Folkeskolens idrætsrådgiver

Blog

Idrætsprøven og skader: Viljen baner vejen

Idrætsprøven kræver især samarbejde, tålmodighed og hårdt arbejde. Den enkelte er afhængig af sin gruppe – og gruppen afhængig af den enkelte. Derfor rammer det ikke kun den enkelte elev, men hele idrætsgruppen, når der opstår en skade kort før prøven.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Foto: Pixabay.com

….og skader – dem fik jeg mange af i min klasse. Korsbåndsoperation, fodskade, brækket tommelfinger og brækket håndled. Jeg begyndte så småt at nynne sangen om de ti cyklister, der langsomt forsvandt én efter én. For skaderne rammer jo ikke kun den enkelte elev - men hele gruppen. Nogle af skaderne dukkede først op et par dage før selve idrætsprøven skulle løbe af stablen – så det havde stor betydning for sammensætningen af praksisprogrammet. Nogle øvelser kunne ændres, andre måtte differentiere i øvelserne – og med fuld forståelse. For opbygningen af programmet har været undervejs allerede siden slutningen af april, da klassen fandt ud af, at de skulle op i idræt - og skadessituationen skulle jo heller ikke ramme de ikke-skadede elever.

Det positive gruppearbejde

Folkeskolens idrætsrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Trine Hemmer-Hansen er Folkeskolens idrætsrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: trinehemmer@hotmail.com

Men at arbejde i en gruppe har også sine fordele i sådanne skadessituationer. Min klasse udviste et helt specielt sammenhold – også de enkelte idrætsgrupper imellem. De tilbød hinanden ekstra hjælp som kaniner til de andres idrætsprøver, og de hjalp med opsætning af redskaber i gymnastiksalen. Jeg var dybt imponeret over deres sammenhold i klassen. På trods af det arbejdspres de fleste var ude i, valgte de alligevel hinanden til. Dette var bestemt ikke en selvfølge, da idræt er en meget tidskrævende prøve. Flere grupper kunne nemt have vendt ryggen til og passet deres eget, men jo mere uheldene regnede ned over os, jo tættere stillede eleverne sig sammen som klasse.

Viljen baner vejen

Skaderne kunne nemt have fået konsekvenser for eleverne, da praksisdelen er svær at undlade. Men både censor og jeg fik os en oplevelse, da eksempelvis en elev på et ben (det andet var korsbåndsskadet) og med armen i gips (brækket tommelfinger) lavede en helt fejlfri sjippe-serie.

Skader kan altid komme, og eleven kan også komme til sygeeksamen. Det er bare helt specielt at skulle slippe sin gruppe som elev i idræt. Denne prøveform får for det meste et ganske særligt sammenhold frem i eleverne, og trods de mange uheld gik alle mine elever op.

Så hvad idræt angår, er der en vej – hvis også viljen er der.

Selv med skader!