Debat Tag

Om at gå på barsel, give slip og måske love for meget

Om lidt går jeg på barsel. Om lidt er det forbi. Nej, dog ikke, men faktisk har jeg kun ni arbejdsdage tilbage, før jeg siger farvel og på gensyn om 16 måneder. Det er lidt vildt. Men også dejligt og fantastisk. Og enormt angstprovokerende! Jeg skal nemlig sige farvel til min 9. klasse, og dét har ført til en masse bekymringer - og ikke mindst løfter, som jeg ikke ved, om jeg kan holde.

Maria Roneklindt

“Hvis jeg alligevel har 12 i årskarakter i mundtlig engelsk, kan prøven jo være lige meget!?”

Kun to mundtlige prøver i 9. klasse til sommer. Og har man en højere årskarakter, gælder den over en lavere prøvekarakter. Man behøver altså ikke anstrenge sig til prøven. Logikken er til at tage at føle på. Så hvordan motiverer jeg mine stærke elever til at præstere lige så godt til prøven som til daglig?

Maria Roneklindt

Hører projektopgaven stadig hjemme i folkeskolen?

Inden vinterferien afviklede mit team og jeg projektopgaven på 9. årgang. Vi gjorde - stort set - dét, vi plejede at gøre. For eleverne var der heller ikke meget nyt under solen. De har arbejdet med projektopgave på både 7. og 8. årgang, og de er vant til at arbejde projektorienteret i både naturfagene og kulturfagene. Det slog mig derfor, om projektopgaven i virkeligheden er et levn fra 90’erne, og om den overhovedet hører hjemme i folkeskolen anno 2022?

Hej, jeg er engelsklærer, og jeg har lige fået 10 i FP9 engelsk læsning

Den anden dag lavede jeg en FP9 engelsk læseprøve. Det gør jeg ind i mellem med de skriftlige discipliner. For at kunne vejlede bedst muligt. For sjov. Denne gang var det dog alt andet end sjovt, da jeg efterfølgende tjekkede min karakter. Jeg fik nemlig 10.

'Hvis vi bare giver alle en karakter højere, så ville vi slippe for tilsyn'

Sådan lød det til et seminar om karaktergivning. Årsagen var, at det undrede STUK og konsulenterne fra kommunen at prøvekaraktererne var så lave, når nu gymnasiet kunne hæve gennemsnittet op til 2 point indenfor få måneder. Men nu er gymnasiet og folkeskolen jo ikke helt det samme....

Karakterer for flid – ja hvorfor ikke?

Jeg kan forstå hvorfor folk ikke ønsker flere karakterer, men at man ikke vil tage dialogen og hjælpe vores undervisningsminister i den rigtige retning, uden at gå i selvsving, forstår jeg ikke!

Karakterskalaen har fortjent et nul

Det er sæson for at give årskarakterer. Jeg har cirka 100 elever på 8. årgang, som har haft deres ”karakter-debut” i dette skoleår, og jeg tror faktisk, at mange af dem har glædet sig til det. Det er dog et tilbagevendende problem, at en del elever har urealistiske forventninger til deres egne præstationer, samtidig med at de hverken forstår karakterskalaen eller den begrundelse, som læreren giver. Mange er godt tilfredse, men alt for mange bliver skuffede og kede af det, og oplever karakteren som et kæmpe nederlag.

Før skriftlig eksamen

I næste uge går 9. klasse til skriftlig eksamen. Eleverne får i morgen at vide, hvad deres årskarakterer. Hensigten er at lette på elevernes skuldre, fordi bedste karakterer kommer til at gælde, så hvis årskarakteren er god, gør det ikke noget, hvis klappen går ned til eksamen.

Det sidste, vi skal være bekymret for, er det faglige

I medierne i disse dage tales meget om det faglige efterslæb. Der tales om faglige huller, og der tales om at indhente ’det tabte’. Nogle har endda foreslået sommerferieskole eller weekendskole for at komme på niveau. Ord kan ikke beskrive, hvor vanvittig jeg bliver af udtalelser som disse. Det sidste, vi skal være bekymret for, er nemlig det faglige.

Er jeg uddannelsesparat?

Jeg har fået spørgsmålet utallige gange i løbet af efteråret af mine elever på 8. årgang. ”Er jeg uddannelsesparat, Maria?” Og hver gang gør det lidt ondt indeni. For uanset hvordan vi vender og drejer den, pakker den ind og fortæller dem, at ’parathedsvurderingen ikke er en dom’, så ændrer det ikke på, at det for den unge i virkeligheden kan kortes ned til: Er jeg god nok, eller er jeg ikke god nok?

Den nye karakterskala bør gøre op med fejlfinderkulturen

Der tales meget om, hvad en ny karakterskala skal kunne. Vi bør også se på, hvad den ikke skal kunne.

Afskaf karakterer

Karakterer er en anakronisme, en reminiscens fra en svunden verden., ndustrisamfundets bedste bud på at få mennesker indplaceret på de rette hylder. Karakterer er i bedste fald ligegyldige, og i værste fald virker de kontraproduktivt for elevens læring og motivation.

Afskaf karakterer

Karakterer er en anakronisme, en reminiscens fra en svunden verden, industrisamfundets bedste bud på at få mennesker indplaceret på de rette hylder. Karakterer er i bedste fald ligegyldige, og i værste fald virker de kontraproduktivt for elevens læring og motivation.

Karakterfri men ikke karakterløs

Kan fokus på karakterer være en hindring for reelle faglige diskussioner ved eksamen? Karakterbegrebet har altid været diskuteret, og der er mange argumenter for og imod.

Skriftlige opgaver og rettearbejde: Hvordan kan vi undgå, det bliver en tidsrøver?

Læsning og vurdering af skriftlige opgaver kan i en presset hverdag ende med at være enhver udskolingslærers mareridt. Simpelthen fordi vi i en presset hverdag ikke har den tid, det kræver at levere en feedback, som eleverne rent faktisk kan bruge i deres videre skriftlige udvikling. Derfor må man opfinde alternative måder at læse/rette på.

Et kritisk blik på karakterskalaen - for eleven eller systemets skyld?

Man kan altid diskutere, hvorfor vi gør brug af karaktergivning; men hvor det tidligere fortrinsvis var en vurdering af den enkelte elev, nærmer vi os i dag en tænkning, hvor karakterer også gives for systemet og de politiske beslutningstageres skyld.

Prøven i skriftlig engelsk: Lad nu eleverne bruge internettet – og høre engelsksproget musik!

I prøven i skriftlig engelsk må eleverne ikke anvende internettet til informationssøgning. For tænk, hvis de læste noget på engelsk og blev hjulpet eller inspireret?! Af samme grund må eleverne heller ikke høre engelsksproget musik under prøven. I min optik virker disse begrænsninger både gammeldags, stædige og nærmest komiske.

Er jeg en ond lærer, når jeg tvinger min elev til at fremlægge foran klassen?

Som lærer føler jeg mig magtesløs og fuldstændig i vildrede. Flere af mine elever er så præstationsangste, at de ikke tør fremlægge deres projektopgave foran deres klassekammerater. Skal jeg bøje mig og lade dem fremlægge kun for os lærere, eller skal jeg holde fast i min overbevisning om, at livet også handler om at blive skubbet derud, hvor man ikke altid kan bunde?

Skriftlig engelsk: Hvordan udfordrer jeg mine stærkeste elever?

Min blog har indtil nu nærmest kun handlet om mine udfordringer med mundtligheden i engelskfaget. Nu bevæger jeg mig ind på et andet stort område, nemlig skriftligheden. For her inden efterårsferien læste jeg stile fra min dygtige 8.B, og et spørgsmål pressede sig på: Hvordan udfordrer jeg de af mine elever, der skriver engelsk på så højt et niveau, at selv en 3.G’s engelsklærer ville klappe i hænderne?

Hvad ligger der i en karakter?

Karakterskalaen er - modsat hvad uddannelsesministeren tror - ikke årsagen til børn og unges mistrivsel. Problemet er snarere, at vi lukker børn og unge ind en præstationskultur.

Prøven i mundtlig engelsk: 17 minutters ’walk in the park’

Hver fjerde elev får i dag karakteren 12 ved den mundtlige afgangsprøve i engelsk. Til sammenligning var det færre end hver tiende elev i 2008, der scorede topkarakter. Ifølge eksperter på området kan det kun skyldes, at eleverne er blevet dygtigere til engelsk, eller at lærerne er blevet for rundhåndede med karaktererne. Ingen tør nemlig gætte på det åbenlyse: At prøven i engelsk simpelthen er for nem.

Er det første gang, du skal have elever til mundtlig engelsk afgangsprøve?

Er du nyuddannet lærer, eller er det bare første gang, du skal have en klasse til mundtlig engelsk afgangsprøve? Fortvivl ikke. Jeg har her samlet mine bedste råd til dig, der måske føler dig lidt på usikker grund i forhold til den kommende prøve.

Hurra jeg fik 12!

Alle har vi så skide travlt med at hoppe med på vognen, inden den kører

Erstat de kreative fag med Uddannelse og Job

Uddannelsesbilledet i Danmark peger i retning af, at vi uddanner alt for mange åndværkere og alt for få håndværkere. Den politiske karakter har været den alt overskyggende reguleringsfaktor.

En ny topkarakter er ikke et opgør med perfekthedskulturen

Som jeg ser det, vil en ny topkarakter på ingen måde være et opgør med perfekthedskulturen, som Tommy Ahlers forudser. For han glemmer den store gruppe elever, som vi lærere møder flere og flere af ude i skolerne: Dem, for hvem det næstbedste aldrig er godt nok.

Karaktermord

Uddannelses- og forskningsministeren har set sig gal på den nuværende karakterskala. Men det, han kritiserer den for, har den nok ikke nogen primær andel i. Han burde i stedet kigge på, hvilke målsætninger, der præger uddannelserne - og hvilken typer af præstationer, der bedømmes eller belønnes.

Karakterer: Når 10 ikke er godt nok

Når en elev grædefærdigt trygler mig om ekstraopgaver for at træne sig fra 10 til 12 i den kommende retskrivningsprøve, begynder mine advarselslamper at blinke. Som lærer skal jeg turde sige nej og i stedet ordinere Netflix og afslapning for en stund.

At brænde på og for eller brænde af og ud

Om at invitere eleverne ind i fortolkningsfællesskabet

Puljemidler til løft af de svageste elevere.

I et læserbrev konkluderer statsminister Lars Løkke Rasmussen og undervisningsminister Merete Riisager, at udlodningen af præmiepuljen for løft af svage elever viser, at "meget kan flyttes, hvis man for alvor tager fat, arbejder målrettet og inddrager forældrene". https://www.folkeskolen.dk/643032/loekke-og-riisager-se-hvordan-man-kan-loefte-eleverne-paa-et-aar

Præmiepulje og teaching to the test er at svigte vores børn og unge

Hvis én elev havde fået karakteren 4 i stedet for 2, havde jeres skole fået en millionbonus!

Testliderlige skoleledere må bortvises

I dag har folkeskolen.dk afsløret, at en lang række skoler underviser børn i at blive testet. Helt op til 8 lektioner ugentligt skal gøre dem bedre forsøgsrotter. Det udløser nemlig en præmie fra regeringen - og høj status. Skoleledere med den tilgang til børn må bortvises.

Pengepræmier kan give tunnelsyn

Ender de udvalgte ’præmieskoler’ som ofre for ”teaching to the test”-strategien, når der skal uddeles penge til dem, der evner at hæve karaktererne hos de mest udfordrede elever? Kan lærerne disse steder holde balancen på en læringsmæssig line, hvor balancestangen både skal bære personlig udvikling, faglighed og social kompetenceudvikling?

Hvorfor skal nogle skoler være præmiepuljeskoler?

Hvad lærer eleverne af at tage en test? Hvad gør man på præmiepuljeskolerne for at eleverne bliver bedre til matematik. Hvad burde man egentlig bare gøre?

Ingen karakterer - næsten, men kærlighed

Olga Amedo, leder af CreaNova-skolen nær Barcelona gennemgik grundprincipperne på hendes skole. "Rule number one: Love". Alle skal behandle hinanden med venlighed. Og de bruger ikke karakterer. Den samtale kom jeg til at tænke på, da jeg læste om Theiss Nielsens og Maria Kirstine Jensens bachelorprojekter.

Undervisningsministeriet misinformerer

Der er ikke tale om en gruppe svage elever, der er blevet løftet af præmiepuljen.

Karaktergivningen bør dumpe

Der er flere gode argumenter for at give plads til flere eksperimenter med karakterfrie skoleforløb. Det er Alternativets klare målsætning, men også noget, der underbygges af en række cases og tiltag i folkeskolen og gymnasiet.

For at blive til noget skal man først blive til nogen

”Det handler ikke om at blive til noget, men om at blive til nogen”, sagde man engang til sine børn. Talemåden står desværre i skarp kontrast til det menneskesyn, vi praktiserer i skolen i dag. Her er et godt resultat nemlig defineret ud fra et tal på en skærm frem for en helhedsvurdering af det enkelte menneskes personlighed.

Er forbud mod snyd løsningen?

Nu vil politikerne forbyde det eksamenssnyd som deres egen "pædagogik" er medskyldig i

Elever: Karakterer er ikke noget vi får – det er noget vi er!

Klassefællesskabet udfordres af præstationskulturen i almindelighed og af karakterræset i særdeleshed. Men klassefællesskabet bør tage udfordringen op, for i et sundt, inkluderende og forpligtende fællesskab trives eleverne bedre, samtidig med at de præsterer og lærer mere.

Hjælp vores børn og unge og fjern de nationale test

En ny undersøgelse fra Cevea viser, at antallet af børn og unge i psykiatrien er kraftigt stigende, og det er noget, jeg som lærer er nødt til at forholde mig til. Nu står jeg igen over for at skulle booke national test i engelsk til min 7. klasse, og jeg ved, at det medfører rystende hænder, flakkende øjne og svedige håndflader for flere af mine elever. Hvornår indser man fra politisk side det her vanvid og handler på det?

Den faglige folkeskole fejler

Folkeskolen har de seneste årtier bevæget sig i en uheldig retning, hvor der nærmest udelukkende fokuseres på faglighed og dygtiggørelse. Det er blevet et samlebåndsarbejde, hvor selv skolerne konkurrerer om at sende de fagligt dygtigste ud. Jeg får dårlig smag i munden. For selvom faglighed er vigtig, så kan den ikke stå alene.

Terminsprøver - tid til fordybelse

I denne uge sidder mine elever i 8. og 9. klasse til terminsprøver. Selvom jeg ikke er fan af testtyranniet i folkeskolen, så synes jeg faktisk, at lige præcis de skriftlige terminsprøver er nogle af de test, der giver mening. Ikke så meget på grund af det faglige indhold og den efterfølgende vurdering, men allermest på grund af muligheden for fordybelse.

De dygtige er blevet dygtigere

Hvis en elev i forvejen præsterer enten middel eller godt i hverdagen, kan han uden de store anstrengelser score et 12-tal i folkeskolens afgangsprøve i engelsk. Den type elev er vi nemlig rigtig gode til i folkeskolen.

Det er jo bare et tal

Som voksne fagpersoner bryster vi lærere os af at vide mere om, hvad der betyder noget, og hvad der er vigtigt i livet – fagligt såvel som personligt. Men i sidste uge måtte jeg sande, at jeg ikke engang selv kunne leve op til de idealer, jeg havde prædiket for mine elever.

Om at gå på barsel, give slip og måske love for meget

“Hvis jeg alligevel har 12 i årskarakter i mundtlig engelsk, kan prøven jo være lige meget!?”

Hører projektopgaven stadig hjemme i folkeskolen?

Hej, jeg er engelsklærer, og jeg har lige fået 10 i FP9 engelsk læsning

'Hvis vi bare giver alle en karakter højere, så ville vi slippe for tilsyn'

Karakterer for flid – ja hvorfor ikke?

Karakterskalaen har fortjent et nul

Før skriftlig eksamen

Det sidste, vi skal være bekymret for, er det faglige

Er jeg uddannelsesparat?

Den nye karakterskala bør gøre op med fejlfinderkulturen

Afskaf karakterer

Afskaf karakterer

Karakterfri men ikke karakterløs

Skriftlige opgaver og rettearbejde: Hvordan kan vi undgå, det bliver en tidsrøver?

Et kritisk blik på karakterskalaen - for eleven eller systemets skyld?

Prøven i skriftlig engelsk: Lad nu eleverne bruge internettet – og høre engelsksproget musik!

Er jeg en ond lærer, når jeg tvinger min elev til at fremlægge foran klassen?

Skriftlig engelsk: Hvordan udfordrer jeg mine stærkeste elever?

Hvad ligger der i en karakter?

Prøven i mundtlig engelsk: 17 minutters ’walk in the park’

Er det første gang, du skal have elever til mundtlig engelsk afgangsprøve?

Hurra jeg fik 12!

Erstat de kreative fag med Uddannelse og Job

En ny topkarakter er ikke et opgør med perfekthedskulturen

Karaktermord

Karakterer: Når 10 ikke er godt nok

At brænde på og for eller brænde af og ud

Puljemidler til løft af de svageste elevere.

Præmiepulje og teaching to the test er at svigte vores børn og unge

Testliderlige skoleledere må bortvises

Pengepræmier kan give tunnelsyn

Hvorfor skal nogle skoler være præmiepuljeskoler?

Ingen karakterer - næsten, men kærlighed

Undervisningsministeriet misinformerer

Karaktergivningen bør dumpe

For at blive til noget skal man først blive til nogen

Er forbud mod snyd løsningen?

Elever: Karakterer er ikke noget vi får – det er noget vi er!

Hjælp vores børn og unge og fjern de nationale test

Den faglige folkeskole fejler

Terminsprøver - tid til fordybelse

De dygtige er blevet dygtigere

Det er jo bare et tal

”Du får 10 i stedet for 12, fordi du skal have noget at kæmpe for”

Hvis bare lærerne kunne tie stille et øjeblik...

Så kan hun lære det