Ulla Hjøllund Linderoth
Blog
Hverdagens helte
Med praksischokket som en kær følgesvend, hylder jeg igen og igen de mange seje lærere i de danske skoler
Som med nye øjne
De sidste 15 år har jeg været så heldig, at jeg cirka hvert tredje år har haft en periode på 1-3 år i grundskolen, og hvor jeg har undervist i naturfag. Denne gang er det natur/teknologi i 6.klasse samt biologi og det fællesfaglige i 7.-9.klasse. Timerne er samlet på én dag.
I mange år har jeg uddannet lærere, haft lærere på kurser, skrevet læremidler og udviklet skriftlige prøver i naturfag. Derfor er det guld værd at få mulighed for at arbejde med elever, og så er det bare skønt at opleve hverdagen i en grundskole.
Hver gang jeg bevæger mig ind i skolens virkelighed og dagligdag, ser jeg det som med nye øjne. Jeg oplever, som for første gang, hvordan hverdagen folder sig ud, små konflikter løses i pauserne, de mange sideløbende dagsordener, og hvordan den faglige undervisning og fokus på læring ikke altid kan have den største opmærksomhed.
Træthed og praksischok
Selv er jeg blæst i hovedet efter en dag med fire forskellige klasser. Og jeg har kun sølle én dag. Kan ikke undgå at tænke, hvordan jeg ville have det, hvis jeg fem dage om ugen, ville være lige så træt. Glad og opløftet er jeg altid, men indimellem også frustreret over ikke at nå alt det planlagte, at ikke alle elever synes, naturfag er det fedeste i verden eller at jeg ikke nåede omkring alle 90 elever!
Praksischokket gentager sig med en cyklus på tre år for mit vedkommende. Mine fagdidaktiske overvejelser fra teorien tages igen og igen op til revision. Trættende men ekstremt udbytterigt.
