Der er nogle lege fra skolegården, som aldrig vil dø

Forleden stod jeg i skolegården og observerede en flok børn lege. I indskolingen skal eleverne på min skole være ude uanset vind og vejr. Lige nu er det ikke specielt inspirerende at være i skolegården, da den både er våd og kold, men alligevel ser jeg børn i flere aldre aktivere sig selv.

Gamle lege findes ofte frem, når kedsomheden sætter ind, og da jeg stod i skolegården en kold onsdag formiddag, var det 'Antonius', der var på programmet. En del børn fordelte sig på hver side af pedellernes skur, og en fuldstændig laset og ubrugelig bold blev brugt. Børnene fandt hurtigt ind i en leg, der aktiverede en del individer, og simpliciteten i aktiviteten gav ro til bare at være i legen uden alt for meget diskussion.

Større grupper i fælles leg

Når der ikke er meget at lege med, eller ens område ikke er det mest inspirerende, kan de gamle lege findes frem igen og igen. Jeg er ofte overrasket over at se aktiviteterne dukke op igen, for moderne børn kan vel ikke stille sig tilfredse med lege fra før 2. Verdenskrig?

Det viser sig, at det kan de. Om det så er dåseskjul, fangeleg eller hvad de nu finder på. Fælles for legen er, at den skal være simpel. Samtidig skal aktiviteten kunne rumme et stort antal deltagere.

Dåseskjul kræver blot en spand eller en flagstang, man kan røre ved. Antonius blot en forhindring og en bold. Gemmeleg kræver nærmest intet udover et hjørne at gemme sig bag.

I min gymnasietid husker jeg en flok drenge, der i frikvartererne foldede en kvart liter tom mælkekarton sammen og spillede fodbold med en målmand foran katederet. I alle aldre søger vi legen, og selv de simpleste ting kan hjælpe os frem til en meningsfuld sammenhæng i selskab med andre, selvom vi ikke har en idrætshal, en kæmpe legeplads, en fodboldbane eller lignende i et frikvarter.

De gamle lege kommer til at bestå i mange årtier endnu, og selvom vi nok har en generation af skærm-børn, så ligger der i deres kulturelle DNA en lyst til den simple leg i selskab med en masse andre. 

Det er en glæde at være vidne til på en helt almindelig kold onsdag morgen i januar.