Myter om prøverne

Tre år i træk har den fælles naturfagsprøve været aflyst. Derfor er der mange naturfagslærere, der enten skal have børstet prøverusten af, eller som aldrig før har haft elever til prøve. Det er ganske naturligt, at der opstår myter om, hvad der er gældende omkring prøven og for den fællesfaglige undervisning i naturfagene.

Fællesfaglig undervisning

De tidligere centraltstillede fokusområder er ikke længere noget, man nødvendigvis skal inddrage. Til gengæld skal de formuleres med afsæt i to ud af tre nedenstående punkter:

- det skal inddrage elevernes egne undersøgelser i lokalområdet

- det skal inddrage elevernes arbejde med teknologi

- det skal inddrage interessemodsætninger, så eleverne får mulighed for at tage stilling

I starten af udskolingen er det tilstrækkeligt at lade to af naturfagene samarbejde om et fællesfagligt fokusområde. Sammen med en opfordring til, at der i natur/teknologi arbejdes problembaseret, letter det overgangen til elevernes arbejde med problemstillinger og arbejdsspørgsmål indenfor alle naturfagene i udskolingen.

Fagenes omfang i det fællesfaglige

Fagene udarbejder et pensum, som afspejler fagene vejledende timetal med mest til fysik/kemi, dernæst biologi og til sidst geografi i forholdet 210:150:120. Når eleverne selv formulerer problemstillinger og tilhørende arbejdsspørgsmål, skal de blot sikre sig, at alle fag er repræsenteret i mindst ét af arbejdsspørgsmålene. Her er samme relative fordeling altså ikke gældende.

Prøvevejledning

I prøvevejledningen og prøvebekendtgørelsen er der opdateret nyt om prøverne, fx om de uddybende spørgsmål, om gruppernes lodtrækning og om, hvorledes prøveforberedelsen og selve prøven forløber.