Hvem styrer den naturfaglige dannelse i Danmark?

Kampen om fondsmidler

Om få dage er der ansøgningsfrist hos en af de store fonde. I det hele taget søges mange fonde, for at man på skoler, læreruddannelsessteder og andre steder med naturfaglig kapacitet kan få midler til at leve sine naturfaglige drømme ud. Spørgsmålet er, om fondene gennem deres udvælgelsesproces favoriserer noget eller nogen i en retning, som ikke stemmer overens med bestemmelserne fra Børne – og Undervisningsministeriet og den hverdag i skolerne, som kan og bør forædles.

Hvem bør sidde på pengekassen?

Det er ikke nyt at rejse dette spørgsmål, og der findes nok ikke et entydigt svar. Alternativt kunne et scenarie være et ministerium, som både formulerede mål og retning og gav solid økonomisk opbakning til initiativer, som understøttede dette. Man kunne også forestille sig flere midler lokalt, så læreruddannelsessteder og skoler i højere grad selv kunne sætte initiativer i gang, som havde som mål at styrke den naturfaglige dannelse samt interesse og motivation for naturfagene.

Hurra for smeltediglen

Initiativerne til udvikling af den naturfaglige dannelse ligger i dag flere steder. Måske er netop dette vilkår med til at forædle interessen for naturfagene. Så længe én af parterne ikke styrer alt, er der mulighed for at bevare integriteten og lysten til at samarbejde på tværs.

Til fondenes forsvar skal siges, at der ofte lægges op til en høj grad af samarbejde mellem uddannelsessteder, på tværs af det offentlige og private og ofte også inddrager øvrige borgere. Bredt samarbejde kan styrke naturfaglig indsigt og kompetence helt ud i enhver afkrog, både geografisk, menneskeligt og interessemæssigt.

Lad os i fællesskab trække på det fælles, nemlig at forædle naturfagene!