Folkeskolens idrætsrådgiver

Blog

Idrætsprøven: Tjekliste inden du afleverer til censor

Som beskikket censor de sidste fem år har jeg efterhånden oplevet en del idrætsprøver. Inden prøverne går i gang, er der et stort forarbejde for læreren. Her kommer en liste med de hyppigste mangler, som jeg har oplevet som censor.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Foto: Privat

Tjek at du har styr på følgende ting:

  • Eleverne skal KUN vise opvarmning, hvis de har trukket indholdsområdet fysisk træning. De andre grupper skal fokusere på deres trukne indholdsområder og skrive i deres disposition, at de er opvarmet på forhånd.

Folkeskolens idrætsrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Trine Hemmer-Hansen er Folkeskolens idrætsrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: trinehemmer@hotmail.com

  • Halvdelen af tekstopgivelserne (som er ml. 15-20 ns.) skal indeholde artikler om klassens tre valgte temaer – den anden halvdel kan evt. bruges på sider om fysiologi og anatomi.
  • Multimodale tekster så som modeller, statistikker, links til videoer mv. tæller ikke med som normal sider.
  • Klassens tre valgte temaer skal afspejle, de indholdsområder (færdigheds- og vidensområder) der er blevet arbejdet med i løbet af 8.+9. klasse.
  • Pas på når grupperne selv vælger eget tema. Det kan ofte ligne overskrifter i stedet for temaer. Følgende eksempler er ikke et tema men mere en overskrift til en idrætsprøve: ’Idræt & sommer’, Idræt & de olympiske lege’, ’Idræt & træning i hjemmet’. Temaer er f.eks. ”Idræt og kultur”, Idræt og køn” eller ”Idræt og samarbejde”.
  • Når tidsplanen skal laves, så behøver der ikke være 20 min. mellem hver gruppe. Husk at gruppe 2 stiller op (og rydder op), når gruppe 1 er inde og brillere med deres idrætsfaglige viden.
  • Husk at skrive til censor, hvis der er elever, som går op på særlige vilkår.

God fornøjelse med idrætsprøverne rundt om i landet.

Jeg glæder mig til endnu en gang at blive inspireret og begejstret i mødet med engagerede og velforberedte elever.