Folkeskolens idrætsrådgiver

Blog

Piger og præstationskultur

En artikel fra DGI om at pressede piger kan lære meget i idrætsforeningerne, fik mig til at tænke over vigtigheden af de to tilstedeværelser - skole og byens idrætsforening. Hvordan får man det bedste trukket ud af de to vigtige miljøer, og hvordan komplimenterer de hinanden?

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Foto: Pixabay.com

Hvad er det de unge kan lære af at være aktive i en idrætsforening? Ifølge artiklens hovedpunkter handler det blandt andet om nyt syn på vores fejlkultur. I den verden, de unge lever i i dag, bliver de målt og vejet i forhold til alt, hvad de rører ved. Skole, fritidsjob, sociale medier, veninder osv.

Foreningerne kan tilbyde et fællesskab som mange unge mangler i dag. Et fællesskab som vi i skolen måske heller ikke længere prioriterer særligt højt.

Folkeskolens idrætsrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Trine Hemmer-Hansen er Folkeskolens idrætsrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: trinehemmer@hotmail.com

Vi har indført flere tests og individuelt fokus, mens flere af de kreative fag, hvor børnene ind imellem sad omkring et bord og skabte noget, mens de bare var til stede, er beskåret kraftigt.

Naturligvis har vi et stærkere fokus end tidligere på samarbejde og præstation i grupper, men det er konstant med vurderingen for øje.

Vi kan ikke vinde i alt

Sociolog Thomas Willer udtaler i artiklen, at børnene gennem deres præstation skal finde deres værdi i det moderne samfund. De skal være vindere i alle de miljøer, de færdes i, og det er en fejl. For det ender ofte med at pigerne trækker sig fra foreninger med konkurrenceelement, da de frygter at tabe også her.

For at få pigerne ind i idrætten, skal der et stykke retorisk arbejde til. Thomas Willer mener, at vi bør italesætte eksempelvis fodbold som andet end at tabe og vinde.

Det skal handle mere om, hvad pigerne kan lære og få ud af sporten.

I klasserne foregår der mange gode processer, men det at være en del af et fællesskab og kæmpe som hold, det ser vi sjældent her. Det sociale i en idrætsforening kan give de pressede piger et løft i forhold til at møde ind til noget, hvor de er en del af sammenhængen uanset, hvor gode de er.

De unge kan tilegne nogle menneskelige egenskaber, der kan være altafgørende i livet fremover.

Læs hele artiklen her:

https://www.dgi.dk/foreningsledelse/foreningsudvikling/find-nye-medlemmer/artikler/sociolog-de-pressede-piger-kan-laere-meget-i-idraetsforeningen