Folkeskolens idrætsrådgiver
Blog
Udfordringerne skal også til høring
Endnu engang har bevægelsesdelen været til debat, og igen må vi konstatere, at rigtig mange elever ikke får de 45 minutters bevægelse hver dag, som de har krav på. Inspirationen til denne blog kom efter at have læst artiklen ”Bevægelse i undervisningen: Fem lektioner ekstra idræt om ugen” fra Folkeskolen.dk
Jeg vil ønske, at Christiansborg også nogle gange inviterer skoler ind, som er udfordrede på bevægelsesdelen. De gode historier er altid dejlige at høre, men jeg mener også, at det er vigtigt at høre, hvordan udfordringerne opstår i stedet for blot at konstatere det via tørre tal.
Jeg mener, at det er logik, at hvis en skole skal have 5 lektioner mere i idræt, så kræver det, at der er faciliteter til det.
Det har langt over halvdelen af de danske folkeskoler bare ikke.
Bevægelse kan og skal også kunne udføres i klasseværelserne, på gangene eller i den lille skolegård uden specielle streger, for det er sådan virkeligheden ser ud for mange skoler. Bevægelsesdelen er så meget mere end ekstra idræt, kæmpe haller, store udendørs arealer og ekstra multibaner.
Efter min mening bør vi tænke bevægelsen netop som det, den er – bevægelse. For at få så mange skoler som muligt med, så er vores politikere nødt til at forstå, at vi må arbejde i andre baner end klassisk idrætstænkning, hvis bevægelsen skal have sin plads.
Manglende fysiske rammer
Jeg er lærer på en skole med en enkelt lille gymnastiksal. Vi kan end ikke huse idrætsundervisningen på eget sted, hvorfor vi fragter vores elever med bus til en anden skole for at kunne give dem bedre betingelser.
Så hvad gør jeg med mine 45 minutters bevægelse dagligt?
Jeg bruger alle kroge, gange, den lille skolegård og klasselokalet for at tilpasse mig de nye krav. Andet er ikke muligt for mig – heller ikke tidsmæssigt. Hvis jeg skulle tænke i at sætte gang i spil, finde redskaber frem, koordinere lokaler eller baner med andre lærere, så ville det hele dø hurtigt, da min tid ville blive ædt af disse strukturelle udfordringer.
Derfor skal bevægelse være integreret i hverdagens gøremål. Det skal blive en måde vi tænker på, fremfor en noget vi arrangerer for at få det afviklet!
Jeg selv bruger eleverne som kompetente sparringspartnere – bevægelsesdukse (elevdukse der til hver uge har små bevægelses aktiviteter klar)
https://www.folkeskolen.dk/607325/bevaegelsesdukse-kan-hjaelpe-laereren
Jeg gør også brug af diverse gode hjemmesider med god inspiration til bevægelse
https://www.folkeskolen.dk/602997/nyttige-links-til-bevaegelse-og-idraetsundervisning
Vi skal hjælpe os selv og gøre brug af de mange gode folk, der er villige til at bidrage med deres ideer – og ja, så skal lærerne klædes på det til f.eks. via kurser eller eksterne kompetencer der hentes ind og inspirerer til at løfte opgaven.
Jeg er udfordret som så mange andre på dette punkt. Jeg mener bare ikke, det er løsningen, at høring omkring bevægelse udelukkende bliver den positive fortælling. Lad os der er udfordret komme ind og fortælle om vores hverdag, vores fysiske rammer (eller mangel på samme) og hvilke udfordringer det her giver os på daglig basis.
Lad Christiansborg høre, hvordan vi der ikke fysisk kan opprioritere idræt på skemaet er udfordret med at få bevægelsen ind i dagligdagen.