Når læringen fortsætter derhjemme

I sidste skoleår havde vores pige svømning i skolen. Hun har gået til svømning en enkelt sæson, men havde ikke nået at blive helt fortrolig med den mest gængse svømmedisciplin brystsvømning. Hun havde en følelse af, at mange fra klassen var rigtig gode svømmere, og at der i klassen var lidt fokus på hinandens niveau.

25 elever i en svømmehal med stor spredning i kompetencer er en umulig opgave for to svømmelærere. At ramme alle eleverne i forhold til niveau er udfordrende, og derfor ligger der i min optik her en hjemmeopgave.

Vores pige har et drive, et gå-på mod og en lyst til at blive bedre - især i fag som udfordrer hende. Derfor spurgte hun flere gange til besøg i svømmehal i weekenden, for det gik hende på at skulle til svømning i skolen, når hun efter egen vurdering “ikke svømmede så godt som de andre”.

Det var lige op til sommerferien, og svømmehallen nåede vi ikke. Til gengæld havnede vi i et sommerhus med egen pool i en uges tid, og her fik svømningen optimale betingelser.

På under en halv dag var brystsvømningen pludselig på plads ved hjælp af ganske få instruktioner. Tidligere en umulighed for en 11-årig pige – nu en realitet.

Det var tydeligt, at læringen fandt sted, da presset fra omgivelserne ikke var til stede. Hun skulle ikke vurderes, ikke først til kanten, ikke stresse o.s.v. Her var der ro til fordybelsen – og ingen forstyrrelser eller individer at måle sig med.

Forældrenes vigtige støtte

Nu er eneundervisning ikke en mulighed særligt mange steder, så eksemplet her er naturligvis helt i skoven, hvis man tænker det en til en. Til gengæld kunne jeg som lærer få øje på, hvordan læring kan tage fart, hvis vi som forældre støtter endnu mere op omkring læringen.

Jeg fik øjnene op for, i hvor høj grad vi som forældre kan rykke vores børn, hvis vi bakker op om skolens indholdsområder i det undervisningsmæssige. Hvis mit barn halter lidt med læsningen eller matematikken, så kan vi, hvis vi har tiden og ressourcerne, sidde lidt ekstra med det. Er det vanskeligt at greje sprog, så kan vi, hvis vi selv har lidt sprogøre, tale lidt ekstra derhjemme. Og er idræt eller svømning en udfordring, så har vi også mulighed for at hjælpe og støtte vores barn gennem selv at blive aktive.

Støtte og opbakning behøver ikke blot at være den faglige hjælp. En lige så stor opbakning kan være at spørge til skoledagen. Kigge i bøgerne og se, hvad der er lavet. Gå med ud i haven eller gården og se et spark, barnet har lært.

Hjemmet kan være en ressource, og derfor skal vi, hvis vi har mulighederne, i ligeså høj grad som skolen spille en rolle i vores børns udvikling.

Ansvaret ligger også hos os som forældre!