Bliver den naturlige forskertrang svækket med alderen?

Små børn siges at have en naturlig nysgerrighed overfor deres omverden. De har en interesse for naturen, er undrende, stiller spørgsmål og har en trang til at undersøge. Forleden så jeg empirisk funderet undersøgelse, som omhandlede anvendelsesmuligheder for papir-clips! Overvej nu, hvor meget forskelligt, du kan bruge en papir-clip til – kan du finde på 5, 10 eller måske 50 måder?

Børn, svarende til indskolingselever, kan finde på optil 200 måder at bruge en papir-clip på. Kreativiteten falder drastisk igennem skoletiden, og som voksen er antallet i gennemsnit på 10-15. Det er temmelig skræmmende. Nu skal indlægget ikke omhandle papir-clips, men det får mig til at tænke på vores tilgang til undervisningen i skolens naturfag. Stimulerer vi egentlig elevernes undersøgelsestrang og vidensbegær gennem den måde, vi underviser på? Eller er der i virkeligheden tale om en aflæring?

Jeg følger tæt mikroforskermetoden og har senest været jury i mikroforskerkonkurrencen. Her har jeg oplevet engagerede indskolingselever og læst de indsendte rapporter, som beskriver, hvordan der er arbejdet. Jeg er vildt imponeret over de mange seje lærere, som formår at skabe rammer for, at eleverne kan bevare deres naturlige nysgerrighed udfolde deres trang til at undersøge naturen og naturfaglige fænomener.

Kan vi som voksne lykkes med at give børn plads til at videreudvikle det, der instinktivt ligger i dem, vil vi få flere voksne, som kan finde på mange anvendelsesmuligheder for en simpel papir-clip. Ikke at det er et mål i sig selv, men det er nærmere et udtryk for, at vi som voksne også skal anerkende værdien i at være nysgerrige overfor naturen og vores omgivelser i det hele taget.