Sponseret indhold
Foto: Jonathan Kronborg Grevsen
Sponseret indhold: Skolevenner gør en forskel
Hver dag året rundt træder en skoleven ind i en klasse et sted i Danmark. En af dem er Bente. Hun har siden 2022 været skoleven på Bramsnæsvigskolen 4 timer om ugen. Her støtter Bente fællesskabet i klassen, og kan både have særligt fokus på de elever, der har det svært og mistrives, eller et mere generelt fokus på hele klassen til stor gavn for Jeanette, der er lærer i 4. A.
"For mig er det et spørgsmål om at gøre noget for de børn,
der har brug for lidt ekstra positiv opmærksomhed. Så elsker jeg det samarbejde,
som jeg har med min lærer. Hun er enormt dygtig og vi har en skøn kemi”, siger Bente,
som har været en del af Skolens Venner siden 2022.
Skolens Venner er en landsdækkende frivillig forening, der
organiserer frivillige skolevenner i skolen. Skolevenner indgår som ekstra
voksen i lærerstyrede aktiviteter, og kommer med tid, ro og nærvær, der er med
til at understøtte elevernes personlige, sociale og faglige trivsel.
Som skoleven er man typisk i klassen i 2-4 timer om ugen.
Det er altid læreren eller pædagogen, som har ansvaret for klassen og for
aktiviteterne, skolevennen indgår i. Det er op til den enkelte skole at
definere, hvilke opgaver det skal være.
For Jeanette, der er lærer på Bramsnæsvigskolen er det en
stor hjælp at have Bente i klassen.
”Vi er så heldige, at vi har haft Bente i klassen i 3 år nu.
Hun giver mig nogle muligheder for at fokusere på enkelte elever eller konkrete
temaer, men Bente giver også eleverne en ro og så er de helt konkret trygge ved
den hjælp de får. Og så er Bente er med til at gøre skoledagen lidt bedre og
meget sjovere – både for mig og eleverne” siger Jeanette.
Efterspørgslen på skolevenner vokser dag for dag og i
Skolens Venner har man i år fået en bevilling fra LB Foreningen, som bl.a. ejer
Lærerstandens Brandforsikring, på 2,5 mio. kr. til at videreudvikle og
forstærke tilbuddet fra Skolens Venner.
"For os handler det om at kunne understøtte det fællesskab en
skoleklasse er og give elever og lærere de bedste forudsætninger. Derfor vil vi
gerne give Skolens Venner endnu bedre muligheder for, at flere kan få en tryg
og rolig voksen i klassen, der både kan være en støtte til læsning eller
matematikopgaven, men også et lyttende øre eller en trøstende skulder," siger Mikkel
Klausen, chef for uddelinger, udvikling og kommunikation i LB Foreningen.
Skolens Venner arbejder for at
fremme læring og trivsel for alle børn og unge, og tilbyder en trivselsindsats
med frivillige skolevenner.
”Skolevenner arbejder for at skabe
overskud til lærerne, mere tid til børnene, inkluderende fællesskaber og
bidrage til en skole i trivsel. Det kan lade sig gøre, fordi vi sammen med
Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen m.fl. sikrer, at frivillighed på
skoleområdet foregår under ordentlige, gennemprøvede og evaluerede former,”
siger Sigrid M. Larsen, sekretariatsleder i Skolens Venner
Skolens Venner er startet i 2013 af
skolefolk, og har den nationale kompetence inden for frivillighed i skolen, og
vejleder skoler og kommuner i anvendelsen af frivillige skolevenner som et
redskab til at mindske trivselsudfordringer og læringsulighed.
Læs mere her: https://www.lb.dk/lp/Folkeskolen-skolens-venner