulvet, hvis ikke de basale relationelle behov er til stede individer imellem.