Hvis idrætsfaget fremover ikke skal være et prøvefag, så...

Udspillet fra regeringen om gentænkning af afgangsprøver gav mig lysten til at skrive rundt til mine idrætskollegaer, som jeg ved brænder for faget og dets muligheder. Hvad er deres tanker om idrætsfagets status lige nu, og vil det ændre sig, hvis prøven bliver afskaffet?

Her er nogle af de udsagn, som jeg har modtaget fra lærere og ledere, som har idrætsfaget tæt inde på livet i deres hverdag med børn og unge: 

Hvis idrætsfaget fremover ikke skal være et prøvefag, så.... 

• … kan jeg være bange for, at fagets fine faglige formål får trange kår. 

• … frygter jeg, at faget igen bliver til et frikvartersfag med en herskende bolddiskurs. 

• ...vil jeg være rigtig ærgerlig. Prøven er med til at give faget en vigtig seriøsitet - både fra lærerne og elevernes side. 

• ...så vil jeg vurdere, at hele setuppet om nye afgangsprøver er en smule useriøst. Siden faget blev til et prøvefag har et utal af lærere sat sig ind i prøvens form ved hjælp af diverse kurser og nye undervisningsplatforme. Desuden har det krævet en del ‘kræfter’ at få ændret måden lærerne underviser på. Det har betydet en kulturændring at få implementeret den teoretiske dimension ind i faget, og det har både elever og lærere skulle vænne sig til. Den ændring er ved at komme på plads på mange skoler nu her efter næsten 10 år. 

• ...kan jeg frygte, at indholdet i faget vil blive en overvægt af enkelte eller få indholdsområder (f.eks. boldspil og boldbasis) frem for en mere alsidig undervisning. 

• ...frygter jeg, at de dygtige idrætslærere ikke vil varetage faget mere grundet manglende status. 

• … vil jeg være bekymret for fagets status og de didaktiske overvejelser der er i den kropslige dannelse det er for ALLE børn/unge. 

For mig er idrætsfaget stadig undervisning. Til det hører viden om alt fra bevægelseslære, gruppedynamikker, anatomisk viden osv. 

Faget har så faglige muligheder, som vil blive tabt på gulvet, hvis prøven afskaffes. Idræt har været igennem en kolossal udvikling gennem det seneste årti, og vi står nu et par trin oppe i forhold til kvalitet i undervisningen sammenlignet med før.

Jeg mener, vi skylder os selv at fortsætte ad den vej, hvor nysgerrigheden styrkes i faget. 

Eleverne skal andet end blot over at dyrke idræt. De skal også tale om det og forholde sig til det. Det er der en enormt god social, strukturel og disciplinær læring i, som tidens unge i den grad har brug for. 

Derfor håber jeg ikke, at Tesfaye og hans samarbejdspartnere kigger i retning af idrætsfaget, når kniven skal svinges over prøvefagene.