Ulla Hjøllund Linderoth

Blog

Karakterfri men ikke karakterløs

Kan fokus på karakterer være en hindring for reelle faglige diskussioner ved eksamen? Karakterbegrebet har altid været diskuteret, og der er mange argumenter for og imod.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

En karakterfri læreruddannelse

Ulla Hjøllund Linderoth

Uddannet biolog og har i mange år været lektor ved Læreruddannelsen Silkeborg samt naturfagskoordinator i Silkeborg Kommune. Nu selvstændig naturfagskonsulent, som blandt meget andet afholder naturfagskurser for lærere, er beskikket censor ved den fælles naturfagsprøve og i perioder underviser i udskolingen. Desuden formand for Undervisningsministeriets Opgavekommission i naturfag, med til at skrive læremidlet Xplore og med til at udvikle Naturkraft som oplevelsesarena. Se www.naturfagskonsulenten.dk. På bloggen vil jeg diskutere de strømninger, som berører naturfagene, og som er med til at udvikle en til stadighed nytænkende og spændende undervisning. Samtidig vil jeg give inspiration og konkrete værktøjer til en faglig og fagdidaktisk velfunderet undervisning i naturfag.

Da jeg blev spurgt, om jeg ville være faglig responsgiver på Den Frie Lærerskole i Ollerup på Sydfyn, anede jeg ikke, hvad det var. En faglig responsgiver, fandt jeg ud af, er en slags censor, som giver en vurdering men ikke en karakter. Fokus ved det sædvanlige eksamensbord er i høj grad at afdække, hvad de studerende kan, for at kunne give en passende karakter. Ved en karakterfri eksamensform er der udelukkende fokus på samtalens indhold og på at få konstruktive diskussioner samt en faglig vurdering.

Fordele ved at undlade karakterer

Jeg er bestemt ikke fortaler for at et karakterfrit uddannelsessystem. Dog kan jeg se fordele ved ikke at fokusere på karaktergivningen. De faglige diskussioner får naturligt et større spillerum, idet alt sagt og gjort ikke påvirker karakteren – som to vægtskåle, der kører op og ned. Ved en karakterfri fremlæggelse er der udelukkende fokus på samtalens indhold.

Hvordan foregår en karakterfri eksamen?

De lærerstuderende på Den Frie Lærerskole udarbejder som afslutning på deres 5. år en specialerapport og et produkt. I dette tilfælde var produktet en praksismanual til lærere, som ønsker at praktisere undersøgelsesbaseret undervisning i naturfag. I løbet af halvandet time præsenterer de studerende hovedpointer fra rapport og produkt og iværksætter en fagdidaktisk diskussion med vejleder og responsgiver. Samtidig deltager yngre årgange, kaldet kursister.

Den kritiske stemme

Man kan så tvivl om, hvorvidt et karakterfrit system indfanger de studerende, som ikke er klar til at komme ud som lærere. Jeg oplevede kun engagerede og parate studerende, men der må være tilfælde, hvor der smutter nogle igennem, som ville være dumpet på den ordinære læreruddannelse.

Nogle grundskoler vælger at være karakterfrie. Her må gælde samme fordele og ulemper. Eleverne er måske knap så modne til at kunne tage ansvar for egen læring, når ikke karakterer bidrager til vurdering. Omvendt kan karakterer lægge et unødigt pres på mange og flytte fokus fra indhold og konstruktive diskussioner.

Overvejelser for og imod karaktersystemet vil sandsynligvis, og forhåbentlig, aldrig stoppe!