Folkeskolens idrætsrådgiver
Blog
”Tak for lyden af glade elever og nærværende lærere”
I sidste uge var jeg tre dage på lejrtur med min 8. klasse. Det var en fantastisk aktiv tur, hvor strålende vejr og elevernes enorme hjælpsomhed toppede med en besked fra en fastligger på campingpladsen, hvor vi overnattede.
Foto: Pixabay.com
Bussen var pakket, alle de 21 lånte mountainbikes var spændt fast på traileren, og vi var klar til at samle 8a for at sige tak for en super lejrtur. Lige inden vi fik alle eleverne samlet, kom en nydelig ældre herre gående hen imod os. Han havde tydeligvis blikket rettet mod min kollega og mig, og i første omgang nåede jeg lige at tænke: ”Åh, hvad har mine elever nu rodet sig ud i”. Hurtigt gik det dog op for mig, at fastliggeren intet ondt havde i sinde – tvært imod.
Hans indgangsreplik var helt rørende: ”Tak for lyden af glade elever og nærværende lærere”. Jeg kiggede på ham, og så et stort smil brede sig på hans læber.
”Jeg bliver simpelthen nødt til at rose jeres elever”, startede han med. ”Det har været så fantastisk at mærke den summen af energi, glæde og positivitet blandt de unge”. De har i den grad måtte ofre meget i denne tid, og jeg kunne mærke, at sådan en tur her var tiltrængt for dem.”
Det var tydeligt at mærke hans glæde og engagement. Han fortsatte:
”I lærere fortjener virkelig også en stor tak for deres måde at tackle hele denne Covid-19 situation på – hvor har I måtte være omstillingsparate hele tiden. Det må i den grad have kostet mange kræfter”.
Hvilken vej?
Jeg forblev lyttende og lod de rosende og bekræftende ord lagre sig i mig. For hvor havde han dog ret i sin betragtning. Dette skoleår har i den grad været en vild rutsjebane-tur. Som lærer har man ind imellem følt sig som en rallykører uden co-driver med kort. Jeg har haft hånden på rattet, mens øjnene har flakket mellem vejen og kortet med retningsanvisningerne. I en bil med fuld fart på har vi som undervisere holdt foden på pedalen, mens vi i spænding har ventet på, hvad der gemte sig bag næste sving. Det har været et halsbrækkende, nerveprirrende men også udviklende vovestykke vi har skullet mestre, da pandemien konstant rev vore kort og vejvisere itu, for blot at give os nye ruter midt i kørslen.
Fokus på det positive
Vores gæst sluttede samtalen af med at fortælle, at han var pensioneret lærer, og at han havde sådan en respekt for vores arbejde i denne svære tid.
At møde et menneske, der på denne måde med et konstruktivt mindset mødte os og vores unge mennesker, gjorde et stort indtryk på mig. Det er inspirerende at se et menneske, der ikke er til fals for tidens trend med negativitet som eneste udtryksform. Til gengæld var dette menneske lærer ind til benet – med et menneskesyn i fortsat øjenhøjde med eleverne trods en fremskreden alder.
Efter et år som vildfaren rallykører i folkeskolens store pandemi-ræs, endte jeg tæt ved målet hos en unik oplevelse i form af et menneske, der nok engang bekræftede mig i, at vi som individer har klaret denne periode rigtig fint.
”Lyden af glade elever” er en beskrivelse jeg vil tage med mig, mens jeg vil forsøge at glemme den slidsomme rejse, det var at styre bilen i mål i året 2021. Det var læringen for mig i mødet med en fastligger, der om nogen fik indprentet i mig, at vi må fokusere på det positive for at komme gennem svære tider.