Lærer til elev: Hvad vil du give dig selv i karakter i idræt? Det spørgsmål fik alle eleverne i min 8. klasse af mig for to uger siden. Det var lektier til ugen efter at komme med en uddybning af det valgte tal. Det gav anledning til en masse gode samtaler om motivation, engagement og selverkendelse.
Lærer: Kan det virkelig passe, at jeg skal give standpunktskarakterer på en mavefornemmelse? Det er indviklet og alt for tidspresset at give standpunktskarakterer i naturfagene, skriver lærer Mette Mellerup. Derfor leder hun med lys og lygte efter andre naturfagslærere, der har knækket koden til karaktergivningen. Mette Mellerup
Karakterer: Hvad giver man eleven, der ingenting laver? Det er snart tid til de sidste standpunktskarakterer i udskolingen. I engelsk drejer det sig om en skriftlig og en mundtlig karakter. Det er ikke ligefrem min yndlingsdisciplin som lærer at bedømme mine elever med et tal på den måde. Og jeg støder ofte på dilemmaer, som jeg skal forholde mig til. Hvilken karakter giver jeg eleven, der ingenting laver? Svaret er ikke entydigt, og det er min fornemmelse, at vi lærere ikke nødvendigvis er enige. Maria Roneklindt
Standpunktskarakterer: Giver du 12 første gang? I løbet af de næste to uger skal vi afgive vores første standpunktskarakterer i dette skoleår. I den forbindelse havde jeg i frokostpausen en snak med nogle af mine kollegaer omkring de famøse tal. Trine Hemmer-Hansen
Når skolen bliver en vare, og forældrene er kunderne Hvor er respekten henne? Hvilke rettigheder har forældrene? Hvad kan man tillade sig at klage over? Spørgsmålene er store og oplevelserne af, at der er nogle forældre, der træder over curlinggrænsen, er mange. Lis Zacho
“Er det ikke en fejl, at du har givet mig 10 i idræt?” I fredags kom en af mine 9. klassespiger hen til mig og udtrykte undren over, at hun havde modtaget et 10-tal i idræt. Hun tænkte tydeligvis sig selv lavere karaktermæssigt, men efter en konstruktiv samtale om vurderingskriterier fik jeg givet hende mine begrundelser. Trine Hemmer-Hansen
Dialogen før karakteren I fredags fik min 8. klasse deres første standpunktskarakterer. Jeg har været ekstra opmærksom på at afsætte tid til dialog med alle eleverne et godt stykke tid inden, de skulle have karakterne. Trine Hemmer-Hansen
Den ikke helt lette standpunktskarakter i kristendomkundskab Det er tid til standpunktkarakterer til niendeklasserne og årets første UPV. Det er en vigtig karakter, men visse fag kan volde problemer. Særligt et hos os. Janus Neumann
Om at gå på barsel, give slip og måske love for meget Om lidt går jeg på barsel. Om lidt er det forbi. Nej, dog ikke, men faktisk har jeg kun ni arbejdsdage tilbage, før jeg siger farvel og på gensyn om 16 måneder. Det er lidt vildt. Men også dejligt og fantastisk. Og enormt angstprovokerende! Jeg skal nemlig sige farvel til min 9. klasse, og dét har ført til en masse bekymringer - og ikke mindst løfter, som jeg ikke ved, om jeg kan holde. Maria Roneklindt
“Hvis jeg alligevel har 12 i årskarakter i mundtlig engelsk, kan prøven jo være lige meget!?” Kun to mundtlige prøver i 9. klasse til sommer. Og har man en højere årskarakter, gælder den over en lavere prøvekarakter. Man behøver altså ikke anstrenge sig til prøven. Logikken er til at tage at føle på. Så hvordan motiverer jeg mine stærke elever til at præstere lige så godt til prøven som til daglig? Maria Roneklindt
Hører projektopgaven stadig hjemme i folkeskolen? Inden vinterferien afviklede mit team og jeg projektopgaven på 9. årgang. Vi gjorde - stort set - dét, vi plejede at gøre. For eleverne var der heller ikke meget nyt under solen. De har arbejdet med projektopgave på både 7. og 8. årgang, og de er vant til at arbejde projektorienteret i både naturfagene og kulturfagene. Det slog mig derfor, om projektopgaven i virkeligheden er et levn fra 90’erne, og om den overhovedet hører hjemme i folkeskolen anno 2022? Maria Roneklindt
Hej, jeg er engelsklærer, og jeg har lige fået 10 i FP9 engelsk læsning Den anden dag lavede jeg en FP9 engelsk læseprøve. Det gør jeg ind i mellem med de skriftlige discipliner. For at kunne vejlede bedst muligt. For sjov. Denne gang var det dog alt andet end sjovt, da jeg efterfølgende tjekkede min karakter. Jeg fik nemlig 10. Maria Roneklindt
'Hvis vi bare giver alle en karakter højere, så ville vi slippe for tilsyn' Sådan lød det til et seminar om karaktergivning. Årsagen var, at det undrede STUK og konsulenterne fra kommunen at prøvekaraktererne var så lave, når nu gymnasiet kunne hæve gennemsnittet op til 2 point indenfor få måneder. Men nu er gymnasiet og folkeskolen jo ikke helt det samme.... Heidi Macdams
Karakterer for flid – ja hvorfor ikke? Jeg kan forstå hvorfor folk ikke ønsker flere karakterer, men at man ikke vil tage dialogen og hjælpe vores undervisningsminister i den rigtige retning, uden at gå i selvsving, forstår jeg ikke! Morten Korsbakke Sørensen
Karakterskalaen har fortjent et nul Det er sæson for at give årskarakterer. Jeg har cirka 100 elever på 8. årgang, som har haft deres ”karakter-debut” i dette skoleår, og jeg tror faktisk, at mange af dem har glædet sig til det. Det er dog et tilbagevendende problem, at en del elever har urealistiske forventninger til deres egne præstationer, samtidig med at de hverken forstår karakterskalaen eller den begrundelse, som læreren giver. Mange er godt tilfredse, men alt for mange bliver skuffede og kede af det, og oplever karakteren som et kæmpe nederlag. Lisbeth Sanggaard Sonne
Før skriftlig eksamen I næste uge går 9. klasse til skriftlig eksamen. Eleverne får i morgen at vide, hvad deres årskarakterer. Hensigten er at lette på elevernes skuldre, fordi bedste karakterer kommer til at gælde, så hvis årskarakteren er god, gør det ikke noget, hvis klappen går ned til eksamen. jan frejlev
Det sidste, vi skal være bekymret for, er det faglige I medierne i disse dage tales meget om det faglige efterslæb. Der tales om faglige huller, og der tales om at indhente ’det tabte’. Nogle har endda foreslået sommerferieskole eller weekendskole for at komme på niveau. Ord kan ikke beskrive, hvor vanvittig jeg bliver af udtalelser som disse. Det sidste, vi skal være bekymret for, er nemlig det faglige.
Er jeg uddannelsesparat? Jeg har fået spørgsmålet utallige gange i løbet af efteråret af mine elever på 8. årgang. ”Er jeg uddannelsesparat, Maria?” Og hver gang gør det lidt ondt indeni. For uanset hvordan vi vender og drejer den, pakker den ind og fortæller dem, at ’parathedsvurderingen ikke er en dom’, så ændrer det ikke på, at det for den unge i virkeligheden kan kortes ned til: Er jeg god nok, eller er jeg ikke god nok?
Den nye karakterskala bør gøre op med fejlfinderkulturen Der tales meget om, hvad en ny karakterskala skal kunne. Vi bør også se på, hvad den ikke skal kunne.
Afskaf karakterer Karakterer er en anakronisme, en reminiscens fra en svunden verden., ndustrisamfundets bedste bud på at få mennesker indplaceret på de rette hylder. Karakterer er i bedste fald ligegyldige, og i værste fald virker de kontraproduktivt for elevens læring og motivation.
Afskaf karakterer Karakterer er en anakronisme, en reminiscens fra en svunden verden, industrisamfundets bedste bud på at få mennesker indplaceret på de rette hylder. Karakterer er i bedste fald ligegyldige, og i værste fald virker de kontraproduktivt for elevens læring og motivation.
Karakterfri men ikke karakterløs Kan fokus på karakterer være en hindring for reelle faglige diskussioner ved eksamen? Karakterbegrebet har altid været diskuteret, og der er mange argumenter for og imod. Ulla Hjøllund Linderoth
Skriftlige opgaver og rettearbejde: Hvordan kan vi undgå, det bliver en tidsrøver? Læsning og vurdering af skriftlige opgaver kan i en presset hverdag ende med at være enhver udskolingslærers mareridt. Simpelthen fordi vi i en presset hverdag ikke har den tid, det kræver at levere en feedback, som eleverne rent faktisk kan bruge i deres videre skriftlige udvikling. Derfor må man opfinde alternative måder at læse/rette på.
Et kritisk blik på karakterskalaen - for eleven eller systemets skyld? Man kan altid diskutere, hvorfor vi gør brug af karaktergivning; men hvor det tidligere fortrinsvis var en vurdering af den enkelte elev, nærmer vi os i dag en tænkning, hvor karakterer også gives for systemet og de politiske beslutningstageres skyld. Jeanette Sjøberg
Prøven i skriftlig engelsk: Lad nu eleverne bruge internettet – og høre engelsksproget musik! I prøven i skriftlig engelsk må eleverne ikke anvende internettet til informationssøgning. For tænk, hvis de læste noget på engelsk og blev hjulpet eller inspireret?! Af samme grund må eleverne heller ikke høre engelsksproget musik under prøven. I min optik virker disse begrænsninger både gammeldags, stædige og nærmest komiske.
Er jeg en ond lærer, når jeg tvinger min elev til at fremlægge foran klassen? Som lærer føler jeg mig magtesløs og fuldstændig i vildrede. Flere af mine elever er så præstationsangste, at de ikke tør fremlægge deres projektopgave foran deres klassekammerater. Skal jeg bøje mig og lade dem fremlægge kun for os lærere, eller skal jeg holde fast i min overbevisning om, at livet også handler om at blive skubbet derud, hvor man ikke altid kan bunde?
Skriftlig engelsk: Hvordan udfordrer jeg mine stærkeste elever? Min blog har indtil nu nærmest kun handlet om mine udfordringer med mundtligheden i engelskfaget. Nu bevæger jeg mig ind på et andet stort område, nemlig skriftligheden. For her inden efterårsferien læste jeg stile fra min dygtige 8.B, og et spørgsmål pressede sig på: Hvordan udfordrer jeg de af mine elever, der skriver engelsk på så højt et niveau, at selv en 3.G’s engelsklærer ville klappe i hænderne?
Hvad ligger der i en karakter? Karakterskalaen er - modsat hvad uddannelsesministeren tror - ikke årsagen til børn og unges mistrivsel. Problemet er snarere, at vi lukker børn og unge ind en præstationskultur. Ove Christensen
Prøven i mundtlig engelsk: 17 minutters ’walk in the park’ Hver fjerde elev får i dag karakteren 12 ved den mundtlige afgangsprøve i engelsk. Til sammenligning var det færre end hver tiende elev i 2008, der scorede topkarakter. Ifølge eksperter på området kan det kun skyldes, at eleverne er blevet dygtigere til engelsk, eller at lærerne er blevet for rundhåndede med karaktererne. Ingen tør nemlig gætte på det åbenlyse: At prøven i engelsk simpelthen er for nem.
Er det første gang, du skal have elever til mundtlig engelsk afgangsprøve? Er du nyuddannet lærer, eller er det bare første gang, du skal have en klasse til mundtlig engelsk afgangsprøve? Fortvivl ikke. Jeg har her samlet mine bedste råd til dig, der måske føler dig lidt på usikker grund i forhold til den kommende prøve.
Hurra jeg fik 12! Alle har vi så skide travlt med at hoppe med på vognen, inden den kører Jeanne Fløe
Erstat de kreative fag med Uddannelse og Job Uddannelsesbilledet i Danmark peger i retning af, at vi uddanner alt for mange åndværkere og alt for få håndværkere. Den politiske karakter har været den alt overskyggende reguleringsfaktor. Uffe Lerbjerg
En ny topkarakter er ikke et opgør med perfekthedskulturen Som jeg ser det, vil en ny topkarakter på ingen måde være et opgør med perfekthedskulturen, som Tommy Ahlers forudser. For han glemmer den store gruppe elever, som vi lærere møder flere og flere af ude i skolerne: Dem, for hvem det næstbedste aldrig er godt nok.
Karaktermord Uddannelses- og forskningsministeren har set sig gal på den nuværende karakterskala. Men det, han kritiserer den for, har den nok ikke nogen primær andel i. Han burde i stedet kigge på, hvilke målsætninger, der præger uddannelserne - og hvilken typer af præstationer, der bedømmes eller belønnes. Ove Christensen
Karakterer: Når 10 ikke er godt nok Når en elev grædefærdigt trygler mig om ekstraopgaver for at træne sig fra 10 til 12 i den kommende retskrivningsprøve, begynder mine advarselslamper at blinke. Som lærer skal jeg turde sige nej og i stedet ordinere Netflix og afslapning for en stund.
Puljemidler til løft af de svageste elevere. I et læserbrev konkluderer statsminister Lars Løkke Rasmussen og undervisningsminister Merete Riisager, at udlodningen af præmiepuljen for løft af svage elever viser, at "meget kan flyttes, hvis man for alvor tager fat, arbejder målrettet og inddrager forældrene". https://www.folkeskolen.dk/643032/loekke-og-riisager-se-hvordan-man-kan-loefte-eleverne-paa-et-aar
Præmiepulje og teaching to the test er at svigte vores børn og unge Hvis én elev havde fået karakteren 4 i stedet for 2, havde jeres skole fået en millionbonus! Carolina Magdalene Maier
Testliderlige skoleledere må bortvises I dag har folkeskolen.dk afsløret, at en lang række skoler underviser børn i at blive testet. Helt op til 8 lektioner ugentligt skal gøre dem bedre forsøgsrotter. Det udløser nemlig en præmie fra regeringen - og høj status. Skoleledere med den tilgang til børn må bortvises. Jeppe Søe
Pengepræmier kan give tunnelsyn Ender de udvalgte ’præmieskoler’ som ofre for ”teaching to the test”-strategien, når der skal uddeles penge til dem, der evner at hæve karaktererne hos de mest udfordrede elever? Kan lærerne disse steder holde balancen på en læringsmæssig line, hvor balancestangen både skal bære personlig udvikling, faglighed og social kompetenceudvikling? Trine Hemmer-Hansen
Hvorfor skal nogle skoler være præmiepuljeskoler? Hvad lærer eleverne af at tage en test? Hvad gør man på præmiepuljeskolerne for at eleverne bliver bedre til matematik. Hvad burde man egentlig bare gøre? Lis Zacho
Ingen karakterer - næsten, men kærlighed Olga Amedo, leder af CreaNova-skolen nær Barcelona gennemgik grundprincipperne på hendes skole. "Rule number one: Love". Alle skal behandle hinanden med venlighed. Og de bruger ikke karakterer. Den samtale kom jeg til at tænke på, da jeg læste om Theiss Nielsens og Maria Kirstine Jensens bachelorprojekter. Ann-Kristin Henriksen
Undervisningsministeriet misinformerer Der er ikke tale om en gruppe svage elever, der er blevet løftet af præmiepuljen. Niels Chr. Sauer
Karaktergivningen bør dumpe Der er flere gode argumenter for at give plads til flere eksperimenter med karakterfrie skoleforløb. Det er Alternativets klare målsætning, men også noget, der underbygges af en række cases og tiltag i folkeskolen og gymnasiet.
For at blive til noget skal man først blive til nogen ”Det handler ikke om at blive til noget, men om at blive til nogen”, sagde man engang til sine børn. Talemåden står desværre i skarp kontrast til det menneskesyn, vi praktiserer i skolen i dag. Her er et godt resultat nemlig defineret ud fra et tal på en skærm frem for en helhedsvurdering af det enkelte menneskes personlighed.
Er forbud mod snyd løsningen? Nu vil politikerne forbyde det eksamenssnyd som deres egen "pædagogik" er medskyldig i
Elever: Karakterer er ikke noget vi får – det er noget vi er! Klassefællesskabet udfordres af præstationskulturen i almindelighed og af karakterræset i særdeleshed. Men klassefællesskabet bør tage udfordringen op, for i et sundt, inkluderende og forpligtende fællesskab trives eleverne bedre, samtidig med at de præsterer og lærer mere.
Hjælp vores børn og unge og fjern de nationale test En ny undersøgelse fra Cevea viser, at antallet af børn og unge i psykiatrien er kraftigt stigende, og det er noget, jeg som lærer er nødt til at forholde mig til. Nu står jeg igen over for at skulle booke national test i engelsk til min 7. klasse, og jeg ved, at det medfører rystende hænder, flakkende øjne og svedige håndflader for flere af mine elever. Hvornår indser man fra politisk side det her vanvid og handler på det?
Den faglige folkeskole fejler Folkeskolen har de seneste årtier bevæget sig i en uheldig retning, hvor der nærmest udelukkende fokuseres på faglighed og dygtiggørelse. Det er blevet et samlebåndsarbejde, hvor selv skolerne konkurrerer om at sende de fagligt dygtigste ud. Jeg får dårlig smag i munden. For selvom faglighed er vigtig, så kan den ikke stå alene.
Terminsprøver - tid til fordybelse I denne uge sidder mine elever i 8. og 9. klasse til terminsprøver. Selvom jeg ikke er fan af testtyranniet i folkeskolen, så synes jeg faktisk, at lige præcis de skriftlige terminsprøver er nogle af de test, der giver mening. Ikke så meget på grund af det faglige indhold og den efterfølgende vurdering, men allermest på grund af muligheden for fordybelse.
De dygtige er blevet dygtigere Hvis en elev i forvejen præsterer enten middel eller godt i hverdagen, kan han uden de store anstrengelser score et 12-tal i folkeskolens afgangsprøve i engelsk. Den type elev er vi nemlig rigtig gode til i folkeskolen.
Det er jo bare et tal Som voksne fagpersoner bryster vi lærere os af at vide mere om, hvad der betyder noget, og hvad der er vigtigt i livet – fagligt såvel som personligt. Men i sidste uge måtte jeg sande, at jeg ikke engang selv kunne leve op til de idealer, jeg havde prædiket for mine elever.
”Du får 10 i stedet for 12, fordi du skal have noget at kæmpe for” Hvorfor er det, at nogle lærere tror, at det er en drivkraft for eleven at få en lavere karakter end fortjent bare for, at de skal have noget at kæmpe for?
Hvis bare lærerne kunne tie stille et øjeblik... …mens politikerne, forskerne og forældrene taler skole Theresa Schilhab
Så kan hun lære det Antorinis beslutning om at hænge 17 'dårlige' skoler ud bør ramme hende som en boomerang og få hende til at tænke sig bedre om Niels Chr. Sauer
