Læs mere fra bloggen: Folkeskolens idrætsrådgiver
Blog
Sov godt, Malaga.
Jeg kan ind imellem opleve, at mine fodboldglade drenge kan være udfordrede på motivationen, når det kommer til dans og udtryk. Det ændrede en sang forleden på.
Fysisk træning, boldspil, løb, spring og kast og parkour er mine fodbolddrenge helt med på i idræt, men når vi skal i gang med at bruge kroppen til udtryk, kan begejstringen hurtigt ryge i frit fald.
Det kan for gruppen være vanskeligt at indgå med konstruktiv mine, da undervisningen og emnet ligger langt fra deres erfaringsverden. Deres kroppe hungrer efter kampe og sejre, mens de mere udtryksfulde og æstetiske øvelser giver mindre mening.
De kan naturligvis godt blive smittet af andres engagement i undervisningen, men den indre motivation er ikke altid til stede hos drengene. Derfor satte jeg mig for at finde den, hvis den gemte sig et sted.
Mine første tanker gik på, om jeg skulle tilpasse øvelserne, så deres svingserie for eksempel ikke behøvede den store kompleksitet. Jeg overvejede også, om drengene i stedet for selv at skulle kreere en serie, skulle adaptere en i forvejen eksisterende en af slagsen.
Erfaringsverden fra fodbold kom i spil
Til sidst fandt en helt anden indgangsvinkel vej, og jeg kunne slå de første overvejelser ud af hovedet og overdrage projektet til en flok drenge, der hurtigt tog ejerskab.
Jeg fik den tanke, at deres erfaringsverden fra fodbold skulle bringes i spil. Derfor gav jeg dem sangen “Malaga” af Thomas Helmig til deres svingserie. Sangen bliver hver gang spillet på Aarhus Stadion, og stort alle drengene i gruppen havde et stærkt bånd til både musik og tekst.
Herefter tog tingene fart, og gruppen arbejdede motiveret - stærkt ansporet af musikken. Serien blev ganske fornuftig, og gruppen var selv tilfreds med præstationen.
Udfordringen her viste mig, at jeg ofte må tænke væk fra de oprindelige didaktiske tanker omkring min undervisning, når elever ryger ud deres komfortzone. Form kan være lige så vigtig som indhold, og nogle gange opstår ting også ved tilfældigheder.
Havde jeg ikke grebet bolden tæt på deres kærlighed til klubben AGF, var vi nok ikke nået i mål på samme måde. Jeg kunne nemt have fokuseret på, at nu var det altså ikke fodbold det drejede sig om, men ved at tage netop dette aspekt ind – som en lille del – fik vi sammen løftet den indre motivation.