Sponseret indhold: Skolevenner gør en forskel Hver dag året rundt træder en skoleven ind i en klasse et sted i Danmark. En af dem er Bente. Hun har siden 2022 været skoleven på Bramsnæsvigskolen 4 timer om ugen. Her støtter Bente fællesskabet i klassen, og kan både have særligt fokus på de elever, der har det svært og mistrives, eller et mere generelt fokus på hele klassen til stor gavn for Jeanette, der er lærer i 4. A.
Hvor mange nye elever skal du lære at kende i dette skoleår? I år skal jeg undervise i tre klasser, som jeg aldrig har haft før. To af dem skal jeg være dansk- og klasselærer i. Det har i min optik stor betydning, om jeg som lærer møder ind til kendte klasser efter en sommerferie, eller om jeg skal til at danne en masse nye relationer.
Når læreren deltager aktivt i pauserne Jeg går nogle gange med i elevers aktiviteter, hvis jeg har gårdvagt eller har givet mine elever en kort pause. Min erfaring er, at eleverne er rigtig glade for det, og samtidig kan jeg se en effekt i forhold til mine relationer til eleverne.
Hvis vi skal opnå ligeværd mellem kønnene, kræver det anerkendelse på tre niveauer En undersøgelse viser, at LGBT+-elever mistrives langt mere end de øvrige elever. Ud over at være en del af det generelle pædagogiske relationsarbejde i skolens virke, må det også på indirekte vis siges at være et emne i fx religionsundervisningen. Her udgør menneskesynsproblematikken et centralt stofomåde, som relaterer direkte formålsparagraffens demokratiske grundværdi om ’ligeværd’. John Rydahl
Elev undersøgte 9.-klassernes mobilvaner: Nu forstår jeg, hvorfor de har svært ved at koncentrere sig i timerne Tør jeg som forælder tage mit barns telefon, når barnet skal sove? Tør vi som samfund tage et opgør med de afhængighedsskabende algoritmer, som vi forærer vores børn, når vi giver dem en telefon? Er vi blevet pushere for techfirmaerne? Har vi tabt? Frank Lacey
Trivselsarrangementer efter skoletid kan have stor værdi for eleverne Selvom vi som familier kan være ved at drukne i arrangementer, kan flere af dem være definerende for vores børns trivsel. Trine Hemmer-Hansen
Sådan hjælper vi børn i mistrivsel bedst Mistrivsel hos børn kan have mange udtryk, og hjælpen kræver en velovervejet indsats. Her følger en række gode råd Helena Lund
Underviser i en tid med mistrivsel – sørg for at kasketten passer Når arbejdet slider og sidder i maven, kan det være svært at modtage eller sortere imellem velmenende råd fra kollegaer. Særligt ét råd blev jeg stødt over, men nu på afstand af situationen, hører jeg mig selv give netop det råd videre. Karin Keller Albrechtsen
Kan fodboldtræneren kurere børns mistrivsel? Kan læreren? Det er blevet meget udbredt, at man i skoleklasser bearbejder, synliggør og tager ansvar for børns og unges følelsesliv og mistrivsel. Noget af det nyeste på markedet er en app, hvor eleverne hver dag kan indrapportere deres følelsesmæssige tilstand til læreren. Men måske er det ikke den rigtige vej at gå. For lærere er ikke psykologer. Vores faglige fundament og skolens opgave er primært pædagogisk. Og det skal både det politiske system og lærerne selv holde fast i. Mette Frederiksen
